Gå til sidens indhold
Bela Arora - ph.d.-studerende
Foto: Privat

Unikt fuglemigrationsprojekt vingeskudt af corona

Bela Arora studerer fugles migrationsmønstre og havde som den første og eneste i Indien fået lov til at udstyre en særlig art af løvsangere, der kun yngler i Himalaya, med GPS-sendere, men så kom coronaen og spolerede ph.d.-projektet.

Emneord:

Indiske Bela Arora kalder det sit drømmeprojekt og husker den boblende glæde, da hun fik et ph.d.-stipendiat på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, som hun kalder et af de absolut førende makrobiologiske forskningsmiljøer i verden.

“Centret var årsagen til, at jeg flyttede til Danmark”, siger hun.

På centret forsker de i biologiens “naturlove”, nærmere bestemt i de fire vigtigste processer, som påvirker livet på jorden: oprindelsen af arter, deres beståen og ikke mindst arters uddøen.

Selv forsker hun i migrationsmønstre i stor skala. Hun prøver at sammenkoble migrationen med udbredelsen af fugle rundtom i verden og besvare spørgsmålet, hvorfor de samme arter ikke findes overalt.

I sit ph.d.-projekt vil hun blandt andet studere en særlig art af løvsangere, som kun yngler i Himalaya. Bjergkæden har det største antal løvsangerarter i verden, men det særlige ved netop den art, som Bela Arora studerer, er, at den lille fugl flyver 3.500 km til Sydindien og overvintrer. De fleste andre arter nøjes med at flyve ned i en lavere højde i bjergene i jagten på føde, når kulden sætter ind.

Det er interessant ud fra et biologisk og evolutionært perspektiv at undersøge, hvorfor den lille fugl, der blot vejer 7-8 gram, vælger at tage den enormt lange rejse, hvor mange af dem dør af udmattelse, sult eller bliver spist undervejs.

“Det er meget svært at få en tilladelse til den slags forskning i Indien, og jeg er den første og hidtil eneste, der har fået lov til at sætte “geolocators” – en avanceret form for GPS-trackere – på løvsangeren, så det var en drøm, der gik i opfyldelse, men nu ligger projektet mere eller mindre i ruiner”, siger Bela Arora.

To ud af fire kapitler væk

Hun tog til Himalaya i fem uger sidste år og satte senderne på 20 fugle, og planen var, at hun skulle være rejst tilbage og indfange fuglene igen, så hun kunne hente data fra GPS-senderne og se deres migrationsruter. Men så ramte coronaen, og nu kan hun ikke rejse til Indien og projektet er ødelagt.

Hun forklarer, at små fugle har et ekstremt højt stofskifte, så de bliver ikke ret gamle, men mange af dem bliver også spist af rovdyr, sulter ihjel eller dør af udmattelse under den lange flyvetur til Sydindien og retur til Himalaya.

Det skulle have været et af i alt fire kapitler i afhandlingen, men i samråd med sine to vejledere har hun nu helt opgiver den del af projektet, og et andet kapitel hænger også i en tynd tråd.

“Jeg husker tydeligt, hvor dårligt jeg havde det efter mødet med mine vejledere. Jeg havde lagt så mange kræfter i det her”, siger hun.

Efterfølgende måtte hun i marts sygemeldes med en akut kraftig hovedpine, som formentlig skyldes, at hun måtte arbejde hjemme i en lang periode på en bærbar computer med en lille skærm og uden adgang til en ergonomisk korrekt kontorstol og skrivebord. Lægerne har dog stadig efter syv måneder ikke fundet den præcise årsag til smerterne, og hun er stadig på delvis sygeorlov. Alligevel er det usikkert, om hun kan få forlænget sit ph.d.-projekt.

“Det er frustrerende pludselig ikke at kunne lave det, jeg elsker. Jeg prøver at indhente det forsømte, men jeg kan ikke bare lave det samme på den halve tid. Mine vejledere har været meget forstående og har støttet mig, men jeg frygter, at kvaliteten af mit projekt bliver virkelig ringe, og at jeg har været en dårlig investering for centret”, siger Bela Arora, der har involveret sig i i PAND – PhD Association Network of Denmark and UCAPS – University of Copenhagen Association of PhD Students for at hjælpe andre i samme situation.

18 mio. kr. til hjælpepakke til forsinkede ph.d.-studerende

Et stort politisk flertal har efter lange forhandlinger i Erhvervsministeriet afsat 18 mio. kr. til at hjælpe forsinkede ph.d.-studerende.

DM’s formand, Camilla Gregersen, siger, at det er godt, at politikerne nu har fået blik på problemet, men der er dog afsat et alt for lavt beløb i betragtning af de mange forsinkede forskere.

“De 18 mio. kr. forslår jo som en skrædder i helvede ift. forskernes problemer under corona. Det dækker jo kun ca. 150 personers behov, og mange tusinde forskere er jo i klemme”, siger hun og fortsætter:

“Ifølge DM’s beregninger vil det koste minimum 200 mio. at sikre løn i en forlænget periode til de forskere, der er kommet bagud med empiri, ikke har haft arbejdsro eller ikke har haft fornøden adgang til laboratorier og udstyr i den her tid”.

En undersøgelse foretaget af DM sammen med ph.d.-netværket PAND viser, at 72 pct. af de ph.d.-studerende er forsinket med mindst en måned, og at kun 10 pct. har fået finansiering til at forlænge deres forskningsprojekter.

Camilla Gregersen håber, at de 18 millioner fra nattens aftale kun er den første af flere hjælpepakker.

Også hos Djøf glæder man sig over, at der nu er kommet fokus på universiteterne, men formand for sektorudvalget for universiteter og forskning, Caroline Adolphsen, understreger at beløbet slet ikke dækker behovet hos forskerne og opfordrer til, at der fortsat er opmærksomhed på området.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen