Dansk Magisterforening

Ligestillingsdebat med dramatisk forspil

Der var generel enighed om, at forholdene på de tidlige karrieretrin skal forbedres. © Foto: Lasse Højsgaard

Lasse Højsgaard
Del artikel:

UBVA kastede sig i sit årlige symposium ud i nogle af tidens mest følsomme emner, og formand Morten Rosenmeier har aldrig fået så mange skældud som i år, fortalte han.

“Lad os nu tale om det hele. Hvis vi ikke kan tale om tingene, er der noget galt”.

Med disse ord åbnede formand Morten Rosenmeier UBVA’s (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) årlige symposium med titlen “Akademisk frihed, diversitet og ligestilling”.

Sjældent sprængfarlige og debatskabende emner. Men det største drama lå nærmest i den forudgående planlægning af symposiet, kunne man forstå af Morten Rosenmeiers indledning.

“Jeg har måttet lægge øre til meget skældud i årenes løb. Men aldrig har jeg fået så meget skældud som i år”, konstaterede han og nævnte beskyldninger mod UBVA for at være imod ligestilling.

“Jeg kan bedst beskrive den [kritikken, red.] sådan, at de emner, vi skal tale om i dag, er af en sådan art, at det er bedst ikke at diskutere dem. Hertil kommer, at visse af de medvirkende, som skal tale i dag, tidligere har sagt ting, som betyder, at det er rigtigst ikke længere at give dem taletid. Og ved I hvad … sådan noget er farligt”, sagde han og hentydede formodentlig blandt andet til KU-professor Hans Bonde, som har fået meget modvind for sin kritik af ligestillingstiltag på KU.

Jeg er blevet cancelleret fra den ene konference efter den anden

Hans Bonde

Lykkelig for taletid

Netop Hans Bonde var første indlægsholder. Og alene det, at han fik lov til at komme på talerstolen, var han tydeligvis ikke bare glad, men decideret taknemmelig for.

“Jeg er blevet cancelleret fra den ene konference efter den anden – de andre oplægsholdere trækker sig. Så jeg er bare lykkelig for at være her i dag. Tusind tak”, sagde han.

Hans Bonde startede selv med at slå fast, at enhver form for diskrimination er “noget svineri”. Men han stillede spørgsmål ved problemet og dets karakter, for eksempel om kvinder har dårligere muligheder end mænd i forskningen. Det mener han ikke, de har, med henvisning til bedre succesrater for kvindelige ansøgere til videnskabelige stillinger. Til gengæld tror han, at kvinder i højere grad vælger forskningen fra på grund af hårde og usikre vilkår.

“Siger jeg, at der ikke er problemer for kvinder i akademia? Overhovedet ikke. Problemet ligger i karrierens startforløb. De første år er helt forfærdelige. Det er de unge, kvindelige forskere i starten af karrieren, vi skal gøre noget for”.

Muligheder eller ej … CBS-lektor Birthe Larsen kunne fortælle om et fagområde, hvor kønsfordelingen blandt videnskabeligt ansatte i hvert fald er tydeligt skæv, nemlig økonomisk videnskab. Blandt mulige forklaringer pegede hun på undersøgelser, der fortæller om ubevidst bias mod kvinder.

“Hvis kvinder skriver sammen med mænd, vurderes deres indsats som at tælle mindre. Kvinder får også dårligere undervisningsevalueringer end mænd”, fortalte hun.

Hvis kvinder skriver sammen med mænd, vurderes deres indsats som at tælle mindre.

Birthe Larsen, lektor ved CBS

Kvinder søger mindre

Blandt oplægsholderne var hele to juraprofessorer fra KU, som mente omtrent det modsatte af hinanden. Mads Bryde Andersen vurderer, at dispensationer fra ligebehandlingsloven til øremærkede forskningsprogrammet er givet alt for bredt, fordi der nogle steder – blandt andet på KU Jura – ikke er et ligestillingsproblem. Trine Baumbach mente omvendt, at staten ikke bare har lov, men pligt til at forskelsbehandle, så længe man forfølger et legitimt mål, som ligestilling er. Hun talte om Rip, Rap og Rup-effekten (man ansætter folk, der ligner en selv), “som forskningsverdenen kan udvise utallige eksempler på”. Dog ikke på Jura, ifølge Mads Bryde Andersen.

“Jeg kan simpelthen ikke se det – og så kan det være, fordi jeg selv hedder Rap”.

KU’s prorektor David Dreyer Lassen pegede på en undersøgelse, Den Frie Forskningsfond foretog omkring forskellige søgemønstre hos mænd og kvinder.

“Succesraterne var relativt ens for mænd og kvinder. Men kvinder søgte i mindre grad end mænd. Og søger man ikke, får man ikke. Jeg har selv – som en del mænd – søgt på alt, hvad der var. Spillet er, at man ikke bliver belønnet for at tage én bevilling ad gangen”, sagde han.

Paneldebatten var præget af påfaldende stor enighed. For eksempel var Hans Bonde og DM-formand Camilla Gregersen fuldstændig enige om, at forholdene skal forbedres for unge forskere. Og således endte mødet med det dramatiske forspil i forholdsvis ro og fordragelighed.

}