Carlsbergfondets magtfulde formand gik i en mail til Aarhus Universitets ledelse hårdt til angreb på tre professorer, der havde fundet en afgørende fejl i en videnskabelig artikel skrevet af deres kolleger med støtte fra fondet. Dekanen svarede, at kritikerne skulle have deres mund tapet til med gaffa. Dybt alvorligt, siger fællestillidsrepræsentant.
Den 1. januar 2020 fik universiteterne mulighed for at indføre forfremmelsesprogrammer for lektorer. Målet er at skabe bedre, klarere og kortere karriereveje, men mere end et år senere har ikke et eneste universitet udformet et program. DM opfordrer til en hurtig afklaring.
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, kan ikke genkende billedet af dansk minkavl som en dyrevelfærdsmæssig succes, som seniorforsker Steen Henrik Møller tegner det.
Klaus Lønne Ingvartsen, institutleder på Institut for Husdyrvidenskab, hvor minkforskningen på AU hører til, har ikke opgivet at redde forskningsområdet fra lukning.
Videnskabernes Selskab vil fordele forskningsmidlerne via lodtrækning mellem de kvalificerede ansøgere. Det vil spare tid og ressourcer, der kan bruges på forskningen i stedet, og sikre en mere fair og biasfri fordeling af pengene, lyder argumenterne.
“Talent” er tidens store buzzword inden for forskningen, men begrebet er i højeste grad diskutabelt. Synet på talent svinger fra at være et spørgsmål om performance, at kunne sætte sig ud over performance – og til at talent slet ikke findes.
Multitalentet Fatima AlZahra’a Alatraktchi kedede sig i folkeskolen, og så fandt hun selv på ting, der var spændende. Nu finder hun nye veje inden for mikrobiologien.
Folkeskolereformens målsætninger om mere bevægelse i skolen bliver gennemgået med tættekam i Natascha Holbæk Pedersens ph.d.-projekt, der blandt andet har indebåret at sætte bevægelsesmålere på 2.672 skolebørn.
Rapport om syn på, hvad der er vigtigt for uddannelseskvaliteten, viser generel konsensus, men også interessante forskelle på studerende, undervisere og ledelse.
I legitimations- og styringsøjemed har samtidens uddannelsesplanlæggere og institutionsmagere fået smag for ikke blot at indhøste hårde data, men også bløde subjektive oplevelsesdata. Hvorfor bivåner vi disse videnspolitiske gennemslag, der tager sig ud som særegne helgarderinger af “kvant” og “kval”?
