Gå til sidens indhold
Steen Henrik Møller, minkforsker på AU
Foto: AU Foto

Minkforsker i klemme: Efterspørger hjælp til at omstille sig

Seniorforsker Steen Henrik Møller savner støtte fra Aarhus Universitet, efter at hans forskningsområde blev udslettet den 4. november sidste år.

Emneord:

I mere end 35 år har Steen Henrik Møller forsket i mink, men det satte et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen en brat stopper for den 4. november sidste år.Stort set alle mink blev som bekendt aflivet, og dermed forsvandt hele grundlaget for fire forskeres virke på Aarhus Universitet ved årsskiftet.

“De fleste af vores midler fordampede i løbet af et pressemøde, og fra nytår var der ikke længere midler til at betale hele vores løn, så det er ikke særlig sjovt. Situationen er endnu ikke helt afklaret, og vi er blevet forsikret om, at vi ikke bliver smidt ud med det samme, men det er klart, at vi snart skal have skaffet nogle forskningsmidler eller indgå i andre projekter, hvis vi fortsat skal være ansat på AU”, siger Steen Henrik Møller, der var koordinator for minkforskningen på universitetet.

Han forklarer, at selvom han er ansat på AU, får han og hans forskning kun i meget begrænset omfang støtte i form af basismidler fra universitetet.

“I 35 år har jeg selv skaffet pengene til min forskning og til min løn, så jeg har været selvfinansieret”, siger Steen Henrik Møller.
Forskningen i mink var en del af sektorforskningen indtil 2007, hvor de tidligere sektorforskningsinstitutioner blev fusioneret med universiteterne, men forskningen er stadig afhængig af ekstern finansiering.

AU har en aftale med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at vedligeholde viden og bedrive forskning i mink som videnskabeligt grundlag for at rådgive myndighederne om miljø og dyrevelfærd.

“Forskningsmidlerne og lønnen skal vi imidlertid selv skaffe, medmindre ministeriet konkret beder om forskning finansieret af myndighedsaftalen”, siger Steen Henrik Møller.

Den mest stabile indtægtskilde for minkforskerne var fra Pelsdyrafgiftsfonden, der ifølge lov om landbrugets afgiftsfonde opkrævede en produktionsafgift ved salg af pelsskind, der skal bruges til sygdomsbekæmpelse, forskning og rådgivning.

Ifølge Steen Henrik Møller bevilger alle afgiftsfondene forskningsmidlerne for et år ad gangen, men tilsagn om støtte fra Pelsdyrafgiftsfonden i 2021 er nu blevet trukket tilbage, da der ikke bliver nogen afgift i år hvad angår pelsproduktion i Danmark, eftersom det ifølge “Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink” er forbudt at holde mink i Danmark indtil udgangen af 2021. Der er dog mulighed for at få dispensation, hvis minkene indgår i et godkendt forskningsprojekt.

Savner støtte

Steen Henrik Møller fortæller, at han og de andre berørte kolleger har været indkaldt til møde med ledelsen på Institut for Husdyrvidenskab og også har været til en opfølgende samtale, hvor projektmidlerne blev gennemgået, og det blev diskuteret, hvilke andre forskningsprojekter de kunne blive tilknyttet, i det omfang der var brug for det.

En mulig redningskrans var et treårigt projekt om forebyggelse og kontrol af mink, som er inficeret med Covid-19 (SARS-CoV-2), som Aarhus-forskerne har søgt Fødevarestyrelsen om 75 millioner kroner til at gennemføre i samarbejde med Københavns Universitet og Statens Serum Institut. Det krævede dog, at forskerne kunne få lov til at købe de knap 4.000 mink, som var tilbage i Danmark, men Fødevarestyrelsen har afvist at støtte projektet og fastholder at de sidste mink skal aflives.

Steen Henrik Møller tror ikke på, at der for alvor kommer gang i minkproduktionen i Danmark igen ud over en mindre nicheproduktion, der næppe kan understøtte forskningen.

“Jeg savner hjælp til omskoling fra AU’s side. Jeg og mine kolleger ville fx blive glade, hvis vi kunne få tilsagn om løn, så vi har en reel mulighed for at omskole os, få sikret nogle mere formelle undervisningskompetencer, få læst op på litteraturen om andre dyrearter, få publiceret på de seneste resultater, få sendt nogle flere forskningsansøgninger af sted og i det hele taget tilpasse os den nye situation”, siger han.

Vigtigt datamateriale kan gå tabt

Steen Henrik Møller tilføjer, at coronaen kom og ødelagde minkproduktionen på det værst tænkelige tidspunkt set fra forskernes synsvinkel, da de fra 2017 til 2020 har indsamlet data fra ca. 10.000 besøg på omkring 2.500 minkfarme i hele Europa, som de skulle i gang med at systematisere og analysere.

AU-forskerne har udviklet et system til vurdering af velfærd hos mink kaldet WelFur, hvor de vurderer, hvordan dyrene har det, ud fra 22 velfærdsindikatorer. Sideløbende har de uddannet omkring 80 auditører fra et internationalt certificeringsfirma, der har besøgt farmene mindst tre gange.

“Der er ingen anden husdyrproduktion, der kommer i nærheden af et system i den størrelsesorden, hverken svine-, kvæg- eller fjerkræproduktion, så det er helt enestående”, siger han.
Steen Henrik Møller mener, at de mange data vil være relevante for andre dyreproduktioner end mink, men det vil tage to-tre år at bearbejde al materialet og få forskningen publiceret, så arbejdet er spildt, hvis der ikke kan skaffes forskningsmidler til det.

Danske mink havde det godt

Steen Henrik Møller siger, at fløjene ofte taler forbi hinanden, når vi diskuterer dyrevelfærd i Danmark, men selv mener han, at det er forfejlet at påstå, at minkene havde det dårligt i Danmark.

“Vi kan jo ikke spørge en mink, om den har det godt, men vi kan måle, om den udskiller stresshormoner i afføringen eller har en unormal adfærd. Alle produktionsdyr lever under restriktioner i en stald, i et bur eller en indhegning, men spørgsmålet er, om det begrænser dyrenes mulighed for at have et godt liv”, siger han og tilføjer, at mink i naturen har et barsk liv. Cirka 80 procent af dem dør af sult den første vinter i det fri.

I WelFur-programmet vurderer de, hvordan dyrene har det, ud fra 22 velfærdsindikatorer, blandt andet om de er sunde og raske, har sår og skader, er for tynde eller tykke, og om de bliver aflivet hurtigt og effektivt, hvis de fx bliver syge. Forskerne ser også på dyrenes temperament, om de har en unormal adfærd, og om de kan få opfyldt deres naturlige behov, selvom de lever deres liv i et bur.

Han siger, at de danske mink parrede sig naturligt, de byggede rede, ungerne blev født naturligt, og de fik lov til at die, lige så længe der er mælkeproduktion.
Forskningen viser, at størrelsen på buret ikke er afgørende for minkenes velfærd, da det er et rovdyr, der har et territorium, hvor de jager. Størrelsen af territoriet afhænger af mængden af føde, og i fangenskab opfatter de deres bur som deres territorium, fordi der er mad nok.

“De skal have halm og noget at lege med, så de har noget at tage sig til, når de ikke skal jage. Vi var i gang med at udvikle fremtidens produktionssystem blandt andet med løbehjul, som kendes fra bure til hamstere, når de holdes som kæledyr, men det arbejde er nu stoppet”, siger Steen Henrik.

TR: AU skal holde hånden under forskerne

Minkforskerne er blevet ramt at omstændigheder udefra, som de ikke er herre over. Derfor har AU også en forpligtelse til at hjælpe forskerne med at komme ordentligt videre, hvis det ikke er muligt at bevare forskningsområdet.

Sådan siger Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant på AU og formand for DM Viden, om situationen, efter at alle danske mink blev aflivet.

Konkret mener han, at universitetet skal afsætte ressourcer til at opsamle den data og den knowhow, som forskerne har, så det kan komme til nytte i andre sammenhænge.

“Forskerne skal have mulighed for at fortsætte i deres stillinger, så de får tid til at reorientere deres forskning. Der må ikke blive vild panik”, siger Olav W. Bertelsen.

Han tilføjer, at læren af minksagen måske også er, at selvom det er fint at bedrive erhvervsnær forskning, så skal der også være noget inden for fagfeltet, der kan bringe det videre, hvis erhvervet forsvinder.

“Det stiller universitetet i en vanskelig situation, fordi samfundet har ønsket at bygge forskningsområdet op, men bevillingerne til formålet ikke er faste”, slutter han.

Mink

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen