Gå til sidens indhold
Udsnit af grafik, der viser, hvordan forskellige grupper ved videregående uddannelser vægter faktorer forskelligt, i forhold til hvad de opfatter som god undervisningskvalitet
Udsnit af grafik, der viser, hvordan forskellige grupper ved videregående uddannelser vægter faktorer forskelligt, i forhold til hvad de opfatter som god undervisningskvalitet.
Illustration: Dansk Center for Forskningsanalyse på AU og VIA University College.

Grupper ser forskelligt på undervisningskvalitet

Rapport om syn på, hvad der er vigtigt for uddannelseskvaliteten, viser generel konsensus, men også interessante forskelle på studerende, undervisere og ledelse.

Emneord:

Studerende vil have underviserfeedback.

Undervisere vil have, at de studerende selv er aktive.

Ledelsen lægger stor vægt på, at underviseren er forskeruddannet, det er mindre vigtigt for både undervisere og studerende.

Disse og andre detaljer om synet på uddannelse og uddannelseskvalitet kan man læse ud af en rapport, som Dansk Center for Forskningsanalyse på AU har udgivet sammen med VIA University College. De har spurgt repræsentanter for ledelse, administrative medarbejdere, undervisere, studerende og eksterne interessenter ved de videregående uddannelser om deres vægtning af en række forhold omkring undervisningen. Og selv om der ifølge forskerne selv er en overraskende høj grad af konsensus, er der også interessante variationer.

“Ser man på litteraturen, er der traditionelt store forskelle i synet på uddannelseskvalitet, både mellem institutionstyperne og de enkelte grupper på institutionerne. Og her er der også forskelle, bare ikke så store, som vi havde forventet”, fortæller professor Carter Bloch, der er en af rapportens forfattere.

Grænser for praksis

Undersøgelsen omfatter både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, og selv om førstnævnte er mere praksis- og erhvervsrettede, er der generelt stor enighed, for eksempel om at uddannelsens fremmeste formål er at “give de studerende akademiske og faglige kompetencer”, som er vigtigere end “at skabe ressourcer for arbejdsmarkedet”.

Alligevel kan man på se, at både ledelsen og underviserne på universitetet vægter “arbejdsmarkedets efterspørgsel” højere, end de studerende gør.

“Det er lidt interessant. Jeg tager det som udtryk for, at studerende prioriterer deres personlige udvikling som individ frem for at udvikle sig imod et bestemt arbejdsformål”, siger Carter Bloch.

Et signal, man kan trække ud af rapporten, er omkring grænserne for praktikkoblingen i uddannelserne. Her ser man særligt blandt studerende en stor vægtning af praksis­cases og praktisk anvendt teori. Men derimod er vægtningen af praktikforløb under studiet lav.

“Det er fint, at arbejdsgiverne har en rådgivende funktion for studiet, det er fint med cases og fint med anvendelsesorienteret teori, men det går ikke længere end det”, konstaterer Carter Bloch.

Feedback skal være fra underviser

Forskningselementet vægtes i sagens natur højt på universiteterne. Men på lidt forskellig måde. Hvor ledelsen lægger relativt høj vægt på undervisernes forskeruddannelse og forskererfaring, er det ikke så vigtigt hverken for studerende eller underviserne selv. Til gengæld lægger de studerende meget vægt på at stifte bekendtskab med reel forskning og forskningslignende processer.

Også omkring undervisningens tilrettelæggelse kan man se forskelle i prioriteterne. Generelt lægges der stor vægt på, at de studerende bliver aktiveret i undervisningen. Det er faktisk kun de studerende selv, der ikke ligger helt i top med denne prioritet. De er til gengæld meget optagede af at få individuel feedback, hvilket de andre grupper er knap så opsatte på.

“Det var noget, vi også fik mange åbne svar om – at der er alt for lidt individuel feedback. For tiden diskuterer man jo meget, om der kan ligge endnu mere værdi i peer-feedback, men de studerende foretrækker altså feedback fra underviseren”.

Rapporten er en del af forskningsprojektet PIQUED (Pathways to Improve Quality in Higher Education), som undersøger, hvordan der arbejdes med uddannelseskvalitet i Danmark.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen