Gå til sidens indhold
Karakterskalaer
Tabel: Børne- og Undervisningsministeriet

Nabolandenes underlige karakterer

I Danmark er vi godt på vej mod en ny karakterskala. 1. oktober kom en rapport fra en ekspertgruppe, nedsat af regeringen, der beskriver fire mulige alternativer til den nuværende skala. En rapport, som formentlig vil blive fulgt op af et politisk forslag om ny skala.

Emneord:

Ekspertgruppen har som inspiration og perspektivering studeret karakterskalaerne i Norge, Sverige og Frankrig, hvor især de to sidstnævnte repræsenterer nogle helt andre principper for karaktergivning.

Forskerforum har bedt tre forskere med kendskab til de tre landes karakterer fortælle om dem.

Fire muligheder

En ekspertgruppe blev i foråret sat til at kigge på mulighederne for en ændret karakterskala.

1. oktober kom en rapport, hvor
gruppen har skitseret  fire alternativer:

1. En syvtrinsskala på 0-12.
2. En syvtrinsskala på 0-6.
3. Den gamle 13-skala.
4. Et pointsystem på 0-100 inspireret
af engelske universiteter.

Skemaet fra rapporten viser de ønsker, der
er til en ny skala, og hvorvidt de fire forslag
opfylder dem.

Ekspertudvalget pegede i rapporten ikke på en
favorit blandt de fire. Flere vurderer dog skalaen
0-12 som favoritten.

En af ekspertgruppens medlemmer – gymnasierektor Søren Hindsholm – udtalte efterfølgende til DR: “Den model har klare fordele. Den løser de her problemer, og så er den meget nem og billig at indføre”.

Sverige: Kun tre trin i Uppsala

Ikke godkendt, godkendt og vel godkendt. Det er, hvad der er at vælge imellem for underviserne på Uppsala Universitet, når de studerende skal eksamineres.

Universiteter i Sverige må selv vælge, hvilken karakterskala de vil benytte sig af. Og mens for eksempel Stockholm Universitet bruger ECTS-skalaen (F-A), har Uppsala valgt en skala med kun tre trin.

“Formålet er, at man gerne vil hjælpe de studerende til at fokusere på stoffet og på at få en god studietid frem for at skulle stræbe efter høje karakterer”.

Sådan fortæller Lise Horneman Hansen, lektor i dansk ved Institutionen för nordiska språk i Uppsala.

Hun fortæller, at mange af hendes kolleger faktisk gerne vil have afskaffet den højeste karakter, så man udelukkende kan blive bedømt som bestået eller ikke bestået.

“Omvendt vil vi, der kommer udefra, gerne have lidt flere nuancer i karaktergivningen. At få bedømmelsen godkendt rummer jo utrolig mange niveauer. Jeg synes, det er lidt synd, at man ikke kan signalere eksempelvis: Du gør det rigtig godt, men hvis du anstrenger dig lidt mere, kan du lige nå lidt højere; eller at en studerende er tæt på at ryge under grænsen for at bestå. Det er nok, fordi jeg er opvokset med det danske system”, siger hun.

På den anden side mener hun ikke, at de få trin medfører, at studerende ikke er motiverede for at stræbe højt i deres præstationer.

“Nej, vi ser faktisk de der toppræstationer, hvor man skriver “vel godkendt” med tre stjerner bagefter. Visse studerende har jo bare den drivkraft, at de præsterer helt vildt højt. Men det er noget, man ikke ønsker at opfordre dem til gennem systemet. I Sverige er den røde tråd i høj grad, at man satser på bredden og ikke på eliten. Alle skal kunne komme på gymnasiet og helst også på universitetet”.

Den specielle karakterskala giver dog Uppsala Universitet problemer i international sammenhæng. Eksempelvis har man måttet droppe en udvekslingsaftale med et schweizisk universitet, fordi de ikke så muligheder for at meritoverføre de svenske bedømmelser.

Frankrig: Ti måder at dumpe på


Den nuværende karakterskala i Danmark er i en evaluering blevet kritiseret for karakteren -3, der “sender et unødigt negativt signal”.

Det er dog det rene vand, hvis man sammenligner med franske forhold. Her bruger man halvdelen af karakterskalaen på at dumpe de studerende.

“Det er et meget specielt system. Det går fra 0 til 20, hvor 10 og derover er bestået. Man har altså ti dumpekarakterer, som man kan bruge til at dumpe studerende med forskellige grader af talentløshed, fortæller Jørn Boisen, lektor i fransk ved KU og tidligere underviser i Frankrig.

Men her stopper besynderlighederne ikke. Ifølge Jørn Boisen er det karaktererne 10-16, der kan sidestilles med ECTS-karaktererne E-A. De fire karaktertrin 17-20 bruges altså til de helt exceptionelle præstationer – svarende til det, man gav 13 for i den gamle danske skala.

“På mange måder er det noget, der godt kan ligne den danske 13-skala. I ånden. Hvis man lever op til kompetencemålene i danske fag, får man 12. Sådan har man ikke tænkt det i Frankrig, hvor der er rig mulighed for at bedømme det ekstraordinære. Faktisk anvendes karaktererne 19 og 20 næsten ikke på universitetsniveau”.

Ti dumpekarakterer og fire karakterer tilegnet de ypperlige præstationer. Prioriteterne står i skarp kontrast til de skalaer, der primært handler om at rangere normalpræstationerne.

“Jeg tror, der er en kulturel baggrund for det. Dels fungerer eksamenerne i høj grad som stopprøver, hvor man gerne vil have nogle folk ud. Men alle de dumpekarakterer tyder også på, at der ligger en lang historie bag, hvor fokus har været på at straffe dumhed. Dels er der den elitære tilgang, at man gerne vil anerkende de virkeligt dygtige”, siger Jørn Boisen.

Selv havde han ikke de store problemer med at bruge de franske karakterer, siden det reelle brugsområde lå inden for 10 og 16. Og topkaraktererne er egentlig noget, han godt kan savne som eksaminator i dag.

“I Danmark har man nogle kompetencemål, og hvis de er opfyldt, får man topkarakter. Men det tager værdien ud af de særlige ting ved en eksamen – den mundtlige fremlæggelse, det originale”.

Norge: Fra 51 til 6 trin


Norske universiteter bruger ECTS-skalaen med bogstaver fra F til A. Det blev indført efter en reform i 2003, hvor man afskaffede en skala, der havde 6 som laveste karakter og 1 som højeste.

Det særlige ved den var, at man gav karakterer med en decimal: 6,0 – 5,9 – 5,8 osv.

Det var på det tidspunkt, Trond Beldo Klausen flyttede til Danmark og begyndte som ph.d.-studerende ved AAU, hvor han i dag er lektor og institutleder.

“Problemet med den skala var, at uddannelserne brugte den meget forskelligt. Nogle uddannelser gav 1,0 for at have alle rigtige. Til sammenligning brugte man på sociologiområdet i praksis kun karakterområdet 2,0-3,0”, fortæller han.

Med decimaler havde skalaen 51 trin. Og det var simpelthen for mange til, at det gav mening.

“Man gav karakterer, der lå så tæt, at det er svært at sige, om der reelt er grundlag for den differentiering. For hvad er egentlig forskellen på 3,1 og 3,2?”

Ifølge Trond Beldo Klausen har overgangen til ECTS-skalaen i Norge været relativt uproblematisk.

“Der har været nogle af de samme diskussioner som i Danmark om fordelingen – eksempelvis om der bliver givet for mange A’er svarende til 12-tallet. Men de udfordringer, man har i Danmark med at oversætte karaktererne til internationale standarder, har man selvfølgelig ikke i Norge. I år har et politisk nedsat udvalg fremlagt en udredning, der foreslår at etablere en ny skala med kun tre trin, som det også kendes fra visse svenske universiteter (se artikel om Uppsala Universitet på dette opslag). Formålet er at ”styrke den indre motivation for faget“ og “dæmpe den ydre motivation omkring fokus på karaktertrinnet”.

Trond Beldo Klausen har dog svært ved at forestille sig, at dette forslag får gang på jorden, selv i det progressive Norge.

Karakterskalaer

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen