Dansk Magisterforening

Bagside: Redeskidere overalt

Redeskidning er udbredt i såvel dyre- som forskningsverdenen. © Foto: Ritzau/Scanpix

Del artikel:

Det er ikke kun på AU, at forskere skider i egen rede.

Som man kan læse i dagspressen og nærværende nummer af Forskerforum, har AU haft problemer med redeskidere. En trebande af fysikprofessorer har på illoyal baviansk vis anfægtet nogle forskningsresultater helt uden at skelne til den fornemme publicering og ikke mindst rundhåndede fondsfinansiering, som disse resultater har været genstand for. Det hele beroede på en banal regnefejl, men praksisudvalget kritiserede forskerne for ikke at medvirke til at opklare fejlen, og nu er den gode stemning fuldstændig ødelagt.

Måske kan det på AU være til nogen trøst, at de langtfra er de første, der må kæmpe med det problem. Historien kan fremvise en lang række eksempler på videnskabeligt redeskideri.

Vi kan jo tage Walter DeNino, en lægestuderende, der var illoyal nok til at lægge sag an mod sin egen professor ved University of Vermont, Eric T. Poehlman, for videnskabelig uredelighed. Poehlman var ellers lidt af en præmieforsker med mere end 200 publikationer især om kroppens aldring. Men ved retten måtte han tilstå at have fabrikeret data, og han blev som den første amerikanske forsker idømt fængselsstraf for sit forskningsfusk.

Der var også den hollandske professor og dekan ved Tilburg University i Holland Diederik Stapel, der stiftede et forskningscenter i adfærdsøkonomi. Han fik blandt andet meget omtale for et studie, der viste, at kødspisere er mere selviske mennesker end vegetarer.
Det er de så ikke, for Stapel var mere til at opfinde data end indhente dem empirisk. Det havde tre yngre kolleger og redeskidere observeret, og så faldt det hele fra hinanden.

Men vi kan også herhjemme. Lektor emeritus Jørgen Rabøl viste ikke meget kollegialitet, da han i 2001 indklagede sin kollega på Zoologisk Institut, KU, professor Anders Pape Møller til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i forbindelse med en artikel udgivet i det ansete økologiske tidsskrift Oikos om asymmetrisk udvikling af stenegens blade.Nu blev Anders Pape Møller ganske vist kendt uredelig af UVVU, der konstaterede “meget stærke indicier for, at de resultater, der er gengivet i artiklens tabeller, på væsentlige punkter ikke gengiver autentiske målinger”. Men sikke en ballade, det gav. Forskere fra hele verden sendte støttebreve i både Nature og Science for Pape Møller, der i mellemtiden var blevet forskningsleder i Université Pierre et Marie Curie i Paris. Det franske forskningsråd nedsatte en undersøgelseskomite, der skulle afgøre, om der var noget om snakken, men komiteen frikendte ham totalt. Suk.

Og har man sagt UVVU, må man også sige Milena Penkowa, selv om man bliver helt træt ved tanken. Den nydelige dame, der var et kæmpe PRscoop for KU med eliteforskerpris og damebladsartikler. Men nogle skulle absolut snage i regnskabsbilag og tælle på forsøgsrotter, og så endte det med, at KU-reden næsten svømmede over i lort.

Man kan sige meget om redeskidning, men pænt ser det ikke ud.

}