Gå til sidens indhold

“Trusler kan være forbløffende avancerede”

En trussel er ikke bare en trussel. Det er mere avanceret end som så, forklarer Tanya Karoli Christensen, som er projektleder på et forskningsprojekt, som omhandler trusler.

Emneord:

Tanya Karoli Christensen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU, er projektleder for forskningsprojektet “Truslers sprog og genre”, der er støttet af Carlsbergfondet.

Det er kendt, at hensigten med trusler er at skræmme modtageren, men den internationale forskning ved endnu kun meget lidt om de sproglige træk i trusler, som afsenderne bruger til at opnå den ønskede effekt, og det forsøger projektet at råde bod på.

Tanya Karoli Christensen fortæller, at de har oprettet en database bestående af autentiske, dansksprogede trusler. Ca. en tredjedel af databasens indhold, nemlig 170 trusselsbeskeder, ligger allerede offentligt tilgængelige, mens to tredjedele er fortrolige og kun må bruges til forskning. Truslerne er indsamlet dels fra de to bøger “Jeg er bevæbnet og har tømmermænd. Udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv” og “Jeg tager bomben med når jeg går. Udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv”, dels ved at gennemgå domme i retssager og fra omtaler i medierne.

De foretager kvalitative analyser af de sproglige og retoriske træk af hver enkelt trusselsbesked og vurderer også, hvem der er ansvarlig for den skadelige handling, der trues med, og hvilken type skadelig handling det drejer sig om.

Grundlæggende kan en trussel være direkte eller indirekte.

Trussel

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Straffelovens § 266

“Vi slår dig ihjel” eller “vi kommer og voldtager dig” er eksempler på direkte trusler, hvor det er tydeligt, at afsender tager ansvar for udførelsen af en eksplicit udtrykt skadelig handling. Indirekte trusler kan udformes på mange måder, men vil ofte henvise til afsenders mulighed for eller evne til at udføre skaden eller simpelthen fungere som en nedtælling til noget underforstået dårligt.

“Bare vent”, “se dig over skulderen” og “vi ved, hvor du bor” er nogle af de mest brugte indirekte trusler.

“Det er en udbredt skræmmeteknik, fordi det gør offeret mere utrygt, at det er overladt til fantasien, hvad der vil ske, og gerningsmanden kan samtidig benægte, at det var ment som en trussel”, siger Tanya Karoli Christensen.

Hun tilføjer, at der er en myriade af forskellige måder at true på, og nogle er meget detaljerede. En beskriver eksempelvis i detaljer, hvordan han vil stikke en kæp med søm på op i offerets anus, men der er også masser af eksempler på langt mere avancerede måder at skrive på, som de, der truer, benytter for at undgå at inkriminere sig selv, forklarer hun.

Et eksempel er en ægte trussel mod en dansk muslim på de sociale medier:

“I er årsagen til, at jeg efterhånden håber på, at vi får en borgerkrig, så vi kan udrydde jer og jeres afkom”, skriver gerningsmanden.

“Her distancerer afsender sig fra ansvaret ved at præsentere det både som et håb og som noget, der vil blive udført af et ukendt “vi” i forbindelse med en hypotetisk borgerkrig. Formen ændrer ikke på, at det er en rigtig nederdrægtig trussel, og der er også sket domfældelse i sager om indirekte trusler, da det afhænger af konteksten, hvori de bliver fremsat”, siger Tanya Karoli Christensen.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen