Dansk Magisterforening

Bæredygtigt Landbrug måtte erkende: Markager kan have ret i, at kvælstofforurening er steget

Flere miljøorganisationer, blandt andet Greenpeace og NOAH, demonstrerede til fordel for Stiig Markager foran Hillerød Byret. © Foto: Lasse Højsgaard

Lasse Højsgaard
Del artikel:

I injuriesagen mod professor Stiig Markager endte Bæredygtigt Landbrug med at indrømme, at Markagers udsagn om udledningen af kvælstof godt kunne være korrekte. Selv var han “meget fortrøstningsfuld” efter retsmødet.

"Havde vi fået dokumentationen i tide, havde man ikke indledt den her sag”.

Det endte næsten som en tilståelsessag. Ikke for den sagsøgte AU-professor Stiig Markager, men for foreningen Bæredygtigt Landbrug (BL), der havde sagsøgt Markager for ærekrænkende udtalelser. For under den afsluttende procedure i Hillerød Byret konstaterede BL’s advokat, Uffe Baller, flere gange, at hvis man havde kendt de nærmere udregninger bag Markagers udsagn om landbrugets kvælstofudledning, som der nu var blevet redegjort for, havde man ikke trukket ham i retten. Med andre ord: Der var ikke noget faktuelt at komme efter.

Ærekrænkelsen, som det hele handlede om, skal vi mere end to år tilbage for at finde. Den 31. marts 2019 skrev Stiig Markager i en kronik i Berlingske, at “den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”.

BL reagerede skarpt på den indirekte kritik af landbrugets miljøbelastning, særligt da man ikke kunne genkende stigningen og det specifikke tal, og efter forgæves at have presset Markager til at trække udsagnet tilbage valgte foreningen til sidst at sagsøge ham – en sag, der 8. juni kom for retten i Hillerød.

Demonstration foran retten

At der stod mere på spil end rigtigheden at et udsagn, fik man tydelig fornemmelse af ved ankomsten til Retten i Hillerød. Her havde en flok demonstranter taget opstilling med bannere, der støttede Markager. Deltagerne kom fra flere miljøorganisationer, blandt andet Greenpeace og NOAH.

Men også i forskningsverdenen har der været stor interesse for sagen. Mange – blandt andre AU’s ledelse – har skarpt kritiseret BL for at forsøge at true Markager til tavshed og advaret imod et stigende pres på forskeres ytringsfrihed og deltagelse i den offentlige debat. Opbakningen kom konkret til udtryk ved, at Stiig Markager i retten var flankeret ikke bare af sin forsvarer, René Offersen – som AU har betalt – men også af advokat Jonas Christoffersen, som repræsenterede DM og Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), der havde ønsket at biintervenere på Markagers side.

Der var derfor spændt forventning i retslokalet, som med omkring 25 tilhørere var fyldt så meget, som coronaafstanden tillod.

Er Markager-sagen en slapp?

Bæredygtigt Landbrug (BL) har fået meget kritik for sit søgsmål mod Stiig Markager. Kritikken går især på, at den slags retssager vil afskrække forskere fra at deltage i den offentlige debat.

På Twitter har man kunnet læse indlæg, der sammenligner sagen med fænomenet ”slapp” – en forkortelse for strategic lawsuit against public participation.

Begrebet opstod i 1980’erne og beskriver, når magtfulde parter forsøger at skræmme kritikere og medier ved at true dem med juridiske søgsmål, også selv om de ikke forventer at kunne vinde sagen.

I visse amerikanske og canadiske stater findes der decideret antislapplovgivning. Også i EU arbejdes der p.t. med et antislappdirektiv.

Eksamen i statistisk fremstilling

BL lagde fra land med vidneudsagn fra foreningens faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, der fortalte, at landbruget efter 25-30 år med restriktioner på gødningen har stor interesse i miljøudviklingen og derfor sidder på spring, hver gang den årlige Novana-rapport om miljøets tilstand udkommer. Derfor reagerede medlemmerne, da Markagers kronik ikke matchede med Novana-rapporten.

Inden Evald Jensen kunne forlade vidneskranken, måtte han dog igennem forsvarerens afhøring, der nærmest havde karakter af en eksamen i grafisk statistisk fremstilling. Evald Jensen havde ytret tvivl om, at Markagers kurve, der viser en stigende kvælstofudledning, rent visuelt ikke matcher kurven i Novana-rapporten. Forskellen – var René Offersens pointe – lå dog blandt andet i de valgte intervalstørrelser. Novana-kurven har så store intervaller, at stigningen er visuelt usynlig.

“Jeg kan ikke genfinde tallene”, gentog Evald Jensen flere gange.

“Det kan jo godt være rigtigt, selv om du ikke kan genfinde det”, replicerede René Offersen.

© Foto: Lasse Højsgaard

Redegjorde for beregninger

Det vigtigste vidne var naturligvis Stiig Markager selv, og det store spørgsmål var: Kunne han redegøre for det tal, som BL antydede var forkert, ja, måske ligefrem manipuleret?

Og det kunne han. Datagrundlaget er de samme vandprøver og analyser, som Markagers kolleger i Silkeborg-afdelingen (Oplandsanalyse og Miljøforvaltning) bruger til at udarbejde Novana-rapporten efter. Markager bruger dog en mere finmasket beregningsmetode.

“Jeg foretager beregninger for hver eneste fjord hver måned, hvilket giver en mere detaljeret undersøgelse end Silkeborgs analyse. Jeg synes, det er en bedre måde at behandle tallene på”, forklarede han.

Uffe Baller spurgte i sin afhøring ind til, at Markager i Berlingske-kronikken havde henvist til, at hans data fremgår af Novana-rapporten.

“Hvad er forskellen på, at “data fremgår”, og det, du kalder bagvedliggende data?”

“Novana-rapporten beskriver, hvordan de bagvedliggende data er fremkommet. Det synes jeg er en korrekt måde at fremstille det for læserne i Berlingske på”, svarede Markager.

Næste vidne var KU-lektor Jens Borum, der på sin vis startede den aktuelle kvælstofdiskussion, da han i et avisindlæg kritiserede en kronik, AU-professor Jørgen E. Olesen skrev om landbrugspakken sammen med Ejnar Schultz fra Landbrug & Fødevarer. Jens Borum kunne – og skulle primært – fortælle om BL’s forsøg på at intimidere forskere, de er uenige med.

“Jeg er blevet udsat for noget af det samme. Faktisk er jeg også blevet truet med en injuriesag af en af deres advokater. Derudover har BL henvendt sig til min arbejdsgiver bag om ryggen på mig”, fortalte han.

Faktisk er jeg også blevet truet med en injuriesag af en af deres advokater. Derudover har BL henvendt sig til min arbejdsgiver bag om ryggen på mig

Jens Borum, lektor på KU

Kollega skulle vidne imod Markager

Det sidste førte vidne var en mere delikat affære. Seniorforsker Hans Thodsen er kollega til Stiig Markager på Institut for Bioscience, men sidder i afdelingen Oplandsanalyse og Miljøforvaltning. Der var altså tale om en kollega fra samme institut, som BL førte som vidne for at modsige Markager – i øvrigt i en retssag, som Thodsens ledelse har kaldt “uhørt”.

Uffe Baller og BL fik da næppe heller de udsagn, de havde håbet på.

“En stigning på 700 tons pr. år – kan du genfinde det tal i jeres data?” ville Baller vide.

“Jeg har ikke regnet det ud. Det er ikke et tal, vi regner ud og lægger i vores rapport”, lød svaret fra Hans Thodsen.

Kort efter prøvede Uffe Baller igen:

“At der ud fra rapporten Vandløb 2020’s data har været en stigning – kan du nikke genkendende til det?”

“Det er ikke et tal, jeg har regnet ud. Men vi har ikke analyseret udviklingen i forhold til 2010, vi har analyseret fra 1990”, svarede Hans Thodsen.

Det fremgik dog også, at der er faglige uenigheder mellem grupperne. For eksempel pegede Thodsen på, at Markagers stigningskurve starter et år – 2010 – hvor tallene var kunstigt lave på grund af tekniske fejl i analyserne.

“Det er ikke en kæmpe forskel, men jeg ville ikke gøre det selv. Man vil komme ud med et resultat, der har det, vi kalder en bias – en skævhed”, sagde Hans Thodsen.

Han fastholdt også over for René Offersen, at Novana-rapportens intervalstørrelse giver en korrekt fremstilling:

“Man kan se, at udsvingene er forholdsvis små. Det mener jeg er det rigtige”.

Der bør stilles krav til, hvornår man kan siges at have en tilstrækkelig retslig interesse i at gå ind i en sag. Det er ikke måden, vi debatterer den slags ting på

Forsvarer René Offersen

BL: Forkert kildehenvisning

Hvis Markager havde frygtet, at han skulle beskyldes for at konstruere sine tal på uredelig vis, kunne han hurtigt ånde lettet op, da procedurerne gik i gang.

“Det kan da godt være, at det er rigtigt”, måtte Uffe Baller erkende om Markagers beregninger. Men han fastholdt over for dommeren, at der ikke var dækning for Markagers udsagn i Berlingske. Her blev der nemlig henvist til Novana-rapporten som datakilde, hvilket teknisk set var forkert.

“Man påberåber sig en kilde, hvor det ikke kan udledes direkte af kilden, men kun ved at komme bagved og i øvrigt benytte metoder, der ikke anvendes af kilden selv”, argumenterede Baller og beklagede – gang på gang – at BL ikke havde fået tilsendt dokumentationen, man havde efterspurgt.

Advokat Jonas Christoffersens opgave var at tage sig af den del af forsvarets procedure, der handlede om sagens mere principielle betydning for forskeres ytringsfrihed. Hovedargumentet var, at retssagen aldrig burde have fundet sted.

“Sagen handler ikke om, at Markager siger noget, der er sandt eller forkert. En videnskabelig tvist er ikke noget, man skal afgive responsum om fra rettens side. Spørgsmålet er, om det er ærekrænkende”, sagde han og svarede selv med en klar afvisning.

“Har Markager sagt noget som helst om landbrugets moralske anliggender eller strafbare forhold? Det har han ikke. Der er intet subjektivt i Mark­agers udsagn, det er så knastørt og trist: Udledningen stiger”.

Vil have sagen afvist

Forsvarer René Offersen konstaterede, at der ikke kan være tvivl om rigtigheden af Markagers udsagn, og så adresserede han også sagens principielle spørgsmål: Er det overhovedet noget, en domstol skal beskæftige sig med?

“Der bør stilles krav til, hvornår man kan siges at have en tilstrækkelig retslig interesse i at gå ind i en sag. Det er ikke måden, vi debatterer den slags ting på”, sagde han og henviste til, at retssager som denne kan være et våben, der truer folk til tavshed. Derfor indstillede han til dommeren, at sagen blev afvist, og ellers at Stiig Markager blev frifundet.

Og Markager selv lignede en, der troede på det.

“Jeg er meget fortrøstningsfuld”, sagde han efter mødet til de venner og kolleger, der var mødt op for at følge sagen og vise deres støtte.

Dommen afsiges den 2. juli.

}