Gå til sidens indhold
Skypumpe
Foto: Mike Mezeul Ii/Caters/Ritzau Scanpix

Brandstorm over RUC

”Krise” og ”fejlslagent universitet”. Fra den ene dag til den anden fandt RUC sig selv under voldsom, offentlig kritik i medierne. Men hvad var egentlig substansen i kritikken fra Dansk Erhverv, og har den noget på sig?

Emneord:

In tranquillo mors - in fluctu vita. RUC´s logo er korallen, der dør i stilhed, men får liv i det oprørte vand, som den latinske tekst beskriver.

Men måske kunne universitetet godt have ønske en smule mere “tranquillo” denne sensommer. For sjældent er et universitet blevet så intensivt kritisk dækket og debatteret i pressen, som det er sket for RUC i august og september måned.

Lunten blev antændt af en kronik i Politiken af Mads Eriksen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv. Hans budskab var, at RUC var havnet i en alvorlig deroute – “en krise” – hvor både arbejdsgivere og studerende har tabt tilliden. Det konstaterede han på baggrund af høje tal for dimittendledigheden, lave søgningstal og tal, der viser, at ansøgere med høje snit fra studentereksamenen sjældent søger RUC og ofte falder fra efter bachelordelen.

Kuren for RUC må være at indføre minimumskrav for karaktersnittet hos ansøgerne, lukke uddannelser og forbedre samarbejdet med aftagerne, konstaterede han.

En sviende kritik for et universitet, der altid har brystet sig af sine nære relationer til erhvervslivet og praksisorienterede uddannelser.

“Fejlslagent universitet”

Men det skulle blive værre endnu, for derefter valgte Berlingske at kaste sig over historien om det “fejlslagne” universitet, som avisen kaldte det i en leder, i øvrigt signeret af den tidligere professor i statskundskab ved AU Ole P. Kristensen. Og i en række artikler blev læserne bekræftet i, at det mildest talt sejler på Marbjerg Mark.

Omvendt har det heller ikke skortet på opbakningen til RUC. Danske Universiteters formandskab er gået i brechen, det samme er flere censorformænd, studenterorganisationer og forskere fra andre universiteter.

Mads Eriksen fastholder dog sin kritik, selv om han erkender, at debatten er løbet lidt over gevind.

“Når man kalder det et fejlslagent universitet, og folk læser ind, at det nærmest er en kamp mellem rød og blå stue, så er debatten blevet meget ideologisk, og det var ikke min intention. Mit håb var jo, at det skulle være med til at skabe debat om forandringer”, siger han.

Det var de aktuelle tal for søgningen til universiteterne, der fik ham til at skrive den kritiske kronik.

“Jeg har haft en stigende bekymring, som jeg også har udtalt i det aftagerpanel, jeg har været formand for. Vi forventede med coronaen, at der ville komme større søgning, og det gjorde der alle andre steder end RUC. Det var ligesom den dråbe, der fik mig til at tænke, at jeg måtte tale højt om alle de kvalitetsproblemer, der er nødt til at blive taget hånd om”.

Søgningseksplosion

Søgningen på de danske universiteter var dette år helt usædvanligt. For det første usædvanligt stort. Men stigningen i ansøgertallet var meget ujævnt fordelt. KU oplevede en enorm stigning fra godt 25.000 til 35.000. På de øvrige universiteter var stigningen langt mere moderat, og så var der altså RUC, hvis søgningstal faldt med små 100 blandt førsteprioritetsansøgere, men steg med 250 samlet set.

Faldet på RUC er dog ikke en tendens over tid. Over de seneste ti år har søgningstallet ligget rimelig konstant mellem 5.300 og 5.700.

Og det peger man også på fra RUC’s side.

“Havde han kigget på 2019-tallene, havde det været anderledes. Som jeg ser det, vælger han tal, der kan bekræfte hans historie”, siger Peter Kragelund, der er dekan for Samfundsvidenskab på RUC.

Det samme argument gælder i forhold til adgangskvotienten, som Mads Eriksen også peger på. I år krævede det 4,5 i snit at komme ind på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på RUC. Kigger man tre år tilbage, lå adgangskvotienterne på henholdsvis 5,7, 5,9 og 6,7.

“Det er helt urimeligt at kigge på ét år. 2019-tallet er helt anderledes, og vores median har ligget konstant”, siger Peter Kragelund.

Mads Eriksen på sin side anerkender ikke Kragelunds modkritik.

“Jeg har kigget på søgningen siden finanskrisen, hvor der er sket en eksplosion i søgningen på universiteterne. Den søgning har RUC bare ikke været en del af. RUC har haft en stabil søgning i et marked, der er eksploderet, hvor nogle er hamret derudad og fået kvotienter med høje snit”, siger han.

Søgning udtrykker ikke kvalitet

Tilbage står dog stadig spørgsmålet, om søgningstal og adgangskvotienter siger noget om uddannelseskvaliteten.

Det mener Peter Kragelund ikke.

“På DTU har de flere uddannelser – geniale uddannelser, så vidt jeg har hørt – med frit optag. Det er et spørgsmål om trends”, siger han.

Det synspunkt får han opbakning til fra Mette Fjord Sørensen, der er chef for videregående uddannelser i Dansk Industri.

“Man kan ikke sige ud fra søgning eller adgangskvotient, at det er dårlige folk, der kommer ind, eller at der er et lavt niveau på studiet. Hvis man sammenligner med fysikstudiet på AU, så er der frit optag. Men ser man nærmere på dem, der bliver optaget, så har 80 procent over 9 i snit. Adgangskvotienten handler om udbud og efterspørgsel, og en høj adgangskvotient skubber efterspørgslen op”, siger hun.

Mads Eriksen bringer endnu en faktor i spil. Nemlig at RUC har den laveste andel af ansøgere med over 9 i snit, og samtidig ser man på RUC, at frafaldet blandt dem med snit over 9 er større end blandt dem med et snit på 4.

“Så kommer der meget få dygtige ind, og de, der er tilbage, har landets højeste frafald”, siger Mads Eriksen.

Han vil dog godt anerkende, at der er en tendens til, at studenter med høje snit søger mod uddannelser med høje adgangskvotienter.

“Men dem, der på trods af det vælger RUC, evner de ikke at holde på”.

Lars Ulriksen
Didaktik-professor på KU Lars Ulriksen er ikke tilhænger af forslaget om minimums-adgangskvotient. “Det er en ret stor del af årgangen, man afskærer fra at komme på universitetet”.
Foto: KU

Karakterer betyder noget, men …

Karaktersnittet hos dem, der søger ind, har en betydning. Det fastslår Lars Ulriksen, professor og forsker i universitetspædagogik ved KU. Men ...

“Man skal virkelig holde tungen lige i munden – man kan ikke sige, at karakterer ingen betydning har. Men man kan heller ikke sige, at det er det afgørende. Et højt snit fortæller isoleret set, at man har været dygtig til at gøre det, der forventes af en. Måske fordi man er enormt skarp, fordi man er god til at afkode, hvad der kræves, eller til at prioritere sit arbejde. For de fleste er det sikkert en kombination. Har du en gruppe studerende, som de har på eksempelvis medicin og psykologi, så er de velforberedte på at forstå og gøre det, de skal. Så ja, høje snit har en betydning for uddannelsen”, siger han.

På KU har man valgt at gøre det, Mads Eriksen foreslår for RUC, nemlig at stille et krav om, at ansøgere skal have mindst 6 i snit for at blive optaget på kvote 1. Men det er ikke en løsning, Lars Ulriksen er særlig begejstret for.

“Med risiko for at virke illoyal så synes jeg ikke, det er en særlig god ide. Man gør det, fordi man håber, at alle optagne har lettere ved at gennemføre og ikke falder fra. Men landsgennemsnittet ligger altså på omkring 7, så det er en ret stor del af årgangen, man afskærer fra at komme på universitetet. Jo, der er større risiko for at falde fra med lavt end højt snit. Men det er stadig i omegnen af to tredjedele, der gennemfører”.

Bologna-frafald

At mange bachelorer søger væk for at tage kandidatuddannelsen andre steder, er en anerkendt problemstilling på RUC. Det frafald er en af årsagerne til, at RUC har besluttet at begrænse antallet af kandidatuddannelser. Formålet er, at man med færre tværfaglige uddannelser bedre kan sikre den faglige sammenhæng og markedsføre dem over for studerende og arbejdsgivere.

Det fortalte RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, til Forskerforum i foråret.

Peter Kragelund peger på, at det netop har været et formål med den såkaldte Bologna-proces, at det skal være nemmere at skifte mellem universiteterne.

“Der er en større ind-ud-frekvens, så man kan sige, at vi er Danmarks bedste Bologna-universitet. Men det er da et tema, at vi gerne vil have, at flere bliver her. Frafaldet kan handle om kvalitet, eller at man er træt af projektarbejde. Det kan også være, at man bare vil studere lidt tættere på sin lejlighed på Islands Brygge. Men vi skal være bedre til at fortælle de studerende, hvad de får, når de søger på RUC – at det kræver en langt højere grad af selvstændighed, fordi du ikke bare læser dig til svarene, men også stiller spørgsmålene selv”, siger Peter Kragelund.

Peter Kragelund
“Som jeg ser det, vælger han tal, der kan bekræfte hans historie”, siger dekan Peter Kragelund om Mads Eriksens kritik.
Foto: RUC

DI: Malplaceret kritik

Mads Eriksen vil ikke direkte påstå, at lav søgning og lave kvotienter er udtryk for dårlig uddannelseskvalitet. Men han kæder det sammen med sit andet primære kritikpunkt: dimittendledigheden. Ifølge tal fra 2018 havde RUC-kandidater en ledighedsgrad på 18,5 procent efter 18 måneder. Alle andre universiteter lå under, og landsgennemsnittet var 10,6.

“Hvis man kunne lykkes med at uddanne kandidater, der fik 4 i snit i gymnasiet, og få dem ud på arbejdsmarkedet i gode, akademiske stillinger, så ville det jo give stående applaus. Men det er tydeligt, at de kommer ud og har det rigtig svært på arbejdsmarkedet”, siger Mads Eriksen.

Mette Fjord Sørensen er enig i, at dimittendledigheden er relevant at se på.

“Ja, der er udfordringer der – det tager for lang tid for nogle at komme i job. Men RUC er jo i gang med en kandidatreform. Så derfor er det lidt malplaceret med en så hårdhændet kritik”.

Hun ser det heller ikke nødvendigvis som negativt, at mange forlader RUC efter bachelordelen.

“Folk studerer videre et andet sted, er det så et spørgsmål om kvalitet, eller blot at folk benytter muligheden for at udvide deres horisont? Jeg mener, at det er positivt med fleksibilitet”, siger hun.

Ledighed er for høj

Peter Kragelund vil godt medgive, at dimittendledigheden er for høj.

“Det er sværere at sælge små uddannelser, og i forhold til nogle uddannelseskombinationer har vi og de studerende haft lidt svært ved at fortælle arbejdsgiverne, hvad vi kan. Så er der andre uddannelser, for eksempel forvaltningsuddannelsen, der aldrig har haft problemer med arbejdsløshed. Men ja, vi har udfordringer på samfundsfag”.

Lars Ulriksen vil ikke sætte lighedstegn mellem uddannelseskvalitet og dimittendledighed.

“Det bliver for smalt et parameter. Der kan være mange faktorer for ledighed, eksempelvis finanspolitiske. Et spørgsmål er også, hvilket tidspunkt man skal måle på ledigheden. Humanisterne har løbende argumenteret for, at der ikke er grund til at kritisere deres dimittendledighed, fordi de finder arbejde over tid”.

Som nævnt har Mads Eriksen været formand for aftagerpanelet for Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. På den baggrund kommer kritikken uventet for Peter Kragelund.

“Jeg blev meget overrasket. Det er fint at få rusket op – vi har for høj dimittendledighed på nogle områder, og vi skal gøre noget ved det – men meget af den anden kritik, jeg forstår den simpelthen ikke”.

Mads Eriksen
“Man laver kombinationer, der ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, og man tager nogle studerende ind, man aldrig skulle have taget ind”, siger Mads Eriksen om RUC.
Foto: Dansk Erhverv

“RUC må genopfinde sig selv”

Han er ikke mindst overrasket, fordi Mads Eriksen selv var med til at sætte gang i RUC’s kandidatreform.

“Hele diskussionen om kandidatreformen har kørt et års tid, og han har været med til at give input om uddannelsestyper og kompetencer, panelet forventer at få brug for. Men tingene tager tid. Det kan være, han synes, det gik for langsomt”, siger Peter Kragelund.

Ifølge Mads Eriksen var der et udmærket samarbejde i aftagerpanelet.

“Det er ikke, fordi jeg ikke er blevet taget seriøst, jeg synes bare ikke, jeg er taget seriøst nok”.

Er det ikke utidigt at kritisere under et reformarbejde med henvisning til gamle forhold?

“Jeg synes, der er så mange tal, der peger i den forkerte retning, og jeg mener ikke, en kandidatreform er nok til at ændre det. Jeg tror, de er nødt til at genopfinde sig selv og genfinde en rolle, der gør, at ingen betvivler deres relevans”.

Er der en risiko for, at den her kritik vil skade RUC?

“Mit håb var jo, at det skulle være med til at skabe debat om forandringer. Har man ikke tænkt sig at lave noget om, og det bare bliver en masse slag mod RUC, så er det nyttesløst”, siger Mads Eriksen.

Peter Kragelund har oplevet så stor opbakning fra forskellige parter, at han ikke fryger for RUC’s renomme.

“Det store arbejde har været internt i forhold til personalet. For folk har været rasende og følt sig trådt på”

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen