Forbedrede vilkår for tidsbegrænset ansatte

80.000 akademikere i staten kan se frem til en generel lønstigning på 4,42 pct. over de næste tre år som følge af OK21-aftalen, der blev indgået den 6. februar.

Overenskomsten indeholder også en række forbedringer for akademisk ansatte på universiteterne.

Lektorerne får oven i lønstigningen på 4,42 pct. en stigning i det generelle tillæg for lektorer, der svarer til 2.405 kr. årligt, så det kommer op på 100.612 kr. per år. For lektorer og seniorforskere, der bliver inkluderet i det nye forfremmelsesprogram til professor på universiteterne, er der aftalt et tillæg på 50.081 kr. årligt, som ydes ud over lektortillægget. Midlerne til det ekstra tillæg kommer fra besparelsen ved, at stillingen som professor MSO blev nedlagt ved årsskiftet.

Olav W. Bertelsen, sektorformand for DM Viden, siger, at han er bekymret for, om forfremmelsesprogrammet til professor, og dermed det ekstra tillæg, kommer i anvendelse i tilstrækkeligt omfang.

“Det er afgørende, at universitetsledelserne holder op med at smøle og får sat gang i brugen af forfremmelsesprogrammet, nu hvor vi faktisk har betalt med overenskomstpenge”, siger han.

Han tilføjer, at det ekstra tillæg heller ikke må blive en barriere, når de lokale ledelser tager stilling til, hvem der får lov til at komme ind i forfremmelsesprogrammet.

DM’s formand, Camilla Gregersen, der har været delegationsleder og ledt forhandlingerne på universitetsområdet på vegne af samtlige AC-organisationer, har arbejdet benhårdt for også at få et løft til den brede gruppe af lektorer, seniorforskere, projektseniorforskere og seniorrådgivere.

“Det er helt på sin plads med et løft til lektorgruppen. Det er noget, vi i DM har kæmpet for gennem flere overenskomstperioder”, siger hun og tilføjer, at lektorlønnen ikke har været prangende, når man tænker på den lange karriere­vej og ansvaret, der er forbundet med stillingen.

Det bekræfter en stor lønanalyse, som DM har foretaget af udviklingen i lektorlønnen sammenlignet med andre grupper med tilsvarende uddannelsesniveau, ansvarsområde m.m. Analysen viser, at lektorerne halter bagefter på livsindkomsten.

Bedre barselsregler

Det er i forliget også sikret, at tidsbegrænset ansatte, som i overenskomsten har en ret til forlængelse af deres ansættelse ved barsel og adoption, får forbedret ret til løn under forløbet.
Hidtil har det været sådan, at hvis deres tidsbegrænsede ansættelse udløb under barsels- og adoptionsfravær, mistede de retten til løn under en del af fraværet og skulle efterfølgende genansættes i deres stilling.

Fremover forbliver ansatte, der er på barsel, uafbrudt i ansættelsen med løn under hele barsels- og adoptionsfraværet og den efterfølgende forlængelse, uanset hvornår barslen ligger.
Camilla Gregersen kalder det en åbenlys urimelighed, der nu er blevet fjernet.

“Det er ingen hemmelighed, at karrierevejene på universiteterne er meget udfordrende for unge forskere. De forbedrede barselsregler bidrager positivt til at øge ligestillingen i karrieremulighederne, så både yngre kvinder og mænd får bedre muligheder for at gøre forskningskarriere, også når de får børn, og det er jeg stolt af, at vi har landet”, siger hun.

Timelønnede kommer på overenskomst

Endelig er det lykkedes at sikre, at undervisningsassistenterne på universitetsområdet, der hidtil kun har været dækket af timelønscirkulæret, i forbindelse med OK21 bliver dækket af en aftale. DM får dermed ret til at forhandle og indgå aftaler om deres løn- og arbejdsvilkår.

“Det er noget, vi har kæmpet for i 20 år, så det er en stor principiel sejr. Vi er ikke i mål på vilkårssiden, men at få selve forhandlingsretten er jo forudsætning for, at man ved senere overenskomster kan stille krav og forslag på området, så resultatet her ved OK21 er et meget vigtigt og principielt skridt”, siger DM-formanden.

Overenskomstaftalen indeholder også konkrete forbedringer for gruppen, idet de nu får samme vilkår som eksterne lektorer.

Det gælder fx muligheden for at aftale tillæg ud over timelønnen, bedre vilkår i forbindelse med barsel og adoption, løn under sygdom og samme muligheder for frihed til pasning af sygt barn ved barnets anden sygedag, som gælder for øvrige overenskomstansatte. Endvidere omfattes de af samme afskedigelsesregler og opsigelsesvarsler som øvrige overenskomstansatte.

Olav W. Bertelsen kalder det et afgørende og vigtigt skridt, men både han og Camilla Gregersen påpeger, at det er problematisk, at undervisningsassistenterne fortsat ikke optjener pension af lønnen.

Olav W. Bertelsen siger, at mange undervisningsassistenter har undervisningen som deres primære eller en vigtig indtægtskilde, så de udhuler deres pensionsindbetalinger, når lønnen ikke er pensionsdækket.

“Det er det første vigtige resultat i 20 år, men vi har stadig lang vej foran os i forhold til at skabe ordentlige vilkår for den her gruppe”, siger Olav W. Bertelsen.

Han tilføjer, at der også skal arbejdes med at forbedre forholdene lokalt på det enkelte institut, ved at det fx varsles i god tid, hvor mange timer undervisningsassistenterne kan forvente at få det kommende semester.