Gå til sidens indhold
Kristian Pedersen, til venstre, ville tape de kritiske forskeres mund til med gaffa og bagbinde dem, og Flemming Besenbacher kaldte dem nogle bavianer, der burde have et gok i nødden.
Kristian Pedersen, til venstre, ville tape de kritiske forskeres mund til med gaffa og bagbinde dem, og Flemming Besenbacher kaldte dem nogle bavianer, der burde have et gok i nødden.
Foto: Melissa Bach Yildirim, AU Foto og Carlsbergfondet

Kritiske forskere blev kaldt for "redeskidere" og "bavianer, der burde have et gok i nødden"

Carlsbergfondets magtfulde formand gik i en mail til Aarhus Universitets ledelse hårdt til angreb på tre professorer, der havde fundet en afgørende fejl i en videnskabelig artikel skrevet af deres kolleger med støtte fra fondet. Dekanen svarede, at kritikerne skulle have deres mund tapet til med gaffa. Dybt alvorligt, siger fællestillidsrepræsentant.

Emneord:

I kølvandet på oksekødssagen, hvor Aarhus Universitet (AU) lod landbrugslobbyen redigere i et stykke betalt forskning, er alle forskere blevet sendt på et obligatorisk kursus i forskningsfrihed og -integritet. Noget tyder på, at universitetets ledelse ikke selv har deltaget i kurset.

Dekan Kristian Pedersen fra det naturvidenskabelige fakultet på AU har om sine ansatte forskere skrevet i en mail, at “Jeg er tæt på at tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om!”

Det skete i et svar til Flemming Besenbacher, formanden for Carlsbergfondet, der forinden havde kaldt tre AU-forskere for "redeskidere" og “bavianer, der burde have et gok i nødden og få at vide, at nok er nok”.

Det skriver Berlingske Tidende, der har fået adgang til mailkorrespondancen.

Baggrunden skal findes i den kritik, som tre forskere fra AU sidste år rettede mod en videnskabelig artikel om kunstig intelligens skrevet af blandt andre to AU-kolleger. Artiklen, der er skrevet med støtte fra Carlsbergfondet, konkluderer bl.a., at mennesker er bedre end den kunstige intelligens til at løse en opgave i et computerspil. Den belgiske fysiker Dries Sels sagde ligeud, at den opsigtsvækkende konklusion var forkert, hvilket fik en række forskere på AU til at bede deres kolleger om at undersøge sagen. Det kom efterfølgende frem, at en grundlæggende fejl i forskernes kode – et minus i kodens linje 42 – førte til algoritmens ringe præstation i eksperimentet. Derfor blev artiklen trukket tilbage.

Det var de kritiske spørgsmål til eksperimentet, der fik Flemming Besenbacher op i det røde felt i mails sendt til både dekanen og AU’s rektor. “Jeg har ingen respekt for deres illoyale optræden”, skrev Besenbacher om kritikerne. De har “for altid fået et minus i min karakterbog”, fortsatte han ifølge Berlingske.

Sektorformand for DM Viden: “Helt uden for skiven”

Indholdet af de mails, som Berlingske har lagt frem, er “dybt alvorligt”, siger Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på AU og sektorformand for DM Viden.

“Jeg er forfærdet over, at Danmarks måske mest magtfulde mand inden for forskningsfinansiering bruger den slags begreber om nogle af mine kolleger. Tilmed kolleger, der gør det, de skal”, siger han til DM Akademikerbladet.

Også dekan Kristian Pedersens sprogbrug er bekymrende.

“Det er helt uden for skiven at ønske at give forskere på fakultetet tape for munden. En dekan skal gøre det modsatte, nemlig rose de forskere, der deltager i den kritiske debat, der er helt vital for vores kvalitetssikring. Kristian Pedersen har sendt en meddelelse ud, hvori han beklager internt, og det er en god start”, siger Olav W. Bertelsen.

Han har taget initiativ til, at sagen diskuteres i samarbejdsudvalget for at give ledelsen en mulighed for at forklare, hvordan den forholder sig, og hvad man gør herfra.
Olav W. Bertelsen håber, at universitetets ledelse vil lære af hændelsen og forbedre rammerne for den faglige debat.

Besenbacher og Pedersen undskylder

Kristian Pedersen har allerede undskyldt for sine formuleringer i en meddelelse på AU’s website.

“Jeg har forklaret til Berlingske og til de implicerede i sagen, at min formulering ikke var rettet mod nogen særlig part, men alene skal forstås som et udtryk for min personlige frustration over en længerevarende anspændt dialog mellem forskere på fakultetet – en dialog, der var fastfrosset og ikke førte til forståelse mellem parterne. Det gør på ingen måde mit ordvalg acceptabelt, og jeg beklager dybt og fortryder at have skrevet sådan”, skriver han.

Flemming Besenbacher har beklaget tonen, men holder fast i, at forskerne efter hans mening har opført sig ukollegialt, skriver Berlingske.

“Mine e-mails udtrykker min dybe indignation over måden, Mølmer og Sherson (de to kritiserede forskere, red.) er blevet behandlet på. Det afspejles i mit ordvalg og tonen, som jeg i dag skal beklage. Jeg lod følelserne løbe af med mig i en privat korrespondance. Det burde ikke være sket”, siger han til avisen.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen