Trivselskonference: Undervisere har stor betydning for unges trivsel

“Man vil gerne se pæn ud, samtidig med at man jonglerer med alle bolde. Man vil gerne fremstå som en, der kan håndtere pres”.

Det glade ungdomsliv kan være en strabadserende oplevelse, når der hele tiden skal præsteres i en løbende konkurrence om at være succesfuld – eller i det mindste fremstå som succesfuld. Det sætter 17-årige Signe ovenstående ord på i en undersøgelse af ungdomsforsker og DPU-lektor Jens Christian Nielsen.

Og her kan man ifølge samme Jens Christian Nielsen finde en kim til en stigende grad af mistrivsel blandt unge mennesker. Et fænomen, der går igen over hele Europa, men som er særligt udtalt i Danmark.

Ved “Topmøde om børn og unges trivsel” fortalte han om Signe, Kasper, Kamma, Cajsa og Alex, der meget gerne vil tage sig godt ud over for deres kammerater og derfor skjuler ting, der ødelægger glansbilledet. For eksempel at man ikke forstår, hvad læreren forklarer, eller at man har problemer i familien.

De nævnte personer er gymnasieelever, men problemstillingen kan ses over hele uddannelsessystemet fra grundskole til de videregående uddannelser. Det fortalte Kristine Hecksher fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om på konferencen. Tegn på mistrivsel begynder især at indfinde sig i midten af grundskolen, når læringen bliver mindre styret, og eleverne skal begynde at agere selvstændigt. Ved overgangen til ungdomsuddannelserne begynder forventningspresset i forhold til karakterer og det kommende uddannelsesvalg at sætte ind, og i ungdomsuddannelserne kommer der så for alvor tryk på karakterræset og balancen mellem skole og ungdomsliv.

Et øre blandt eleverne

På de videregående uddannelser begynder stressproblemet at vise tænder. I en undersøgelse blev bachelorstuderende efter et halvt år spurgt til stressoplevelser. En tredjedel svarede, at de inden for den seneste måned havde følt sig “meget stressede”. Et højt tal, pointerede Kristine Hecksher.

“Vi kan se, at der er en stor sammenhæng mellem stress og frafald. Stressede elever har 50 pct. større sandsynlighed for at falde fra i forhold til øvrige”, sagde hun og nævnte også, at hver 3. studerende angav, at de følte sig ensomme.
Der går en rød tråd af stress og mistrivsel op gennem ungdomsårgangene, sådan lød budskabet igen og igen på konferencen. Men hvad kan man så gøre ved det i uddannelsessystemet?

Man kan i hvert fald gøre noget, mente begge oplægsholdere. Både fra institutionens side og i høj grad også fra den enkelte undervisers side.

“Det, man kan sige om skoleindsatser i forhold til trivsel, er, at næsten alt har en positiv effekt. Men lærerens praksis har stor betydning for elevtrivsel og klassefællesskaber. Jeg ser det som et dannelsesideal for undervisere, at man ikke kun har et blik på selve undervisningen, men også et lille øre på, hvad der foregår blandt eleverne”, sagde Jens Christian Nielsen og gentog en punchline, der også var overskriften for hans indlæg: “Undervisning er ikke en uskyldig praksis”.

Gode opstartsforløb mod ensomhed

Jens Christian Nielsen talte nok primært ind i en ungdomsuddannelseskontekst. Men det med, at undervisere bør tage medansvar for trivslen, var også et budskab, Kristine Hecksher havde med i forhold til de videregående uddannelser.
“Det er et opmærksomhedspunkt, at de studerende skal kunne få hjælp og støtte fra en underviser. Der er generelt forventninger om, at de studerende er selvkørende, men det er vigtigt at vise, at der er mulighed for at få hjælp”, sagde hun.

Den sociale dimension er også vigtig, og det er blandt andet noget, uddannelsen kan understøtte i opstartsforløbet.
“Der er et stort potentiale i opstart og inklusion. Det handler blandt andet om at tilrettelægge forløb, hvor forskellige typer studerende får en god start og kommer ind i fællesskaber, der gør, at de ikke bliver ensomme”, sagde Kristine Hecksher.

Engelske undervisere skal understøtte trivsel

Ja, undervisere bør tage medansvar for trivslen. Men langtfra alle er klædt på til det, konstaterede Olav W. Bertelsen, AU-lektor og formand for DM Universitet, da dagens tema og oplæg efterfølgende blev drøftet af forskellige repræsentanter fra de videregående uddannelser.

“På AU er vi netop i gang med at se på undervisningsmeritter, og spørgsmålet er: Hvor meget skal de, vi ansætter til at undervise, vide om den danske ungdomskultur? På mit institut prøver vi at skabe studiemiljø og fællesskaber, så de studerende ikke falder fra. Men vi er usikre på, hvordan vi skal gøre”.

Studenterrådgivningen får flere henvendelser fra undervisere, der ønsker hjælp til at påvirke de studerendes trivsel, fortalte Jesper Madsen, der er leder af afdelingen Udvikling og forebyggelse.

“Der foregår en stor indsats i England, hvor et stort forskningsprojekt har haft fokus på, at trivsel foregår på alle niveauer på en uddannelsesinstitution. Undervisere spiller en utrolig stor rolle, og forskerne anbefaler blandt andet, at man skal ansætte, bedømme og uddanne undervisere til at understøtte trivselsmiljøet”, sagde han.

Det fokus har også indfundet sig på KU Samfundsvidenskab, sagde Julie Couneau Rasmussen, sektionschef for studiestøtte og studiemiljø på KU.

“Universitetet har ikke haft tradition for klassisk klasseledelse og sammentænkning af fællesskaber og studiemiljø. Men jeg synes virkelig, der er sket meget. På KU har man haft workshops for undervisere, blandt andet om sammenhængen mellem undervisning, digitalt studiemiljø og trivsel”.

Studiestart er hele første år

Jesper Madsen kunne i høj grad genkende billedet fra oplæggene af unge, der er usikre og bange for ikke at kunne begå sig i de akademiske rammer. Det kommer særligt til udtryk ved studiestarten.

“Mange kommer til at se den der helt naturlige modgang, der er i studiestarten, som et bevis på, at de ikke hører til. De tror, de er de eneste, der har det svært. Og når man har den oplevelse, kan man være bange for at søge hjælp hos undervisere og andre studerende. Man frygter at blive afsløret som en, der ikke hører til. Så selv om man har et helt almindeligt problem, går man og putter med det”, sagde han.

Studiestarten er vital, det var Julie Couneau Rasmussen fuldstændig enig i. Hun fortalte, at man på KU har udvidet studiestartsbegrebet til noget, der foregår hele det første år i stedet for blot at være nogle få introuger i september. Men det tager tid at indarbejde det syn, blandt andet hos nogle undervisere, hvor dét at tænke trivsel og undervisning sammen for nogle er nyt.

“Dem, der generelt er glade for undervisning, er glade for udviklingen, og driver den fremad. Der kan være en fordom om, at der hos nogle er en elitær holdning om, at man er bange for at lukke nogle igennem, der ikke er gode nok. Men det er ikke generelt, og det har udviklet sig rigtig meget”.