338

Væk med sexisme på universiteterne

Underskriftsindsamlingen om sexisme på universiteterne føjer vigtig viden til den aktuelle diskussion om sexisme.

Kendt folketingspolitiker stempler ph.d.-projekt om tykfobi som pseudovidenskab

Henrik Dahl, forskningsordfører for Liberal Alliance, kritiserer i hårde vendinger, at fedmeaktivisten Dina Amlund er blevet optaget som ph.d.-studerende på Teologi på Københavns Universitet. Men kritikken er usaglig og bygger på uvidenhed om teologisk forskning, lyder det fra ph.d.-vejleder og forsker.

Topforsker scorede milliongevinst – kolleger snydt for fair andel

Det var “ulovlig forskelsbehandling”, at en enkelt forsker kunne score millioner på patenter, mens hans medopfindere fik helt ned til 65.000 kroner, fastslår Kammeradvokaten i en rapport. Forskeren kan tilmed tjene op til 215,7 millioner kroner de kommende år.

“Jeg forsker i Kina om Kina, så jeg kan ikke bare skifte spor”

Federico Jensen vil i sit ph.d.-projekt undersøge Kinas stigende indflydelse på shippingindustrien og internationale transportnetværk, men det er nærmest umuligt, når grænserne er lukket.

Unikt fuglemigrationsprojekt vingeskudt af corona

Bela Arora studerer fugles migrationsmønstre og havde som den første og eneste i Indien fået lov til at udstyre en særlig art af løvsangere, der kun yngler i Himalaya, med GPS-sendere, men så kom coronaen og spolerede ph.d.-projektet.

Universiteterne hænger på kæmperegning, hvis forsinket it-projekt kører af sporet

It-projektet Kopernikus beskrives som et programfællesskab mellem universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet, men når det kommer til økonomien, holder fællesskabet op. Selvom ministeriet står for udviklingen og også skal bruge data fra det studieadministrative system, betaler universiteterne hele gildet og bærer tabet alene, hvis omkostningerne løber løbsk, som det ofte er sket før med store it-projekter i det offentlige.

Ansatte: Universiteterne er det optimale arnested for sexisme

Tre kvindelige ansatte, der kender forskningsmiljøet og som arbejder med ligestillingsproblematikker, siger, at sexismen stortrives på universiteterne og at seksuelle krænkelser ofte sker uden, at nogen så meget som løfter et øjenbryn.

Utilfreds minister: Universiteterne er for langsomme til at skabe ligestilling

På trods af mange års fokus på ligestilling på universiteterne er der stadig stor forskel på andelen af mandlige og kvindelige forskere, viser nye tal. Minister er stærkt bekymret.

Rektorformand har ingen “kønsturbo” til ministeren

Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, forventer en fortsat stigende andel af kvindelige forskere, men han siger, at ikke meget tyder på, at de kommer i morgen.

Udenlandske kvinder redder balancen

Institut for Datalogi på ITU er lykkedes med at rekruttere flere kvindelige forskere ved hjælp af udenlandsk rekruttering og et bredere syn på kvalifikationer end blot publiceringer.

Institut “prikker” sig til flere kvinder

SDU Statskundskab har næsten nået målsætningen om kønsbalance. Et vigtigt middel har været brugen af udvalg, der opfordrer kvalificerede kandidater til at søge stillingerne.

Tungeslasker i flotte farver

Kan du gætte, hvad det er? Så lad os hjælpe lidt på vej: Et sæt bisser, der ville overflødiggøre hele tandlægestanden, hvis de befandt sig i menneskets mund.

Rusritualer er vigtige for faglig identitet

Det kan virke fjollet og sågar ekskluderende for nogle, men indvielsesritualer spiller en rolle for overlevering af en fagkulturel identitet, siger ph.d.-studerende, der har undersøgt førsteårsstuderendes møde med universitetet.

Tegnelæreren

Det er ikke nok at være en god underviser, man må også engagere sig personligt i de studerendes trivsel og udvikling, siger Luise Theil Kuhn.

It-fødselshjælper

Gør det konkret, og gør det nærværende, siger Claus Brabrand, der blandt andet har været med til at trække mange flere kvinder ind på IT-Universitetet.

Navne

Hvordan kritikken af formtvang blev transformeret til formattvang

Forskningsartikler, undervisningsformer og specialer underkastes et stramt formatkrav i samtiden. En dyb undren breder sig i mit sind, og to spørgsmål trænger sig på: Hvilke former for tvang styrer og indebærer formatkravet? Og kan det erkendes og betvivles – måske ligefrem bekæmpes?

Drop prøveforelæsninger

Prøveforelæsninger er et dårligt værktøj til at vurdere, om forskere er gode undervisere, men heldigvis er der langt bedre alternativer.