Gå til sidens indhold
Foto af pressemødet om forslag til udflytning af uddannelser
Et bredt politisk flertal indgik natten til den 25. juni en aftale om bedre muligheder for uddannelse i hele Danmark.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Politikerne vil stadig udflytte 5-10 pct. af studiepladserne fra de store byer

Ifølge bred politisk aftale skal sektoren allerede i efteråret 2021 udarbejde oplæg til, hvordan den kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer med 5-10 procent inden 2030. Aftalen kritiseres for at være underfinansieret og føre til, at færre får en universitetsuddannelse.

Emneord:

Det kom som lidt af et chok, da nu forhenværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede udspillet “Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund” sidst i maj. For sjældent er universiteterne og de studerende blevet informeret om og inddraget så lidt i forarbejdet til et udspil med så vidtrækkende konsekvenser for uddannelseslandskabet.

Regeringen ville blandt andet sænke optaget på de videregående uddannelser i København, Aarhus, Odense og Aalborg med ti procent eller alternativt tillade universiteterne at flytte uddannelsespladserne uden for byerne.

Så vidtrækkende endte kravet dog ikke med at blive i den endelige aftale, regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne den 25. juni. Her er kravet erstattet med en målsætning om, at optaget skal sænkes med 5-10 procent i de fire største byer og med 3-5 procent på universiteter, som har hovedcampus uden for en af de store byer, i 2030.

Universiteterne skal udarbejde en sektorplan allerede i efteråret 2021, hvori de redegør for, hvordan de enten vil skære i antallet af uddannelsespladser eller udflytte dem frem mod 2030.

Liberal Alliance og Radikale Venstre er som de eneste ikke med i aftalen. Uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R) sagde til Ritzau, efter at hendes parti natten til fredag forlod forhandlingerne, at R er uenig i at lukke tusindvis af studiepladser, og at regeringen tror, at man kan flytte en masse uddannelser uden at investere.

Du kan jo spørge dig selv, hvor vi i givet fald skal slå os ned. Så umiddelbart tror jeg, vi står over for at skulle lukke uddannelser

Per Michael Johansen, rektor ved AAU

Politisk loft over studieoptag

Henrik C. Wegener, rektor ved Københavns Universitet, har allerede meldt ud, at KU ikke i stort omfang kommer til at udflytte studiepladser, og rektor ved Aalborg Universitet Per Michael Johansen har udtalt til Akademikerbladet, at det vil være en udfordring for universitetet at udflytte så mange pladser.

“Du kan jo spørge dig selv, hvor vi i givet fald skal slå os ned. Så umiddelbart tror jeg, vi står over for at skulle lukke uddannelser”, har han sagt.

Hvis det ender med lukninger frem for udflytninger, har forligspartierne reelt indført et politisk styret loft over, hvor mange studerende der kan komme på universitetet, lyder kritikken fra Danske Universiteter – de otte universiteters samarbejdsorganisation.

“Det bekymrer mig, at aftalen vil indføre et loft, som gør det svært og ufleksibelt at tilpasse vores uddannelser til erhvervslivets og samfundets behov. Danmark er afhængig af viden og kloge hoveder, derfor må vi for alt i verden ikke lægge begrænsninger på at uddanne sig”, siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, i en pressemeddelelse.

Danske Studerendes Fællesråd frygter, at aftalen vil gøre det sværere for unge at komme ind på deres drømmestudie, hvilket vil føre til øget karakterræs og mistrivsel.

Flere penge til decentrale uddannelser

Ifølge aftalepapiret skal der også indføres et nyt regionalt uddannelsestaxameter, så taxametertaksten på uddannelser udbudt uden for de største byer bliver hævet med 5 procent i 2023 stigende til 7 procent fra 2027 og frem. Samtidig fordobles grundtilskuddet til decentrale uddannelsesudbud til 4 mio. kr. om året og 2 mio. kr. til uddannelsesfilialer. Ifølge regeringen vil i alt mere end 70 eksisterende uddannelsesudbud i hele landet dermed få bedre økonomiske rammer.

Der afsættes også en investerings- og etableringspulje på 537 mio. kr. til oprettelsen af 23 konkrete nye uddannelsesudbud.

Desuden afsættes der ifølge aftalen særskilt 420 mio. kr. til etablering af fire universitetsuddannelser. 200 mio. kr. går til at oprette en odontologiuddannelse i Hjørring og et tilsvarende beløb til en veterinæruddannelse i Foulum. Desuden får de hver 11 mio. kr. årligt i et varigt driftstilskud.

Medicinuddannelsen i Køge og jurauddannelsen i Esbjerg modtager hver et etableringstilskud på 10 mio. kr. i perioden frem til 2026.

“Det er en klar ambition for partierne bag den her aftale, at flere skal have en uddannelse. Derfor vil vi sikre, at alle typer uddannelser er tilgængelige i hele landet. På den måde får vi dels skabt uddannelser ude i landet, som kan tiltrække unge, der ellers ville have valgt en uddannelse i en større by. Dels får vi tiltrukket grupper af studerende, som ellers slet ikke ville have fået en videregående uddannelse”, sagde Ane Halsboe-Jørgensen ved præsentationen af aftalen.

Der kan hurtigt opstå konkurrence institutionerne imellem, som kan blive utrolig destruktiv og føre til ressourcespild.

Olav W. Bertelsen

Risikerer at dræne økonomien

Olav W. Bertelsen, der er fælles-TR for akademikerne på Aarhus Universitet og formand for DM Viden, siger, at han er bekymret for udflytningen af tandlæge- og dyrlægeuddannelsen, fordi de eksisterende uddannelser i København og Aarhus i forvejen er underfinansierede og svære at få til at løbe rundt økonomisk.

“Som TR på AU kan jeg godt se nogle spændende muligheder i at styrke forskningsmiljøerne i Foulum, men jeg kan også være nervøs for, at pengene, der følger med, ikke dækker omkostningerne. Så må vi tage midlerne fra andre områder internt på AU, og så ender det med at blive et dræn i den fælles økonomi, hvilket vil gøre stor skade”, siger Olav W. Bertelsen.

Han tilføjer, at det er tydeligt, når man læser aftaleteksten, at det handler om at skære i optaget på universiteterne og tvinge flere af de unge fra de mindre årgange til at vælge en professionsbachelor i stedet for. Men aftalen bærer præg af at være indgået af skrivebordsgeneraler, der tror, at de kan flytte rundt på unge som matadorbrikker, men de undervurderer, hvor stærk de unges drift er mod byen, siger han.

Ifølge et bilag til aftalen er der universiteter, som allerede er begyndt at komme med forslag til uddannelser, de ønsker at oprette. Eksempelvis viser ITU interesse for at udbyde nye it-uddannelser i Vejle, men de risikerer ifølge Olav W. Bertelsen at komme til at konkurrere med eksisterende it-uddannelser i Aarhus, Kolding, Odense og Sønderborg. En sådan udvikling kan få andre universiteter til at arbejde med lignende planer om at oprette nye uddannelser for ikke at blive efterladt alene på perronen, men dermed kommer de til at gamble med deres økonomi.

“Der kan hurtigt opstå konkurrence institutionerne imellem, som kan blive utrolig destruktiv og føre til ressourcespild, så jeg vil opfordre ministeriet til at styre processen”, siger han.

Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser – ikke udflytte dem.

Anders Bjarklev

Utilstrækkelig finansiering

Danske Universiteter mener også, at der ikke er afsat tilstrækkelig finansiering i aftalen til at oprette flere uddannelser uden for de store byer.

Anders Bjarklev påpeger, at universitetsuddannelserne i Danmark som hovedregel er samlet på en hovedcampus, fordi forskning og uddannelse er afhængig af hinanden, og fordi uddannelser med en begrænset økonomi kan høste de fordele, der er ved at samle undervisnings- og forskningsfaciliteter for flere studerende. På den måde kan man få mere forskning og undervisning for pengene, og det vil være betragteligt dyrere at udbyde de samme uddannelser flere steder.

“Den finansiering, der er lagt op til i aftalen, er utilstrækkelig i forhold til ambitionerne om nye decentrale uddannelser. Og når man så ovenikøbet påfører universiteterne nye grønthøsterbesparelser, bliver det ikke lettere at opfylde ambitionen. Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser – ikke udflytte dem”, siger Anders Bjarklev.

Også Danske Studerendes Fællesråd frygter, at den utilstrækkelige finansiering vil resultere i nedskæringer og kvalitetsforringelser på uddannelserne, og det samme gør fagbevægelsen.

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard kalder aftalen for “et farligt politisk eksperiment”.

“Jeg frygter helt oprigtigt, at vi om nogle år vil se en uddannelsesminister beklage, at udflytningen af uddannelser tilbage i 2021 var en stor fejl med menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvor de unge blev skubbet rundt som små brikker i et politisk spil forud for kommunalvalget, hvor uddannelserne blev beskåret og forringet, og hvor de danske forskningsmiljøer blev alvorligt svækket”, udtaler Lars Qvist­gaard i en pressemeddelelse.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen