Hvorfor er snæver politisk styring af forskningen egentlig et problem? Skal forskningen da ikke gøre nytte og hjælpe samfundet på vej? Er vi ikke længst forbi den tid, hvor forskerne med henvisning til forskningsfriheden kan sidde i det elitære elfenbenstårn og studere, hvad de vil?
Danmarks Tekniske Universitet skal spare 120 millioner kroner i 2021 delvist på grund af coronapandemien. Kvalificeret ansættelsesstop og stop for indkøb af udstyr skal begrænse antallet af afskedigelser.
Regeringen vil afsætte en grøn pulje på 750 mio. kr., så forskningsbevillingen bevares uændret i 2021, men ministeren vil samtidig stramme den politiske styring af de offentlige grønne forskningsmidler, og det vækker bekymring.
En udtalelse fra S-ordfører Rasmus Stoklund om en rapport om negativ social kontrol lavet af to forskere fra RUC har startet en ophedet debat mellem ham og RUC-dekan Julie Sommerlund om forskningsfrihed og forskningskvalitet.
”Krise” og ”fejlslagent universitet”. Fra den ene dag til den anden fandt RUC sig selv under voldsom, offentlig kritik i medierne. Men hvad var egentlig substansen i kritikken fra Dansk Erhverv, og har den noget på sig?
Universiteternes studieadministration er fuldstændig afhængig af it-systemet STADS, men systemet er oldgammelt, fejlbehæftet, truet af sammenbrud, og afløseren Kopernikus er allerede to år forsinket.
Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet, har over 20 år undersøgt problemfyldte offentlige it-projekter og har blandt andet hjulpet Rigsrevisionen med at undersøge, hvorfor en række store it-projekter slog helt eller delvist fejl.
Efter næsten 20 år er Naja Carina Steenholdt vendt tilbage til Grønland som forsker, hvor hun undersøger, hvordan grønlændere oplever deres livskvalitet.
Da coronapandemien ramte, skulle underviserne med kort varsel omstille sig til at undervise online. I det nye semester skal de håndtere traditionel undervisning og onlineundervisning på samme tid. “Tæppet rykkes væk under dem, og de skal igen gentænke alt fra bunden”, siger didaktikforsker.
Efter indhentning af friske data kan Forskerforum en gang for alle afkræfte den forestilling, at øgede offentlige forskningsudgifter får flere til at hænge sig selv.
De studerende begyndte at længes efter “rigtige” forelæsninger under den langvarige coronaundtagelsestilstand. Men hvordan skal denne længsel tydes og fortolkes? Som tegn på et forfald eller som en drøm om at blive udsat for noget andet og bedre end Zoom-organiserede læringstiltag?