Gå til sidens indhold
Foto af klimademonstration
En række organisationer demonstrerede foran Christiansborg i forbindelse med åbningen af Folketinget i oktober 2020 for at minde regeringen og resten af Folketinget om deres klimaløfter.
Foto: Simon Skipper/Gonzalez Photo/Ritzau Scanpix

Universiteterne skal forpligtes til at være bæredygtige

En række elev- og studenterorganisationer og fagforeninger, herunder DM, vil have bæredygtighed skrevet ind i formålsparagraffen i universitetsloven.

Emneord:

“Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet”. Sådan står der i dag i universiteternes formålsparagraf, men hvis det var op til 12 elev- og studenterorganisationer, blev målet om at skabe vækst byttet ud med et mål om, at universiteterne skal fremme omstillingen til et bæredygtigt samfund gennem uddannelse og forskning. Elev- og studenterorganisationerne er gået sammen om initiativet “Uddannelser for Fremtiden”, hvor de stiller en række individuelle krav til henholdsvis grundskoler, erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser.

Et af kravene lyder, at en ændret formålsparagraf skal forpligte universiteterne til at fremme bæredygtig dannelse og omstillingen til et bæredygtigt samfund. Et andet krav lyder, at der skal være øget grøn forskning inden for alle fagområder, og at forskning i fossile brændsler skal udfases helt. Initiativtagerne skriver også, at universiteterne ikke indtil nu har levet op til deres ansvar som normsættende institutioner.

Grønne krav til universiteterne

  • Undervisning i grøn omstilling og bæredygtighed på alle uddannelser.
  • Krav om udbud af tværfaglige og projektorienterede valgfrie kurser i grøn omstilling og bæredygtighed til alle studerende.
  • Det skal skrives ind i universitetslovens formålsparagraf, at universiteterne skal fremme bæredygtig dannelse og omstillingen til et bæredygtigt samfund.
  • Universiteterne skal reducere deres økologiske fodaftryk på alle aktiviteter.
  • Universiteterne skal have en ansvarlig investeringspolitik.
  • Universiteterne skal arbejde aktivt for en bæredygtig omstilling i samarbejde med det øvrige samfund.'
  • Der skal være øget grøn forskning inden for alle fagområder, og al forskning i brug og udvinding af fossile brændsler skal udfases.

Kilde: Uddannelser for fremtiden

Ansatte kan presse på

Alliancen Broen til Fremtiden, som består af fagforeninger og grønne NGO’er, har også foreslået, at formålsparagraffen skrives om, så bæredygtighed tilføjes, dog uden at ordet “vækst” nødvendigvis skal udgå. Talsperson for alliancen og formand for DM Camilla Gregersen siger:

“Der er en ubalance i formålsparagraffen i dag, hvor universiteterne skal bidrage til vækst, velfærd og udvikling i samfundet, men ikke til bæredygtighed. Jeg tror, at hvis man ville skrive det i dag, ville man medtage bæredygtighed”, siger hun. 

Camilla Gregersen tilføjer, at en evt. ændring af formålsparagraffen spiller sammen med, at de ansatte med den nye overenskomstaftale får krav på at blive inddraget i, hvordan den grønne omstilling skal indføres på deres individuelle arbejdspladser.

“Vi vil undgå en detailregulering af universiteterne og de øvrige videregående uddannelser, så det er for os vigtigt, at man lokalt kan finde de rigtige løsninger, og at man på de enkelte fag kan vurdere, hvad der giver mening ud fra en faglig optik. Vi ønsker en dynamik, hvor universitetets selvstyre respekteres, og hvor både undervisere, forskere og administration samtidig kan bidrage til et bæredygtigt samfund”, siger hun.

Vi skal uddanne mennesker, der kan tage hånd om klimaproblemerne, så bæredygtighed skal være en integreret del af alle uddannelser

Astrid Carøe (SF)

558 forskere er enige

Kravet om, at universiteterne skal være bæredygtige, er ikke helt nyt. Allerede i september 2019 skrev 558 forskere og undervisere under på et debatindlæg i Politiken, hvori også de argumenterede for at skrive bæredygtighed ind i formålsparagraffen af hensyn til de studerende.

“For mange unge er der et alvorligt meningstab forbundet med at uddanne sig til fremtiden, hvis ikke der samtidig er tillid til, at vi alle bidrager til at løse klima- og biodiversitetskriserne. For at undgå, at de unge taber meningen med at uddanne sig, og for samtidig at bidrage til problemernes løsning er der behov for, at de danske universiteter og professionshøjskolers formålsparagraffer skrives tydeligt med grønt”, skrev forskerne.

I læserbrevet argumenterer de også for, at en betragtelig del af de strategiske forskningsmidler i de kommende år skal målrettes projekter, “der adresserer grøn omstilling med afsæt i både humanistiske, samfundsfaglige, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige perspektiver”.

At skrive flere retningslinjer fra statsmagten til forskersamfundet ind i universiteternes formålsparagraffer med videre, er kort sagt det sidste, vi har brug for

Henrik Dahl

Blandet modtagelse

De politiske reaktioner på forslaget om at skrive bæredygtighed ind i universitetsloven har været blandede. Stinus Lindgren, forskningsordfører for Radikale Venstre, bakker op, mens Enhedslistens forskningsordfører, Maj Villadsen, er skeptisk over for flere politisk bestemte målsætninger for universiteterne. Hun mener dog, at den nuværende formulering, hvor vækstskabelse er et mål, er grundlæggende forkert, og derfor kan man godt tilføje bæredygtighed også.

SF’s uddannelses- og forskningsordfører, Astrid Carøe, havde taget initiativ til at indkalde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til åbent samråd den 13. april om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen bliver en integreret del af alle uddannelser lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Hun siger, at SF støtter at tilføje bæredygtighed i formålsparagraffen, men det er kun et aspekt i forhold til at skabe bæredygtige universiteter.

“Vi skal uddanne mennesker, der kan tage hånd om klimaproblemerne, så bæredygtighed skal være en integreret del af alle uddannelser. Det skal tænkes ind i alle fag, hvor det giver mening, ligesom underviserne altid har demokratisk dannelse med i baghovedet”, siger Astrid Carøe.

Hun er dog ikke parat til at kræve, at universiteterne skal udbyde bæredygtighed som et obligatorisk kursus, da politikerne ikke skal bestemme, hvilke fag universiteterne skal undervise i. Hverken Astrid Carøe eller Ane Halsboe-Jørgensen ser en modsætning mellem vækst og det grønne. Ministeren sagde under samrådet, at regeringen er klar til at drøfte om bæredygtighed skal stå klart og tydeligt som en del af formålsparagraffen, og hun vil indkalde til forhandlinger på den anden side coronasituationen.

Forslaget bliver ikke bakket op af hverken Det Konservative Folkepartis ordfører, Katarina Ammitzbøll, eller Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl. Begge udtaler, at de støtter den grønne omstilling, men de er ikke parate til at ændre universitetsloven. Henrik Dahl skriver i et debat­indlæg i Politiken, at universiteterne er for tungt reguleret og centraliseret i forvejen.

“At skrive flere retningslinjer fra statsmagten til forskersamfundet ind i universiteternes formålsparagraffer med videre, er kort sagt det sidste, vi har brug for. Der burde i virkeligheden være en omfattende bevægelse i retning af det modsatte: at liberalisere universiteterne”, skriver Henrik Dahl.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen