Dansk Magisterforening

Onlinegruppearbejde giver større indsigt til vejleder

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Hans Ulrik Rosengaard kan følge med i studentergruppens arbejde med fælles dokumenter, hvilket gør, at han kan give mere målrettet vejledning.

Undersøgelsen af onlineundervisning under coronanedlukningen er generelt ikke opløftende læsning set ud fra et læringsmæssigt synspunkt. Men der er gode historier og fremskridt, der trods alt er kommet ud af den intensive brug af virtuelle undervisningsmetoder.

En af dem kommer fra Hans Ulrik Rosengaard, adjunkt i medier og litteratur ved RUC. Han peger på brugen af fælles dokumenter i forbindelse med gruppearbejde som et fremskridt, der har styrket læringen. Funktionaliteten er i sig selv ikke ny, men det, at gruppearbejdet har været nødt til at foregå virtuelt, har fået de studerende til at tage værktøjet til sig. Og det har givet ham som vejleder nogle indsigter, han ikke har haft før.

“I det traditionelle setup vil man som vejleder bare blive præsenteret for en tekst, gruppen har skrevet. Men man ved ikke, hvordan den tekst er blevet til, og derfor kan man ikke hjælpe de studerende, der har nogle specifikke problemer. Men i de delte dokumenter kan jeg se, hvordan de kommenterer hinandens bidrag – alt fra ros til at nogle ikke forstår, hvad der er blevet skrevet”, fortæller han.

Ud fra studerendes interne skriftlige dialog kan Hans Ulrik Rosengaard vurdere, hvor han skal sætte ind med sin vejledning.

“For eksempel behøver jeg måske ikke at kommentere noget, hvis jeg kan se, at de allerede forhandler om det med hinanden. Eller hvis det er noget, de har svært ved at forhandle, kan jeg gå ind og sige: Det her er faktisk et grundlæggende problem, der skal håndteres”.

Viden om arbejdsfordeling forpligter

Med mere indsigt følger imidlertid også forpligtelser til at tage nogle samtaler, man måske hellere havde været foruden.

“På RUC diskuterer man altid, hvordan arbejdsmængden i gruppen er fordelt. Og hvis jeg kan se, at de sidste fire dokumenter kommer fra den samme studerende, så er jeg forpligtet til at spørge gruppen: Hvordan fungerer samarbejdet, for jeg kan se, at Julie laver det hele? Før kunne vi lade det være, for officielt vidste vi det ikke. Men når vi får den viden, er det min påstand, at vi er forpligtede til at adressere det”.

Hans Ulrik Rosengaard fortæller, hvordan det kan være helt fascinerende at sidde og følge med i, hvordan cursoren bevæger sig i dokumentet, mens de studerende sidder og arbejder. Omvendt skal man passe på, at man ikke kommer til at bruge for meget tid på at følge med i gruppens skriftlige arbejdsproces.

“Det, at man er til stede i dokumentet på samme tid, rummer en fare for, at man næsten kan ende som et ekstra gruppemedlem, hvis man ikke passer på. Og rent pædagogisk skal man være opmærksom på, at man skal prioritere sine kommentarer. Man må holde det nede og lægge sig fast på, at man har et vist antal kommentarer at skyde med”.

Sociale mangler i gruppen har faglig betydning

For selve gruppen har onlinearbejdet med et fælles dokument både gode og dårlige sider, som Hans Ulrik Rosengaard ser det. Det, at diskussionerne foregår skriftligt, kan gøre, at argumenterne bliver skarpere og mere gennemtænkte. Omvendt går det selvfølgelig ud over det sociale element i gruppearbejdet, når man ikke mødes fysisk, og det har også en faglig konsekvens, mener han.

“Når man laver produkter sammen, betyder det noget, at man har tillid til hinanden. Hvis man for eksempel er nødt til at sige til en medstuderende: Det her, du har skrevet, fungerer ikke så godt. Det kan man nogle gange bedre, når man har dannet nogle sociale relationer, så vedkommende ved, at det ikke er sagt af ond vilje”.

Men når undervisningen engang bliver normaliseret, er brugen af fælles dokumenter en af de ting, han håber, vil fortsætte. Det samme gælder til dels onlinevejledermøder.

“Hvis de studerende er blevet i tvivl om noget og gerne vil have et lille møde, så er det jo også lettere for mig, hvis vi kan klare det på Teams. Vi skal jo sørge for, at krisen ikke er helt spildt, og se på, om der er nogle ting, vi kan tage med på den anden side”.

}