Gå til sidens indhold
Kvinder i udvalg
Foto: Astrakan Images/Ai14680/Ritzau Scanpix

Forskning: Flere kvinder i udvalg skaber ikke ligestilling

Det hjælper ikke at sætte flere kvinder i bedømmelsesudvalgene, siger britisk professor, der har undersøgt effekten af ligestillingstiltag. “Måske, men vi må bruge alle muligheder”, siger leder af ligestillingsarbejdet på SDU.

Emneord:

Der gøres i disse år store indsatser på universiteterne for mere diversitet og ligestilling i forskningen – først og fremmest med henblik på at øge andelen af kvinder blandt de fastansatte forskere.

Et af de konkrete tiltag, der dukker op igen og igen i universiteternes handlingsplaner, er kravet om diversitet i de udvalg, der skal bedømme, indstille og ansætte kandidater til videnskabelige poster.

Men det er faktisk ikke en vidensbaseret vej til flere kvindelige forskere.

Det kom for nylig frem ved workshopkonferencen “Women in econ – status quo and ways forward” arrangeret af en gruppe økonomiske forskere på KU. Her talte blandt andre Sarah Smith, professor og leder af Institut for Økonomi ved University of Bristol.

Kan virke mod hensigt

Sarah Smith sidder i en række udvalg, der arbejder for større diversitet inden for økonomisk videnskab, og hun har i en aktuel artikel afsøgt årsagerne til kønsskævheden inden for økonomisk videnskab i Storbritannien og forskningen for evidens, i forhold til hvad der virker, og hvad der ikke virker.

“En meget populær policy, der ikke virker, er at putte en masse kvinder i rekrutteringspanelet. Men kvinder er lige så forudindtagede imod kvinder, som mænd er, så det hjælper ikke nødvendigvis at have kvinder i panelet, og måske gør det ovenikøbet, at mændene dermed tror, at kønsaspektet nu er tilgodeset, og så med god ret kan dyrke deres forudindtagethed”, sagde hun.

I stedet for pegede hun blandt andet på, “biastræning” af udvalgene samt konkrete målsætninger for antallet af kvinder som evident metode til at fremme kvinders muligheder.

Minoritetsfølelse

På SDU har det været en regel siden 2011, at bedømmelsesudvalg, der består af tre eller flere medlemmer, ved ansættelser skal have blandet kønssammensætning.
Eva Sophia Myers er chefkonsulent og leder af SDU’s Gender Equality Team. Hun er enig i, at kvinder ifølge forskningslitteraturen kan være lige så forudindtagede som mænd. Men diversiteten i udvalget har en betydning for ansøgeren i samtalen, siger hun.

“Der sker noget i hovedet på ansøgerne, når man ser, at der sidder forskellige slags mennesker. Hvis man bliver mindet om, at man tilhører en minoritet, vil det påvirke ens præstation”.

Så hvis en kvinde sidder over for et rent mandligt bedømmelsesudvalg?

“Så kan hun – bevidst eller ubevidst – blive påvirket af, at hun tilhører minoriteten, og det vil gøre noget ved hendes performance øjeblikkeligt. Det påvirker hendes måde at tale om sig selv på, og det vil også påvirke forventningerne til hende”, siger Eva Sophia Myers.

Tror stadig på det

Hun fortæller, at man på SDU selv har foretaget en mindre undersøgelse, der viser en lille tendens mod, at kvindelige ansøgere oftere bliver bedømt kvalificeret, når bedømmelsesudvalget er blandet sammensat.

“Jeg tror på, at blandede udvalg gør en positiv forskel, selv om den måske ikke er så stor. Men vi må bruge alle de muligheder, der kan skabe en positiv udvikling. Det, der bekymrer mig, er, hvis kriteriet om blandede udvalg bliver oversat til: Vi skal bare have en kvinde, hvilket jeg har hørt flere gange. Formålet er, at man skal tage de forskelligheder, der er, seriøst og sikre, at det kommer frugtbart i spil”.

Også på AU er diversitet i bedømmelses- og ansættelsesudvalg et særligt vægtet indsatsområde. I AU’s “Handleplan for diversitet og ligestilling 2020” hedder det, at “Bedømmelses- og ansættelsesudvalg skal være bredt sammensat med repræsentation af flere køn”.
Prorektor Berit Eika, der er næstformand i AU’s Diversitets- og ligestillingsudvalg, kender ikke de undersøgelser, Sarah Smith henviser til.

“Når det gælder at sikre begge køn i ansættelses- og bedømmelsesudvalg, handler det ikke kun om, hvem der ansættes. Det handler om, at begge køn skal være med i den meget vigtige proces, det er at vurdere og ansætte fremtidige kolleger”, siger hun og peger på, at AU’s handlingsplan netop adresserer problemet med ubevidst forudindtagethed.

“Jeg tror ikke, der er nogen, som forventer, at et enkelt tiltag får os i mål – men summen af dem skulle gerne betyde, at vi med tiden kan opnå større kønsbalance i forskningsverdenen”.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen