CBS vil fordoble andel af kvindelige professorer på ti år

Skal man have forskningsmidler fra Horizon Europe – EU’s store rammeprogram for forskning og innovation – er det fra og med 2022 et krav, at forskningsinstitutionen har en Gender Equality Plan, altså en plan for at skabe ligestilling.

Det har man kunnet mærke på ligestillingsarbejdet på de danske universiteter. I december og januar blev der lanceret nye ligestillingsplaner på KU, RUC, AAU og CBS.

Bevidstgørelse og undervisning er indsatspunkter, der går igen i planerne på alle fire universiteter. På AAU vil man for eksempel arbejde for at reducere ubevidst bias i rekrutterings- og forfremmelsesprocesser ved at skabe bevidsthed om inkluderende sprog og ledelse. KU definerer det som mål at “løfte organisatorisk viden om kønsmæssig ligestilling og ubevidst bias”. RUC vil afholde kurser med “awareness-træning” omkring rekruttering og karriereudvikling samt træning og undervisning af ledelsen og beslutningstagere omkring ubevidst bias. Også CBS har ledelsestræning på skemaet.

Alle lægger op til en skarp monitorering af udviklingen. Til gengæld er der stor forskel på brugen af konkrete målsætninger. AAU har ikke defineret nogen mål, man vil leve op til. Det har KU, der som det mest konkrete vil hæve kønsbalancen blandt lektorer og professorer med 2 procentpoint i perioden 2022-2024 samt forbedre kønsbalancen på alle ledelsesniveauer. RUC har en målsætning om, at kønsbalancen for professorater skal ligge inden for en 40/60-fordeling. Der er dog ikke sat deadline for, hvornår det mål skal være nået.

Udskiftning i dobbelt tempo

CBS går skridtet videre og sætter tidspunkt på. I 2032 skal kønsfordelingen i alle jobkategorier ligge inden for 40/60, og det gælder også professorniveauet.
I øjeblikket sidder der kvinder i mindre end 20 procent af de fulde professorater på CBS. På landsplan steg den samlede andel af kvindelige professorer fra 13 til 23 procent i perioden 2008-2018. CBS skal med andre ord op i dobbelt tempo af den udskiftning.

En ambitiøs målsætning, konstaterer Alex Klinge, lektor og Equal Opportunities Officer på CBS.

“Det er lidt som at kaste sig ud fra timetervippen med bind fra øjnene. Det, vi skal til nu, er at fremskrive data i forhold til den forventede udskiftning, så vi kan se, hvor stor en andel af nyansættelserne der skal være kvinder, for at vi kan nå det”, siger han.

Kan I risikere at stå om fem år og være tvunget til kun at ansætte kvindelige professorer?

"Det er jo der, vi helst ikke skal lande”.

TAP også på dagsordenen

I forhold til lektorer og adjunkter ligger CBS allerede tæt på 40/60-målsætningen. Men det er ikke kun på VIP-området, der skal være lige fordeling af mænd og kvinder. Målsætningen gælder også det teknisk-administrative personale.

“Det er lidt et overset fænomen, men TAP-området er voldsomt kønsopdelt. Næsten alle, der sidder i en HK-sekretærfunktion, er kvinder. Så er det mere blandet på mellemlederposterne. Så ofte har du en masse kvinder, der ledes af en mand. Det omvendte gælder så teknikerne, der ofte kun er mænd. Det giver desværre en skævvridning i forhold til arbejdsmiljøet og også i forhold til at få andre perspektiver i opgaveløsningen”, siger Alex Klinge.

CBS har som flere andre universiteter valgt at lægge meget fokus på uddannelse af lederne.

“Lederne står centralt med hensyn til personalesammensætningen, men de står også med ansvar for kulturen i organisationen – hvor vigtigt er det her, og hvad bør vi gøre? Men vi er nødt til at arbejde med at skabe bevidsthed helt bredt. Alle medarbejdere har en aktie i at være bevidst om, hvad det er for problemstillinger, vi står med her”.