De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser stod til at miste ca. 300 mio. kr. årligt i uddannelsestilskud, hvis politikerne ikke havde videreført takstforhøjelsen.
En stribe danske universiteter har lanceret planer, der skal skabe mere ligestilling. Mest markante målsætning kommer fra CBS, der vil øge andelen af kvindelige professorer til 40 procent.
Der bliver ingen huslejereduktion til KU, selv om priserne ligger over markedsniveauet, har en voldgiftsret fastslået. DF vil have SEA-ordningen op til politisk diskussion.
Modsat flere andre universiteter har ledelsen på Aalborg Universitet hemmeligholdt sin udflytningsplan for medarbejderne, indtil planen skulle afleveres til ministeriet. Det kom derfor som et chok, at samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser skal nedlægges på campus i København. Typisk for en lukket ledelse, der ikke tør høre medarbejdernes input, lyder kritikken. Prorektor svarer, at processen er kørt fortroligt for ikke at gøre medarbejderne urolige.
Stine Ejsing-Duun, der underviser på Aalborg Universitets campus i København, forstår ikke, hvorfor ledelsen vil lukke alle humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i hovedstaden, da de er populære, og de nyuddannede kommer hurtigt i job.
Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet, siger, at det har været vigtigt for ledelsen at køre processen om udflytningsplanen i fortrolighed for ikke at skabe usikkerhed.
Nye rammekontrakter for AU, CBS og DTU har alle tilføjet målsætninger om at øge trivslen blandt de studerende. Det kræver helhedstænkning, undervisningen skal også tænkes som socialt mødested, siger professor i didaktik.
Flere forskere, der aldrig tidligere var blevet kontaktet af en journalist, er blandt mediernes foretrukne ekspertkilder i 2021, viser en top-50-opgørelse udarbejdet af Infomedia for Forskerforum og DM Akademikerbladet. Covid-19-virussen har
vendt fuldstændig op og ned på mediebilledet.
Der er meget at rose forskerne og medierne for i forbindelse med coronakrisen, men der er også eksempler på eksperter, der har ladet sig presse til at svare på spørgsmål, som de ikke havde den nødvendige faglige viden til at besvare, siger medieforsker.
Betül Özkaya skal i sit ph.d.-projekt undersøge vredesnormer blandt unge. Først ville hun egentlig bare undervise, men så blev hun grebet af feltarbejdet. “Der er noget fedt ved, at der er et punkt, hvor man ikke kan læse sig til mere, men det handler om, hvordan man er i mødet med mennesker”.
Det har vakt ramaskrig, at KU med penge fra producenten vil undersøge effekten af et homøopatisk behandlingsmiddel. Den akademiske harme er til at tage og føle på, men forsvarerne har et trumfargument: Kan man nogensinde spørge for meget?
Akademikere på universitetet kan ikke nøjes med at være neutrale iagttagere af samfundslivet og den politiske udvikling. Igennem de seneste 100 år har de ofte luftet deres anfægtelser og ytret kritik. Men hvordan agere i den offentlige debat uden anerkendelsestab og med intakt selvrespekt?