Gå til sidens indhold
Aftalen om at gøre takstforhøjelsen permanent blev indgået som en del af reformpakken Danmark kan mere I, der blev forhandlet på plads i Finansministeriet den 21. januar.
Aftalen om at gøre takstforhøjelsen permanent blev indgået som en del af reformpakken Danmark kan mere I, der blev forhandlet på plads i Finansministeriet den 21. januar.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Højere uddannelsestilskud til humaniora og samfundsvidenskab reddet – denne gang permanent

De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser stod til at miste ca. 300 mio. kr. årligt i uddannelsestilskud, hvis politikerne ikke havde videreført takstforhøjelsen.

Emneord:

Det er nærmest blevet et ritual for bekymrede universitetsledere at bide negle i forbindelse med de årlige forhandlinger om finansloven.

Det er nemlig her, at det såkaldte taxameterløft til samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser siden 2010 er blevet forlænget med 1-3 år ad gangen, hvis politikerne altså har kunnet blive enige. Det har de hidtil, men uden en aftale vil de to områder, der i forvejen kæmper med en meget stram økonomi, miste 300 mio. kr. årligt.

Et nyt forlig mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne sikrer nu, at det forhøjede uddannelsestilskud bliver gjort permanent.

“Regeringen prioriterer uddannelse meget højt – det er den her aftale endnu et bevis på. Det er en aftale, som får stor betydning for mange uddannelser, der ikke længere skal være usikre på, om bevillingen falder – men i stedet får et permanent løft. Pengene vil være med til at sikre ro på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som også er vigtige for vores samfund”, udtaler uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i en pressemeddelelse.

Forhøjelsen af uddannelsestilskuddet, også kaldet taxametertilskuddet, blev indført i 2010, efter at en rapport udarbejdet af konsulenthuset McKinsey havde dokumenteret, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede med 11.000 kr. pr. studerende, og at universiteterne ikke leverede tilstrækkelig god undervisningskvalitet målt på antal undervisningstimer.

Taxametertaksten blev dog kun hævet med 4.000 kr. svarende til en forhøjelse på 10 procent, altså en del mindre end det reelle behov ifølge McKinsey-rapporten.
Det er denne forhøjelse, som den nye aftale gør permanent, og dermed slippet universiteterne for at leve i usikkerhed om, hvorvidt de får pengene eller ej, men de får altså ikke tilført flere penge pr. studerende, end de har fået siden 2010.

Bunden var blevet slået ud

DM-formand Camilla Gregersen kalder det for “en kæmpe sejr og en landvinding”.

“Alternativet havde været, at bunden blev slået helt ud af de uddannelser, da de stod til at blive skåret med 10 procent. Det er en mærkesag for DM, som vi har arbejdet benhårdt på”, siger Camilla Gregersen.

På Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet ser man også positivt på aftalen, fortæller dekan Johnny Laursen.

“På universiteterne kan vi godt lide langsigtede, tværpolitiske aftaler. Konkret bliver det muligt at forberede uddannelserne på at bidrage til de store samfundsomstillinger til bæredygtighed og digital teknologi. Det er derfor en fremsynet aftale, som signalerer, at man vil både kvalitet og udvikling”, siger Johnny Laursen.

Aftalen fjerner dog ikke universiteternes andre økonomiske udfordringer. Den årlige dimensionering af optaget på uddannelserne kombineret med udflytningen af studiepladser, hvor særligt humaniora står for skud, er stadig en del af universiteternes økonomiske risikovurdering, bemærker Johnny Laursen.

Han håber stadig på en mere bæredygtig fremtid for universiteterne.

“Aftalen giver mig en vis lettelse, ja, men jeg har også et håb for en positiv udvikling for videregående uddannelse i Danmark i tiden, der kommer”.

Faldende udgifter pr. studerende

Præcis hvad det koster at uddanne universitetskandidater i Danmark, og hvor stort et tilskud universiteterne modtager til formålet fra staten, er yderst kompliceret at finde ud af.

Universiteternes uddannelsestilskud bliver fordelt på baggrund af antal studenterårsværk (STÅ), altså bestående eksamener, som udløser et forskelligt beløb til universitetet alt efter faget. Der findes tre takster, hvor fag inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab typisk får den høje takst på 67.700 kr., mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst på 32.500 kr.

Som om det ikke var kompliceret nok i forvejen, indgik Folketingets partier i 2017 en aftale om et nyt bevillingssystem bestående af et grundtilskud (25 procent), aktivitetstilskud (taxametertilskud) (67,5 procent), resultattilskud (7,5 procent).

Danske Universiteter nåede i rapporten “Tal om danske universiteter 2019” frem til, at universiteterne modtog 74.000 kr. pr. studerende i 2014, og beløbet var faldet til 70.500 kr. i 2020.

En analyse fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) konkluderer, at der var 24 procent færre midler pr. studerende i 2020 sammenlignet med 2009.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer i en rapport fra 2017, at Danmark ligger på en 14.-plads blandt OECD-landene, når det kommer til midler pr. studerende på de videregående uddannelser. Siden 2008 er Danmark desuden det land, hvor uddannelsesudgiften er faldet mest pr. studerende. Faldet er på hele 25 procent – kun overgået af Irland.

Vil du opdateres på, hvad der sker?