Gå til sidens indhold
Køn og sexualitet

Udenlandske kvinder redder balancen

Institut for Datalogi på ITU er lykkedes med at rekruttere flere kvindelige forskere ved hjælp af udenlandsk rekruttering og et bredere syn på kvalifikationer end blot publiceringer.

Emneord:

Peter Sestoft var heldig. Da han i 2017 startede som leder af Institut for Datalogi på ITU, stod man foran en massiv oprustning af medarbejdere. Og det gjorde det muligt at rykke kraftigt på en strategi om mere diversitet og kønsbalance.

“Der var en stor tilgang af studerende, og vi skulle næsten fordoble antallet af medarbejdere. Så det er måske den eneste chance, vi får de næste 20 år”, fortæller han.

I den forbindelse gik man i gang med at arbejde systematisk med rekruttering af flere kvinder. Blandt andet har man kigget på ordlyden i stillingsannoncerne, så de blev mere kønsneutrale i sproget.

“Vi talte med et konsulentfirma, og de sagde, at når man bruger ord som “excellent researcher” og “outstanding performance”, så er der større risiko for, at nogle kvinder tænker, at det ikke er noget for dem. Så vi forsøger at undgå den slags ekstremer og taler mere om eksempelvis arbejdsmiljøet på instituttet”, fortæller han.

Uanset hvor inkluderende man udarbejder sine stillingsopslag, kommer instituttet dog ikke uden om, at kvindelige danske dataloger simpelthen er en mangelvare.

“Det er næsten umuligt at rekruttere indenlands. Af de seneste ti kvinder, vi har ansat, er kun to af dem danske. Så når vi annoncerer, henvender vi os i høj grad til udenlandske ansøgere. Og her er Danmark jo heldigvis et fænomenalt internationalt brand med offentlig sygesikring, barselsorlov og så videre, så det er salgsargumenter, vi forsøger at slå på”.

Det har også en betydning, at man – som Peter Sestoft formulerer det – vælger kandidater ud fra, “hvad der er godt for instituttet”, i stedet for kun at se på publiceringsmeritter.

“Det er jo egentlig bare det, alle arbejdsgivere gør. Måske har der været for meget metrikbaseret cv-rytteri. Vi vil i hvert fald gerne se på andre aspekter, for eksempel om det er en person, der formidler eller på andre måder giver et bredere perspektiv på det at være forsker”.

Er køn et legitimt kvalitetskrav?

“Det synes jeg, diversitet er i al almindelighed”.

Med et stigende antal kvindelige studerende på instituttet er Peter Sestoft fortrøstningsfuld omkring fremtidens kønsbalance blandt datalogiforskere. Men man må væbne sig med tålmodighed.
“De bachelorer, vi optager i år, bliver jo i bedste fald ph.d.er i 2028. Så det bliver den næste generation af institutledere, der kan ansætte dem”.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen