Gå til sidens indhold
Peter Lawaetz Andersen
De særaftaler Peter Lawætz Andersen indgik var ikke ulovlige, men det var forskelsbehandlingen, der er sket mellem ham og de andre forskere, konkluderer Kammeradvokaten.
Foto Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Topforsker scorede milliongevinst – kolleger snydt for fair andel

Det var “ulovlig forskelsbehandling”, at en enkelt forsker kunne score millioner på patenter, mens hans medopfindere fik helt ned til 65.000 kroner, fastslår Kammeradvokaten i en rapport. Forskeren kan tilmed tjene op til 215,7 millioner kroner de kommende år.

Emneord:

Det var ulovlig forskelsbehandling, da afdelingschef og topforsker Peter Lawætz Andersen fra Statens Serum Institut (SSI) modtog 18,5 millioner kroner for at have medvirket til kommercialiseringen af en række patenter, mens hans forskerkolleger måtte nøjes med at få helt ned til 65.000 kroner, selvom de alle formelt havde bidraget lige meget til opdagelserne.

Sagen om Peter Lawætz Andersens lukrative særaftaler er tidligere blevet oprullet i Forskerforum.

Nu er aftalerne imidlertid blevet undersøgt af Kammeradvokaten, og rapporten vender tommelfingeren nedad. For ganske vist er de særaftaler, Peter Lawætz Andersen fik, ikke ulovlige. Men det er til gengæld forskelsbehandlingen, der er sket mellem ham og de andre forskere, der har fået en langt mindre bid af kagen.

Ifølge Kammeradvokaten har der “ikke umiddelbart været et lovligt grund­-lag for at forskelsbehandle Peter Lawætz Andersen og dennes medopfindere”, som det hedder i undersøgelsesrapporten.

 

Vi fik at vide, at det skulle vi overhovedet ikke snakke om. Blandt andet fordi man risikerede, at de andre forskere ville blive stiktossede.

Lars Toft, tidligere patentkonsulent på SSI

Hemmelige aftaler

De 18,5 millioner kroner, Peter Lawætz Andersen har indkasseret fra SSI, kommer fra i alt ti forskellige patentaftaler, som har indbragt SSI omkring 1 milliard kroner i indtægter, blandt andet en tuberkulosetest. Hvert af patenterne havde ud over Peter Lawætz Andersen en række andre medopfindere. Ifølge Kammeradvokatens rapport har disse hver især fået beløb på mellem 65.000 og 323.333 kroner.

Lars Toft var som tidligere patentkonsulent på SSI med til at administrere patenterne og den godtgørelse, hver opfinder er berettiget til, når de overdrager patentet til SSI. Han var således også en af de ganske få personer, der dengang kendte til Peter Lawætz Andersens særaftaler.

“Det var noget, flere af os havde det skidt med. Vi kunne jo godt se, at det var uretfærdigt, når de andre kun fik det, de var berettiget til ifølge instituttets patentvejledning”, fortæller han.

Vidste de øvrige forskere, at der fandtes de særaftaler?

“Nej, de var hemmelige. Vi var en håndfuld, der kendte dem. Men vi fik at vide, at det skulle vi overhovedet ikke snakke om. Blandt andet fordi man risikerede, at de andre forskere ville blive stiktossede”.

“Undrer mig, at ingen har råbt op”

De øvrige forskere er alle blevet honoreret efter standarden i den interne patentvejledning – fire procent af et eventuelt overskud til deling, dog kan der i alt højst udbetales 1 million kroner pr. patentbeskyttet produkt.

Til sammenligning fik Peter Lawætz Andersen blandt andet egenhændigt to procent af provenuet ved salg og licensering, og der var ikke loft for beløbets størrelse.

“De andre var jo alle glade for at få de der 100.000-150.000 kroner. Men det undrer mig, at ingen efterfølgende har råbt op over forskellen”, siger Lars Toft.

Peter Lawætz Andersen har tidligere fortalt i et interview i Berlingske, at særaftalerne var væsentlige for ham, hvis han fortsat skulle blive på SSI. Den første særaftale fra 2001 blev indgået, da han blev forsøgt headhuntet som forskningschef i det danske medicinalfirma ALK. De godtgørelser, som SSI’s patentvejledning anviser, var simpelthen ikke attraktive nok.

“Jeg synes, det var urimeligt, at der skulle være et loft. For hvis en opfindelse gav meget, hvorfor skulle opfinderen så ikke have det, som svarede til den relative værdi? Det synes jeg var dybt ulogisk og urimeligt”, sagde Peter Lawætz Andersen og henviste til universiteterne, hvor det er almindeligt, at forskerne får en tredjedel af indtægterne fra en opfindelse.

Ingen konsekvens

Lars Toft er enig i, at Peter Lawætz Andersen selv var medvirkende til, at patenterne blev en så stor kommerciel succes.

“Før 2001 var der ikke nogen stor patentindtægt. Men han var i stand til at forudse, at der var en stor fremtid for hele området omkring tuberkulose. Og så var han skidegod til at forhandle licensaftaler med vaccineselskaber og sælge sine produkter. Og jeg tror, ledelsens holdning var: Lad ham bare få to procent, så får vi andre 98”, siger han.

Kammeradvokaten kritiserer også SSI for “en for lempelig praksis” omkring dokumentation af, hvordan hver enkelt forsker har bidraget til opfindelsen. Det kan have betydet, at nogle forskere er kommet med på opfinderlisten uden at være berettiget, men som vennetjenester og på grund af interne hierarkier.

Den lempelige praksis bekræftes af Lars Toft.

“Jeg sloges meget med dem om at få udredt, hvem der havde lavet hvad. Men de stod fast på, at alle var med, og det bakkede direktionen op. En patentansøgning udløste automatisk 10.000-15.000 kroner i forskudsgodtgørelse”, fortæller han.

Lars Toft, som blev pensioneret fra sin stilling på Statens Serum Institut 1. januar 2018, undrer sig i dag over, at Kammeradvokatens undersøgelse endnu ikke har fået nogle konsekvenser, for eksempel omkring de særaftaler, som fortsat er gældende.

De aftaler vil nemlig fortsat kaste penge af sig. SSI vurderer ifølge rapporten, at særaftalerne i perioden frem til 2039 kan medføre en samlet udbetaling til Peter Lawætz Andersen på mellem 12,4 og 215,7 millioner kroner.

SSI: Ingen kommentarer

Rapporten kommer da også med en række anbefalinger til SSI, blandt andet at man fremover stopper med at gøre forskel på opfindere og indskriver i patentvejledningen, at “der ikke kan indgås en særskilt aftale om udbetaling af godtgørelse, uden at denne omfatter samtlige medarbejdere, der har gjort opfindelsen”.

Kammeradvokaten anbefaler også, at SSI strammer kraftigt op omkring dokumentation af hver enkelt opfinders bidrag.

Forskerforum ville gerne have interviewet ledelsen af SSI omkring ovenstående, men det har man ikke ønsket at stille op til. I stedet har vi fået sendt følgende skriftlige udtalelse:

“SSI er i gang med en proces omkring både de indgåede særaftaler og efter­følgende en revision af SSI’s patentvejledning. SSI har ingen yderligere kommentarer, indtil dette er på plads”.

Forskerforum har skrevet til flere af medopfinderne bag de omtalte patenter for at få deres kommentarer til forskelsbehandlingen, men de er ikke vendt tilbage, ligesom der ikke var nogen, der ønskede at medvirke, da Forskerforum tidligere skrev om sagen.

Større andel – færre penge

“Der er stor forskel på, hvor meget forskere modtager, hvis deres opfindelser bliver kommercialiseret, alt efter om det er ved Statens Serum Institut (SSI) eller universiteterne.

På SSI får opfinderne til deling 4 procent af det årlige overskud ved en licensaftale – dog maksimalt 1 million kroner – og 2 procent til deling ved salg.

På universiteterne er det almindelige den såkaldte tredjedelsmodel, hvor et overskud af kommercialisering deles med en tredjedel til opfinderne og to tredjedele til universitetet.

Universitetsforskere har således på papiret langt større mulighed for at ramme jackpot og tjene en formue på kommercialiseringen af et forskningsresultat.

Virkeligheden er dog, at der ikke er mange jackpotpuljer i universitetsforskningen. For ganske vist bruges der på universiteterne en del administrative ressourcer på patentering og kommercialisering, men indtægterne er ikke tilnærmelsesvis i det leje, man har oplevet på Statens Serum Institut.

Således havde KU i 2019 en bruttoindtægt på godt 26 mio. kroner på kommercialiserede opfindelser, heraf 19 mio. fra licenserede patentrettigheder. DTU havde en bruttoindtægt på 17,7 mio., og heraf kom 10,4 mio. fra softwarerettigheder, som ikke giver godtgørelser til forskerne bag.

“Der er ikke ret meget, der spytter i kassen, da der ofte er tale om tidlige teknologier med lang vej til marked. Vi har lige haft et tilfælde, hvor vi har solgt et par patenter til en engelsk virksomhed, der har givet en million for dem. Men kommercialiseringen for os handler ikke nødvendigvis om at tjene en masse penge. Formålet er, at vi gerne vil have vores teknologi ud og arbejde i samfundet,” fortæller Peter Sylvest Nielsen, der er chef for DTU’s Tech Transfer-kontor.

Et eksempel på en kommerciel succes, der udspringer fra DTU, er virksomheden Glycom, der fremstiller ingredienser til modermælkserstatning. Den blev stiftet på DTU i 2005 af seks forskere med ekspertise i glukose, hvoraf to er danske. Tidligere i år blev Glycom solgt til et hollandsk selskab for 5,7 milliarder kroner. Det har dog ikke ført til indtægter for DTU.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen