Gå til sidens indhold
Foto af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) præsenterede sammen med forskningsordførerne aftalen om fordelingen forskningsreserven den 28. oktober i år.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

“Unge” universiteter får flere basismidler – opgør om ulige fordeling udsat

De fire yngste universiteter: Aalborg, Syddansk, Roskilde og IT-Universitetet får samlet 280 millioner kroner ekstra i basismidler i perioden 2021-2025. Det har samtlige Folketingets partier besluttet med undtagelse af Venstre, der ikke mener, at aftalen lever op til, hvad regeringen havde stillet i udsigt. Samtidig droppes den årlige opdatering af Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) for at lette den administrative byrde på forskerne.

Emneord:

Aalborg Universitet (AAU), Syddansk Universitet (SDU) og Roskilde Universitet (RUC) får lidt flere penge at forske for til næste år og frem. Det står klart, efter at alle Folketingets partier undtagen Venstre den 3. december indgik en aftale om at justere fordelingen af de såkaldte basismidler. Det er de 9,3 milliarder kroner, som universiteterne får årligt til forskning og forskningsbasering af uddannelserne.

Historisk set har fordelingen været skæv til fordel for de gamle universiteter, og det rykker aftalen heller ikke for alvor ved.

AAU får årligt 25 mio. kr. ekstra fra 2022 og frem, SDU 20 mio. kr. og RUC 5 mio. kr., og desuden får AAU og RUC et engangsbeløb på 25 mio. kr. i 2021, SDU 20 mio. kr., og IT-Universitetet bliver også tilgodeset med 10 mio. kr.
I aftaleteksten skriver forligspartierne, at de har lagt vægt på, at både AAU og SDU klarer sig godt på forskningsområdet og samtidig vurderes at have en stærk profil inden for innovation, teknologiudvikling og tæt samarbejde med det regionale erhvervsliv. Med midlerne til ITU ønsker parterne at styrke forskningsbaseringen af ITU’s uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel efter dimittender, og med pengene til RUC ønsker de “at prioritere den fortsatte udvikling af RUC’s rolle ift. udvikling af vidensamarbejdet i Region Sjælland samt forskningsbaseringen af RUC’s uddannelser”.

Problemet er, at vi lige fra vores etablering i 1974 er blevet født med for lille en basisbevilling i forhold til de klassiske universiteter

Per Michael Johansen, rektor ved Aalborg Universitet

Afdæmpet glæde over aftale

AAU’s rektor, Per Michael Johansen, var hurtigt ude på Twitter og takke for de ekstra midler, og for at politikerne med aftalen anerkender den historisk ulige fordeling af basismidlerne, men han kritiserer samtidig, at der ikke for alvor gøres op med den eksisterende fordelingsnøgle.

“Der tages dog ikke livtag med en forældet fordeling baseret på historiske privilegier. Vi skal have en retfærdig model!” skrev AAU-rektoren, der ikke har været at træffe for en uddybende kommentar.

Det er ikke nyt, at AAU vil have ændret, hvad nordjyderne opfatter som en uretfærdig fordelingsmodel. Ifølge et faktaark, som AAU har udarbejdet, fordeles 1,4 mia. kr. af basismidlerne på baggrund af en transparent resultatmodel, men størstedelen, de 7,8 mia. kr., ved hjælp af gamle modeller fra 1970’erne. Dengang skulle de nye, små universiteter primært undervise, og forskningen blev centreret på de eksisterende universiteter, der derfor fik en større andel af midlerne. Den opdeling er tiden for længst løbet fra, da alle otte universiteter skal både undervise og forske efter de samme regler, mener AAU, der påpeger, at DI har beregnet, at AAU og SDU skal have hhv. 200 mio. kr. og 150 mio. kr. mere hvert år, hvis resultatmodellen blev brugt til at fordele alle de statslige basisforskningsmidler.

“Jeg har nu siddet som rektor i syv år, og jeg har aldrig fundet ud af, hvad der egentlig ligger til grund for den historiske fordeling af basismidlerne, som vi lever under p.t. Det fortaber sig i tågerne. Problemet er, at vi lige fra vores etablering i 1974 er blevet født med for lille en basisbevilling i forhold til de klassiske universiteter”, udtalte Per Michael Johansen i Weekendavisen i juni i år.

Det burde ikke være et nulsumsspil, fordi det er lavt sat, hvad vi bruger på forskning i Danmark i forhold til lande, vi sammenligner os med.

Hanne Leth Andersen, rektor ved RUC

RUC-rektor: Det er et vendepunkt

På Roskilde Universitet glæder rektor Hanne Leth Andersen sig over, at der nu er blevet prikket hul på diskussionen om fordelingen af basismidlerne, og at politikerne nu har vist vilje til at se på problematikken.

“Jeg opfatter det som et vendepunkt og en anerkendelse af, at vi løfter enormt meget for de penge, vi får på RUC. Det burde give sig selv, at der skal være lige vilkår for at forske og udbyde uddannelser på alle otte universiteter, da vi forventes at levere det samme kvalitetsprodukt, men sådan er det åbenbart ikke, så vi har kæmpet for at skabe opmærksomhed om, at det ikke er fair”, siger Hanne Leth Andersen.

Hun tilføjer, at det ikke handler om, at der skal tages midler fra KU, AU og DTU og gives til de små universiteter.

“Det burde ikke være et nulsumsspil, fordi det er lavt sat, hvad vi bruger på forskning i Danmark i forhold til lande, vi sammenligner os med. Regeringen burde hæve ambitionen til at bruge 1,5 pct. af BNP på forskning og holde op med at modregne midlerne fra EU, for så ville der også være midler til at opjustere bevillingerne til Roskilde Universitet og de andre små universiteter”, siger hun.

Fastfryser BFI

Universiteternes basismidler til forskning udgør cirka 9,3 milliarder kroner årligt.

Basismidlerne består dels af et fast grundbeløb, der videreføres fra år til år, dels af en pulje, der fordeles på baggrund af en resultatmodel.

I 2022 bliver 18 pct. af midlerne fordelt på baggrund af resultatmodellen, og i 2025 vil andelen udgøre 23 pct.

Resultatmodellen består af følgende elementer:

45 pct. fordeles efter uddannelsestilskud (uddannelsesaktivitet).

20 pct. fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler.

25 pct. fordeles efter BFI (publicering af videnskabelige artikler/publikationer).

10 pct. fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d.er.

Aftaleparterne har besluttet at fastfryse BFI som grundlag for den fremadrettede fordeling. BFI-grundlaget vil dermed ikke som i dag blive opdateret årligt, hvilket betyder en stor administrativ lettelse, da ca. 430 forskere i dag er involveret i opdateringsarbejdet via deres deltagelse i 67 faggrupper.

Nej til nulsumsspil

Camilla Gregersen, formand for DM, der organiserer cirka 5.000 forskere på universiteterne, er enig i, at det er vigtigt, at pengene ikke bliver taget fra de andre universiteter, fordi der ikke er brug for, at der bliver flyttet rundt på midlerne, men at der bliver tilført flere penge til de universiteter, som helt åbenlyst har ligget for lavt.

“Det er rigtig godt, at der nu kommer et løft af basismidlerne på AAU, SDU, ITU og RUC. Det er jo kun et lille løft, men det viser i mine øjne, at der er en politisk anerkendelse af, at der er nogle, som får for få midler. Basismidlerne er helt afgørende for dansk forskning, fordi de giver forskerne den stabilitet i hverdagen, der gør dem i stand til at drive fri og nysgerrig forskning på højeste niveau”, siger DM-formanden.

Dansk Industri (DI) mener ifølge fagleder for Forskning og uddannelse Bjarke Lind, at det ikke kun skal handle om, hvordan basismidlerne bliver fordelt de forskellige universiteter imellem, men at det er afgørende, at pengene skaber forskning i verdensklasse og viden, som samfundet og virksomheder har brug for.

“Forskning og ny viden er afgørende for vores konkurrenceevne, og det er derfor, at det er DI’s mål, at det offentlige forskningsbudget skal op på halvanden pct. af BNP. Det er positivt, at der med aftalen tilføres nye penge til universiteterne, så det ikke bliver et nulsumsspil. Vi mener desuden, at det er vigtigt at give universiteterne nogle sunde incitamenter ved at belønne fokus på kvalitet og relevans, så forskningen kan komme ud at virke”, siger Bjarke Lind.

Vi mener, der er en række universiteter, som forholdsmæssigt får for lidt, og det mener vi, regeringen havde skabt en forventning om, at man ville imødekomme. Det mener vi ikke, at man fuldt ud gør med aftalen her

Ulla Tørnes, uddannelses- og forskningsordfører (V)

Minister sætter punktum for diskussion

Ifølge aftalen forpligter regeringen og aftalepartierne sig til løbende at følge udviklingen i basismidlerne over de kommende år i lyset af udviklingen i sektoren mht. både uddannelse, forskning og innovation og på den baggrund eventuelt tage spørgsmålet op til fornyet drøftelse.

Men uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen udtalte i forbindelse med præsentationen af aftalen, at der nu var sat et punktum for diskussionerne om universiteternes basismidler efter lang tids rumlen og usikkerhed.
Som det eneste parti har Venstre valgt at stå uden for aftalen, fordi den ikke lever op til de forventninger, som regeringen skabte, da partierne i november 2019 blev enige om, at de skulle se på fordelingen af basismidler.

“Vi mener, der er en række universiteter, som forholdsmæssigt får for lidt, og det mener vi, regeringen havde skabt en forventning om, at man ville imødekomme. Det mener vi ikke, at man fuldt ud gør med aftalen her”, udtalte partiets ordfører, Ulla Tørnæs.

Ekspert tror ikke på større reform

Kaare Appel Aagaard, der er forskningsleder ved VIA, Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis, har skrevet ph.d. om kampen om basismidlerne. Han tror ikke, at en stor gennemgribende reform er realistisk af flere årsager.

Dels står AAU alene med ønsket om, at alle basismidler skal fordeles på baggrund af resultatmodellen, dels har der været et kæmpe slagsmål mellem universiteterne om spørgsmålet de sidste 30-40 år, og det er aldrig lykkedes at skabe enighed mellem parterne. Sådan vil det være, så længe det er et nulsumsspil, hvor der skal tages noget fra nogen og gives til nogle andre, vurderer han. Begge sider i diskussionen har også gode argumenter. De små universiteter taler om fairness, og at de vil have mulighed for at konkurrere på lige vilkår, mens de store argumenterer med, at det er nødvendigt at samle kræfterne, hvis vi vil have excellente forskningsmiljøer, der kan konkurrere internationalt. I sidste ende vurderer han, at politikerne vil være bange for at omfordele af frygt for at komme til at ødelægge allerede eksisterende stærke forskningsmiljøer, det har taget mange år at opbygge.

“Det er en fin aftale, men det er mest af alt et plaster på såret, som ikke rykker på det store billede”, siger Kaare Appel Aagaard.

Vil du opdateres på, hvad der sker?