Gå til sidens indhold
Søren Lauesen
Foto: ITU

It-ekspert: ”Jeg kan ikke se, at tingene flytter sig”

Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet, har over 20 år undersøgt problemfyldte offentlige it-projekter og har blandt andet hjulpet Rigsrevisionen med at undersøge, hvorfor en række store it-projekter slog helt eller delvist fejl.

Emneord:

Han har indvilget i at læse dokumenterne, som Forskerforum har fået aktindsigt i, og give sin vurdering af status på Kopernikus-projektet.

Søren Lauesen har i sin forskning senest undersøgt, hvorfor fem af de seneste års store offentlige it-projekter gik helt eller delvist galt. Det drejer sig om Den Digitale Tinglysning, Rejsekortet, politiets nu henlagte sagsbehandlingssystem Polsag, SKAT’s gældsinddrivelsessystem EFI og Sundhedsplatformen EPIC.

Ifølge Søren Lauesen er det ofte de samme fem ting, der går galt.  

“Det gælder for alle projekterne, jeg har undersøgt, at man ikke vidste, hvordan man skulle stille krav til systemet. Det, man gør galt, er, at kunden med en lang liste beskriver, hvad man synes, systemet skal gøre. I stedet bør man beskrive, hvad systemet skal bruges til, fx den situation, en sagsbehandler sidder i. Man beskriver de opgaver, man skal udføre med hjælp fra systemet”, siger han.

På baggrund af Kopernikus-dokumenterne vurderer han, at man er meget langt fra at kunne udarbejde en sådan kravsspecifikation, der er altafgørende for at sende opgaven i udbud, så mulige leverandører kan byde ind på opgaven med at levere det nye system.

 

 

De skriver nogle slagord om at udvikle agilt, men det hjælper jo ikke noget, hvis man ikke har styr på kravene til systemet.

Søren Lauesen

I det hele taget kan han ikke se, at tingene flytter sig i styregruppen.

“De kører rundt i de samme spørgsmål og snakker om de ting de vil gøre, og at det nok skal gå godt, når de får ansat de rette folk, men så vidt jeg kan se, kommer der ingen resultater, ud over at de er blevet enige om, at systemet skal hedde Kopernikus”, siger Søren Lauesen og fortsætter:

“De personer, der er involveret i projektet, ved ikke, hvad de skal lave, og det, de laver, er det forkerte. Blandt andet er der nedsat en it-arkitekturgruppe. Det skal de slet ikke blande sig i, da det er op til leverandøren”.

Søren Lauesen tilføjer, at de også laver fornuftige ting i styregruppen. Han peger på, at de skriver, at de har en robust datamodel, og at de vil kortlægge, hvordan studieadministrationen foregår i dag, og hvordan de forestiller sig, at den skal se ud i fremtiden. De har også inviteret tre leverandører til at præsentere deres system.

“Jeg kan bare ikke se, at der er kommet noget systematisk ud af det. De skriver nogle slagord om at udvikle agilt, men det hjælper jo ikke noget, hvis man ikke har styr på kravene til systemet”, siger han.

Ifølge Søren Lauesen tager det mindst et halvt år at udarbejde en ordentlig kravsspecifikation, og selvom man vælger et standardsystem, skal det tilpasses, så det kan hurtigst leveres efter et år, og derefter skal det testes.

“Hvis alt går godt, kunne en milepæl være at starte den første prøvedrift om halvandet år, men jeg anbefaler at teste det i en lille skala først og så rulle det langsomt ud på de andre universiteter. Alle de projekter, jeg har undersøgt, gik galt, fordi de gjorde det på én gang”, siger han.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen