Gå til sidens indhold
Foto af filmen druk
Filmen “Druk” – en hyldest til den akademiske drikfældighed, der nu går sin sejrsgang på alverdens lærreder.
Foto: Ritzau Scanpix / Zentropa

Ro på, akademikere: I er ikke så drikfældige, som I selv tror

Myten om de alkoholiserede akademikere er overdrevne, hævder to læger efter en ædruelig granskning af sundhedsstatistikken.

Emneord:

Drikfældighed er en velintegreret del af den akademiske selvforståelse. Ikke i bajere og den slags, som de lavere klasser går til grunde i, men hang til rødvin, aperitiffer og mørk spiritus, det må man gerne fortælle om til kollegerne, hvis det gøres med et selvironisk smil og en bemærkning om, at døden skal have en årsag. Se blot, hvordan sommervarmen øjeblikkeligt får ens SoMe-feed til at svømme over med billeder af Aperol spritzer og hvidvin i overdimensionerede glas. Jo jo, vi drikker da lidt rigeligt, vi veluddannede levemænd og -kvinder.

Nuvel, måske er akademikeren slet ikke så flamboyant i sit alkoholforbrug, som man går og forestiller sig. For nylig skrev lægerne Gro Askgaard og Peter Jepsen, som begge forsker i alkohol, et indlæg på sitet Videnskab.dk, hvor de mere eller mindre punkterer myten om rødvinsakademikerne, der qua deres høje indkomst og blik for livets goder tilhører den befolkningsgruppe, der indtager mest alkohol.

Fakta, skriver Askgaard og Jepsen, er, at det i aldersgruppen 25-64 år er personer med kortere uddannelser, der drikker mest, og som i størst udstrækning dør en alkoholrelateret død. Denne død sker typisk cirka 15 år for tidligt.

Af de 2.900 alkoholrelaterede dødsfald, der sker årligt, har kun 10 procent en mellemlang eller lang uddannelse – en klar underrepræsentation. Og mønstret ses også i forhold til alkoholrelaterede indlæggelser, sygdomme, førtidspensioner og ulykker.

Når myten om de drikfældige akademikere lever så godt og jævnligt er blevet bragt til torvs i ellers udmærkede medier som Magisterbladet, Djøfbladet og Weekendavisen, skyldes det gruppen over 65 år, hvor der blandt akademikere er en langt højere andel, der ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 drikker mere end højrisikogrænsen på 21 genstande om ugen for mænd, 14 for kvinder.

Men her kommer det undersøgelsestekniske i spil. Dels dør relativt mange kortuddannede af deres alkoholmisbrug, inden de fylder 65. Dels viser forskning, at kortuddannede med højt alkoholforbrug i meget mindre grad ønsker at deltage i den slags undersøgelser. Resultatet bliver, at kortuddannede med højt alkoholindtag er underrepræsenterede i statistikken.

Askgaard og Jepsen konkluderer, at set i forhold til folkesundheden er alkoholproblemer blandt kortuddannede det største problem og et problem, der koster mange tabte leveår for gruppen.

Konklusionen – lidt skarpt ridset op: Akademikere er slet ikke så slemme drukmåse, og når de er, er det i øvrigt ikke så stort et problem.
Det skal da næsten fejres …

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen