Dansk Magisterforening

Eksperter: Det er et brud på god forskningspraksis

© Foto: Mette Mørk/JF Medier/ Ritzau Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

To eksperter vurderer, at retningslinjerne for god forskningspraksis er blevet overtrådt i forbindelse med undersøgelsen af toxoplasmose i danske slagtesvin. En tredje ekspert ser ikke tegn på manipulation med data.

“Forskningsfrihed omfatter retten til frit at definere forskningsmæssige problemstillinger, vælge og udvikle teorier, indsamle empiriske data og anvende relevante metoder. Ærlighed, gennemsigtighed og pålidelighed skal gælde for alle faser i forskningsprocessen, da manglende overholdelse af disse grundlæggende principper udfordrer forskningens integritet i en sådan grad, at forskningsfriheden bliver truet”.

Sådan står der i forordet til den danske kodeks for integritet i forskning udgivet af Forskningsministeriet i 2014.

Set i lyset af disse idealer for fri forskning dumper erhvervs-ph.d.-projektet om forekomsten af parasitten Toxoplasma gondii i svinekød med et brag, og ledelsen svigter på det skammeligste i forhold til at beskytte forskerne mod pres fra magtfulde erhvervsinteresser, lyder vurderingen fra to erfarne eksperter i forskningsetik, der har læst dokumenterne i forbindelse med sagen, som er beskrevet på side 18 i bladet.

Heine Andersen, der er professor emeritus ved Sociologisk Institut på KU og forfatter til bogen “Forskningsfrihed – ideal og virkelighed” og adskillige videnskabelige artikler om forsknings­etik og principper for forskningsfrihed, siger, at det afgørende i forbindelse med forskning er kontrollen med data. Derfor er det også særligt kompromitterende, at Landbrug & Fødevarer (L&F) bag om ryggen på Maria Vang Johansen indsamlede data og pressede på for at få dem til at indgå som en del af ph.d.-projektet.

“Tredjepart kan godt indsamle data, hvis det er aftalt på forhånd, og det foregår i fuld åbenhed, men her sker det stik imod aftalen. L&F får et tvivlsomt datasæt puttet ind i projektet, og det bliver blåstemplet af KU. Det burde ikke kunne forekomme, da det er fødevaresikkerhed og folkesundhed, som det handler om”, siger Heine Andersen.

Han tilføjer, at det kan vække mistanke om uredelighed, at L&F, som han beskriver som en stærk og velorganiseret interesseorganisation, der er en politisk og økonomisk magtfaktor, har indsamlet, kasseret og taget nye prøver, så forekomsten af Toxoplasma gondii i slagtesvinene faldt fra 4 til 2 %.

“Grundreglen er, at man ikke må kassere data efter analyse. Der skal være meget gode grunde til det, men en plausibel forklaring på, at KU accepterer det, kunne være, at man ikke kan udføre ret meget forskning uden L&F’s medvirken, da forskerne ellers ikke kan få adgang til slagterier og stalde”, siger han.

Heine Andersen appellerer derfor også til Folketinget om at vedtage en lov, der giver forskere adgang til landbrugets produktionsfaciliteter, hvis et forskningsprojekt af en uvildig instans bedømmes til at være vigtigt for forbrugersikkerheden eller folkesundheden.

Tredjepart kan godt indsamle data, hvis det er aftalt på forhånd, og det foregår i fuld åbenhed, men her sker det stik imod aftalen. L&F får et tvivlsomt datasæt puttet ind i projektet, og det bliver blåstemplet af KU. Det burde ikke kunne forekomme

Heine Andersen

Et enormt tillidsbrud

Claus Emmeche, der er biolog, videnskabsteoretiker og lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, siger, at det første, der slår ham, når han læser dokumenterne, er det enorme tillidsbrud, der sker, da det går op for Maria Vang Johansen, at L&F har igangsat sin egen undersøgelse bag hendes ryg, men på baggrund af hendes design.

At L&F har hemmeligholdt, at organisationen var i gang med sin egen interne undersøgelse fra 2017 til 2018, er et tegn på, at L&F har haft en interesse i at kontrollere, hvad offentligheden måtte få at vide, og bevare kontrollen med data, vurderer Claus Emmeche.

“Det er dybt problematisk og et brud på den danske kodeks for integritet i forskning, da der skal være åbenhed, transparens og armslængde, og forskere bør have uhindret adgang til rådata. Det vil være tvivlsom forskningspraksis at bruge data, man ikke selv har styr på hvordan er fremkommet”, siger Claus Emmeche.

Han tilføjer, at hovedvejlederen ofte står som medforfatter på artikler, der indgår i en ph.d.-afhandling, så det er forståeligt, at Maria Vang Johansen ikke vil acceptere, hvad der foregår – også fordi universitetet står som garant for, at der ikke kan rejses tvivl om resultaterne.

Kritik af Praksisudvalget

Praksisudvalget har afvist, at der var tale om brud på god videnskabelig praksis, men Claus Emmeche mener, at udvalget har haft et skævt fokus på problematikken om manglende oplysning om “conflict of interest” fra Landbrug & Fødevarers medvejleder.

Han vurderer, at Praksisudvalgets behandling af sagen har været overfladisk, og man har ikke forholdt sig til de reelle interessekonflikter, og om det er et brud på god forskningspraksis, at hovedvejlederen ikke har haft adgang til rådata.

“Det er skuffende slapt, da Praksisudvalget skal belyse alle aspekter af en sag på baggrund af materialet. Det er skammeligt, at universitetet ikke har bakket op om en professor, der har sat hælene i og værnet om god forskningspraksis. Hun er jo netop ansat til at sikre, at regler og principper efterleves, og så bliver hun ikke bakket op af ledelsen”, siger Claus Emmeche.

Det er dybt problematisk og et brud på den danske kodeks for integritet i forskning, da der skal være åbenhed, transparens og armslængde, og forskere bør have uhindret adgang til rådata.

Claus Emmeche, lektor ved KU

Ikke tegn på manipulation

Eskild Petersen, professor emeritus i tropemedicin og parasitologi ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, hvor han bl.a. forsker i toxoplasmose, har læst sagsakterne og de to forskningsartikler, der er kommet ud af undersøgelsen.

Han kalder det trist læsning og slår fast, at det er helt klart, at L&F er gået bag Maria Vang Johansens ryg med den nye indsamling af prøver.

“Overordnet set mener jeg, at Maria Vang Johansen har ret i sin kritik af L&F. L&F gik bag hendes ryg, og herefter kunne man ikke tale sig til rette. Principielt har hun ret i, at undersøgelsen er noget rod, men at kalde det bevidst snyd mener jeg ikke, man kan, og KU’s udvalg for videnskabelig uredelighed gav hende jo heller ikke ret”, siger Eskild Petersen.

Han tilføjer, at det interessante ved undersøgelsen ikke er, om forekomsten af Toxoplasma i de såkaldte finishers, altså hos de 6 måneder gamle slagtesvin, er 2 % eller 4 %. Det er uvæsentligt, fordi begge tal ligger inden for den statistiske usikkerhed. Det er mere bemærkelsesværdigt, at hele 11 % af de organiske slagtesvin indeholder Toxoplasma.

“Efter min opfattelse er det uoverensstemmelser, som man burde have kunnet løse, og i alle tilfælde har konflikten ikke ændret på resultaterne”, vurderer han.

Den danske kodeks for integritet i forskning

  • Primært materiale og data skal gemmes, opbevares og administreres i en klar og præcis form, som gør det muligt at evaluere resultatet, følge procedurerne og – når det er relevant og muligt– reproducere forskningen.
  • Forskerne er ansvarlige for at opbevare deres primære materialer og data.

    Kilde Uddannelses- og Forskningsministeriet

 

 

Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning

Helt grundlæggende er det forskeren, som er ansvarlig for indsamling af data og udførelse af projektet i overensstemmelse med den udarbejdede projektbeskrivelse og aftale. Hvis det i projektbeskrivelsen og aftalen er fastlagt, at samarbejdspartneren indgår aktivt i projektet, kan denne tage del i dataindsamling og udførelse af forskningen.

Der skal i sådanne tilfælde sikres fuld transparens om, hvordan samarbejdspartneren bidrager til dataindsamling og udførelse af projektet, herunder om vedkommende bidrager i et omfang, som indebærer medforfatterskab. Hvis samarbejdspartneren er medforfatter, skal denne have mulighed for at godkende den endelige publikation eller leverance. (side 23).

Forskeren henviser til den eller de involverede universitetsforskere i projektet. Der kan også være forskere hos samarbejdsparten, men forskeren vil i denne sammenhæng altid referere til den eller de universitetsforskere, som er ansvarlige for projektet, enten som principal investigator, projektleder, projektstyregruppe eller tilsvarende (side 34).

Kilde: Danske Universiteter

principper-og-anbefalinger-for-forskningsbaseret-samarbejde-og-radgivning-online.pdf (dkuni.dk)

 

}