Gå til sidens indhold
Curiosity i sit vante element på Mars’ overflade. Billedet er en selfie, men sammenstykket af mange fotos, hvorfor det ser ud, som om kameraet svæver frit i luften.
Curiosity i sit vante element på Mars’ overflade. Billedet er en selfie, men sammenstykket af mange fotos, hvorfor det ser ud, som om kameraet svæver frit i luften.
Foto: Nasa/New York Times/Ritzau Scanpix

Vor udsendte maskine på Mars

Det rullende geologiske laboratorium Curiosity kan fejre jubilæum på sin arbejdsplads. Og nu får den sågar gæster.

Emneord:

Der har været et lille jubilæum i den interplanetariske udenrigstjeneste. Vor udsendte maskine på Mars kunne forleden fejre 3.000 Mars-dage – eller sole, som det hedder i den sektor – i tjeneste.

Det er NASA’s rover Curiosity, der 6. august 2012 landede på planeten efter en ni måneder lang rejse og siden har arbejdet med stor flid og omhu for de jordiske interesser.
Nu er det så som så med de diplomatiske opgaver på den golde planet, men Curiosity kan heldigvis en masse andet. Den er en dygtig fotograf, og så er den lidt af en tusindkunstner udi forskningen. Ja, der er nærmest tale om et helt geologisk laboratorium på seks hjul.

De mange instrumenter, roveren medbringer, bruges især til at analysere Mars’ overflade. Til at foretage en slags indledende undersøgelse har den i sin mast et såkaldt Chemistry and Camera Complex (ChemCam), der sender en laserstråle ned på objektet og herefter foretager en spektroskopisk analyse af den damp, laseren skaber.
Vil man mere i dybden, sidder der på roverens lange arm en række værktøjer, blandt andet et bor, som den borer ned i klipper for at opsamle pulver til brug for analyserne, og et graveredskab til jordprøver. Prøverne bringes til The Chemical and Mineralogy Instrument (CheMin), der befinder sig i selve roveren, hvor de analyseres for mineralindhold ved hjælp af røntgen, eller til Sample Analysis at Mars Instrument Suite (SAM), som er roverens største analyseapparat og indeholder både et massespektrometer, en gaskromatograf og et laserspektrometer.

Energien til Curiositys daglige arbejde kommer fra en klump plutonium på små 5 kg. På grund af radioaktiviteten udvikler plutoniummet en konstant varme, og den varme omdannes til elektricitet af en termoelektrisk radioisotopgenerator (RTG). Effekten vil aftage, efterhånden som strålingen aftager, men efter 14 år vil generatoren stadig have en effekt på 100 watt.
Curiosity forventes således at have en del gode år i sig endnu, og nu kan den sågar se frem til at få selskab af ikke bare en, men yderligere to robotkøretøjer. Nasa-roveren Perseverance forventes at lande den 18. februar i år i Jezero-krateret. Perseverance ligner grundlæggende Curiosity og vil foretage mange af de samme slags undersøgelser. Mest interessant er måske den lille følgesvend Ingenuity – en helikopterdrone på 1,8 kg drevet af solceller, som skal bruges til at spejde efter de bedste køreruter.

Og dertil kommer en kinesisk kollega. Det er Tianwen-1-missionen, der forlod Jorden i juli 2020, og som forventes at landsætte et køretøj i maj i år. I modsætning til de amerikanske rovere vil Tianwen-1 blive drevet af solceller. Blandt de videnskabelige instrumenter, Tianwen-1 medfører, kan nævnes en georadar (GPR), der kan generere billeder af undergrunden så dybt som 100 meter under overfladen.

“Is there life on Mars?” sang David Bowie I 1971. Det kan godt være, svaret stadig er nej. Men der begynder at være livlig aktivitet derude.

Curiosity i sit vante element på Mars’ overflade. Billedet er en selfie, men sammenstykket af mange fotos, hvorfor det ser ud, som om kameraet svæver frit i luften.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen