Gå til sidens indhold
Foto af Elsevier-akties udvikling
Foto: Screenshot

Investeringsekspert om videnskabelig forlagsvirksomhed: “Det bliver ikke smukkere”

Forskerforum kan eksklusivt tilbyde læserne et sikkert investeringstip: kommerciel videnskabelig forlagsvirksomhed.

Emneord:

Der var løftede hager, da de danske universitetsbiblioteker i begyndelsen af året bekendtgjorde en ny licensaftale med forlaget Elsevier, der sikrer muligheden for at publicere gebyrfrit med Open Access i en række af forlagets tidsskrifter.

“Vi har taget et første skridt hen mod en mere åben adgang til danske forskningspublikationer, og det skal vi knageme være stolte af!” lød det i en pressemeddelelse fra Københavns Universitetsbibliotek.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. En lang række af Elseviers tidsskrifter tager sig stadig klækkeligt betalt. Eksempelvis tager “The Lancet” et publiceringsgebyr på 4.300 euro.

De videnskabelige forlag har i stigende grad været genstand for kritiske røster i biblioteks- og forskningsverdenen, efterhånden som omkostningerne til tidsskriftslicenser – alternativt gebyrbelagt Open Access-publicering – er steget.

Som CBS-professor Bent Meier Sørensen i 2019 skrev i Kristeligt Dagblad:

“I mit eget tilfælde spadserer forlaget derfor kækt med min artikel under armen direkte fra mit institut på CBS og over til CBS’ bibliotek. Her sælger forlaget så min artikel til mit eget forskningsbibliotek for et eksorbitant beløb, et beløb, der siden 1990’erne simpelthen er eksploderet”.

Forskningen er havnet i en kapitalistisk benlås, den har svært ved at vriste sig ud af. Det kunne man godt gå og surmule over. Men man kan også vælge de positive briller. I disse investeringstider, hvor aktieporteføljer er blevet en folkehobby, er det jo positivt, at der findes skridsikre investeringer.

Og til dem må de kapitalistiske videnskabelige forlag regnes. Elsevier omsatte i 2020 for omkring 20 milliarder kroner og havde en overskudsgrad på næsten 40 procent. Og sådan har det været længe. På Google Finans kan man se, at Reed Elsevier-aktien næsten har femdoblet sin værdi over 10 år.

Det er jo så smukt, så smukt. Du har nogle, der arbejder gratis, hvorefter de er så forhippede på at se deres navn citeret i et magasin, at de betaler overpris for at få det.

Per Hansen, investeringsøkonom ved Nordnet

For lige at være på den sikre side har Forskerforum vendt sagen med Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

“Der er relativt få ting, jeg ikke stikker min næse i. Men den videnskabelige forlagsbranche er noget, jeg ved meget lidt om”, starter han.

Alligevel er han tydeligvis lun på ideen.

“Jeg kunne godt forestille mig, at det er en lidt beskyttet industri, forstået på den måde at der ikke er så mange udbydere. Hvis du har en niche, hvor du har en stærk position og en acceptabel vækst, så har du to gode ting”.

Hertil kunne Forskerforum bidrage til Per Hansens viden ved at fortælle om de forretningsmæssige grundprincipper bag kommerciel videnskabelig forlagsvirksomhed: Gratis materiale fra universiteterne, som universiteterne bagefter betaler for at få tilbage.

Og så var det lige før, man kunne høre investeringsøkonomen sidde og hoppe i sin kontorstol.

“Det er jo så smukt, så smukt. Du har nogle, der arbejder gratis, hvorefter de er så forhippede på at se deres navn citeret i et magasin, at de betaler overpris for at få det. Det bliver næsten ikke smukkere set ud fra et ejersynspunkt”.

Således månedens investeringstip. Hvis de offentlige kasser skal malkes, kan man jo lige så godt få en tår med selv.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen