Gå til sidens indhold
Forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fastholder, at regeringen ikke vil spare på uddannelse.

Skrækscenarie aflyst – Regeringen vil ­sløjfe forsknings­besparelser med grøn pulje

Regeringen vil afsætte en grøn pulje på 750 mio. kr., så forskningsbevillingen bevares uændret i 2021, men ministeren vil samtidig stramme den politiske styring af de offentlige grønne forskningsmidler, og det vækker bekymring.

Emneord:

020 er et rekordår, hvor det samlede offentlige forskningsbudget med 24,2 mia. kr. aldrig har været større. I forskningsverdenen har der takket være coronakrisen været frygt for, at 2021 ville blive det stik modsatte.

For forskningsbudgettet følger udviklingen i BNP, som på grund af nedlukningen af samfundet har fået et ordentligt dyk. Regeringen forventer således, at BNP vil falde med 4,5 procent næste år, og da målsætningen er at bruge 1 procent af BNP på forskning og udvikling, stod forskningsbudgettet næste år til at falde fra 24,2 mia. kr. til 23,5 mia. kr.

Men med regeringens udspil til en finanslov for 2021 kan forskningsmiljøerne sandsynligvis ånde lettet op.

I forslaget indgår nemlig en ekstra pulje på 750 mio. kr. til grøn forskning, og dermed fastholder regeringen bevillingen på uændret niveau.

Udspillet får en pæn modtagelse i flere af regeringens støttepartier, og også hos Danske Universiteter lyder et lettelsens suk. Ifølge formand for universiteterne, DTU-rektor Anders Bjarklev, står Danmark over for en lang række udfordringer, hvor forskningen skal levere svarene.

“Det gælder både klima, miljø, sundhed og demokrati bare for at nævne noget af det mest nærliggende. Derfor er det også glædeligt, at man foreslår en ekstra pulje, der sørger for, at man holder niveauet for 2020. Regeringen signalerer dermed, at den fastholder ambitionerne og vil sikre forskningen fremadrettet”, siger han.

Udsigt til færre frie forskningsmidler

Det bekymrer dog samtidig Anders Bjarklev, at den såkaldte forskningsreserve ser ud til at blive reduceret med ca. 400 mio. kr. Dermed kan der blive mindre til de offentlige forskningsfonde, og det ærgrer Anders Bjarklev.

“Det er lige præcist her, at den enkelte forsker og forskergruppe har mulighed for at prøve originale ideer og nye muligheder af, så det er faktisk bekymrende. Så jeg håber, man kan finde de penge under forhandlingerne”, siger han.

Danmarks Frie Forskningsfond står til en besparelse på ca. 600 mio. kr., og Innovationsfonden står til en besparelse på ca. 750 mio. kr., men fondene skæres hvert år på finanslovsforslaget og får derefter midler taget af forskningsreserven, som i år er på 1,5 mia. kr. Det er fordelingen af de penge, som Folketingets partier skal forhandle om i forbindelse med finansloven.

Bekymring for den frie forskning

Det bekymrer også, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et interview i Dagbladet Information udtaler, at hun ønsker en strammere politisk styring med de offentlige grønne forskningsmidler, så forskningen i højere grad understøtter regeringens klimamål. Hun kalder det selv et “nybrud” i dansk forskningspolitik.

“Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg. Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger”, siger hun til Information og tilføjer, at regeringen vil satse på teknologier som Power-to-X og CO2-fangst for at nå målet om 70-procentsreduktion af Danmarks udledninger i 2030.

Camilla Gregersen, formand for DM, siger, at der er brug for løsninger med indspark fra alle forskningsområder, hvis vi skal løse klimaudfordringerne. Hun understreger, at der skal være fokus på den frie forskning:

“Når ministeren nu siger til Information, at hun vil gå ind og styre detaljeret, hvilke projekter der skal have midler, og at hun nærmest selv vil stå for problemformuleringerne, så lyder det som en meget uheldig glidebane mod mere politisk kontrol med forskningen”, siger Camilla Gregersen til Magisterbladet.

Hun siger også, at hun bakker op om ministerens ønske om at styrke forskningens rolle i den grønne omstilling.

Også ni medlemmer af Det Unge Akademi har i et debatindlæg i Information kritiseret Ane Halsboe-Jørgensens udmelding.

“Historien har vist, at ingen ved, hvor de nye landvindinger sker, eller hvilke der vil revolutionere hele felter. Der er ingen grund til at tro, at politikere skulle være specielt kvalificerede til at identificere disse. Derfor er politisk styring af forskning helt enkelt både en umulighed og en dårlig idé”, skriver de unge forskere.
De mener også, at ministeren sammenblander forskning og udvikling. Sidstnævnte er kendetegnet ved, at politikere udvælger bestemte teknologiområder til at modtage statsstøtte.
“Det er klart, at den grønne omstilling, herunder nye teknologier, skal være politisk styret, men det skal ikke ske fra Forskningsministeriet, og det skal ikke betales med de sparsomme forskningsmidler, men i stedet med erhvervsstøtteordninger”, skriver de ni medlemmer af Det Unge Akademi.

Uddannelsesbesparelser skal finansiere politireform

Regeringen kalder det en besparelse på reklamer, mens universiteterne siger, at det er en ny besparelse på uddannelse.

Faktum er, at Socialdemokratiet over fire år vil tage 550 mio. kr. fra de gymnasiale og videregående uddannelser og bruge dem som en del af finansieringen af en politireform.

I et notat fra Justitsministeriet er det bogført som reduktion i markedsføringsudgifter, men problemet er ifølge universiteterne, at de ikke får selvstændig bevilling til formålet, som regeringen kan skære i. Pengene vil derfor blive taget fra uddannelsesinstitutionernes grundbevilling.

Det er også helt forskelligt, hvordan de enkelte universiteter administrerer markedsføring, og de har ikke nødvendigvis en konto til formålet, forklarer Jesper Langergaard, direktør for universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter.

“Det virker, som om nogen har en idé om, at markedsføring er smart, glitrende papir. Men det er jo for eksempel åbent hus-dage og information om nye uddannelser”, siger han til Magisterbladet og tilføjer:

“Det ligner jo en generel besparelse på uddannelsessektoren endnu en gang. Man kan jo kun gisne om, hvor besparelserne rammer, for vi kan jo ikke stoppe med at fortælle og vejlede om vores uddannelser”.

Alle landets videregående uddannelser brugte 198 mio. kr. på “markedsføring” i 2017, fremgår det af den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det inkluderer dog åbent hus-arrangementer og information og vejledning i forbindelse med optag på institutionens uddannelser, står der i opgørelsen.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Bjørn Brandenborg, har forsvaret besparelsen.

“Der findes ikke ét eneste godt argument for, at vores uddannelser bruger hundredvis af millioner kroner på at konkurrere med hinanden om de samme elever”, skriver han på Twitter.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fastholder også, at det ikke er en besparelse på uddannelse.

Hun har i et interview med Altinget tilbudt, at ministeriet kan hjælpe uddannelserne med at finde besparelsen på reklamer, og hun foreslår også fælles retningslinjer på området.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen