Dansk Magisterforening

Medieforsker: Journalister bruger forskere som spåmænd og spåkoner

© Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau/Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Der er meget at rose forskerne og medierne for i forbindelse med coronakrisen, men der er også eksempler på eksperter, der har ladet sig presse til at svare på spørgsmål, som de ikke havde den nødvendige faglige viden til at besvare, siger medieforsker.

Generelt har mediedækningen været ansvarlig og nuanceret, og medierne har fungeret som et vigtigt bindeled mellem forskerne og befolkningen under coronakrisen, mener Ulrik Haagerup, grundlægger og direktør for Constructive Institute.

Det er et uafhængigt center placeret på Aarhus Universitet, der har til formål at gøre den globale nyhedskultur mere konstruktiv med Danmark som foregangsland. “Der er meget at rose og takke forskerne for, fordi de har stillet sig til rådighed med en vigtig faglig viden, men der er også eksempler på forskere, der har pakket deres holdninger ind som ekspertviden”, siger Ulrik Haagerup.

Instituttet har fulgt det danske mediebillede under coronakrisen, herunder hvem der er blevet brugt som ekspertkilder, hvad de er eksperter i, og om de udtalte sig om emner, der ligger inden for deres ekspertise, eller om det i højere grad var “synsninger” og personlige holdninger, de udtrykte.

“Jeg kan sagtens forstå, at en forsker kan komme til at svare, hvis en journalist spørger, om vedkommende er bekymret. Generelt har eksperterne gjort det meget godt og har undgået at krydse grænsen mellem at levere faktuel viden og komme med holdninger til, hvad politikerne burde beslutte”, siger Ulrik Haagerup, der dog mener, at der til tider har været for meget fodboldkamp over dækningen, hvor smittetallene var målscoren, og har en opfordring til forskere og journalister:

“Vi journalister skal blive bedre til at spørge forskere: “Er det her noget, du ved på baggrund af din eller andres forskning, eller er det bare noget, du synes?” Og så skal vi passe på med at vælge såkaldte eksperter som kilder, primært fordi de tager telefonen. Det afgørende er jo, hvad de er eksperter i. Ikke at de har en akademisk titel, der kan give tilsyneladende troværdighed til historien. Og forskere skal gerne blive ved med at turde stille deres faglighed til rådighed for offentligheden og huske at deklarere, når de blot udtaler sig som almindelige samfundsborgere”, siger Ulrik Haagerup.

Journalister bruger eksperter som spåmænd og spåkoner, og det er derfor ret begrænset, hvad en ekspert kan bruges til, hvis han eller hun kun vil svare på baggrund af sin egen forskning.

Hanne Jørndrup, lektor

 

Ekspertkilder har fyldt mere

Hanne Jørndrup, lektor på RUC, hvor hun har forsket i mediernes kildebrug, siger, at det er påfaldende hvor stor en del af mediedækningen der har handlet om corona det seneste år, og hvor stor en del af kilderne i nyhedsartiklerne der har været ekspertkilder.

Normalt udgør ekspertkilder kun cirka 15 pct. af kilderne i nyhedshistorier, men vi er blevet dus med mange eksperter under coronapandemien.

Hun mener, at det ikke kun handler om ekspertise og titel, når journalisterne vælger, hvilke forskere de vil bruge som eksperter, men også om vedkommende kan levere hurtigt, præcist og på mediernes præmisser. Når de har fundet nogle, som kan levere varen, som de kender godt, har medierne en tendens til at benytte den samme håndfuld igen og igen, siger hun.

“Journalister bruger eksperter som spåmænd og spåkoner, og det er derfor ret begrænset, hvad en ekspert kan bruges til, hvis han eller hun kun vil svare på baggrund af sin egen forskning. Den gode medieekspert står hele tiden klar til at kommentere på verserende sager”, siger Hanne Jørndrup

Fem forskertyper

Gitte Gravengaard, der er lektor på KU, har skrevet bogen “Forskningskommunikation” i samarbejde med kommunikationsrådgiveren Anders Monrad Rendtorff.

I bogen opstiller de fem forskertyper, der optræder i medierne. Den ene yderpol er den tilbageholdende forsker, der sjældent udtaler sig og hellere vil fokusere på sin forskning og undervisning. Modpolen er forskeren, der optræder som en samfundsdebattør, der udtaler sig om en række forskellige emner i medierne – både inden og uden for sit faglige område. Imellem de to findes forskertypen, der optræder som individuel fagekspert og kun udtaler sig om sin egen forskning, forskeren, der ser sig som en faglig ekspert, der fremlægger forskningsbaseret viden uden at tage stilling, og forskeren, der optræder i medierne som en faglig ekspert med en mening, og som tager stilling, vurderer og giver anvisninger.

Gitte Gravengaard vurderer, at mange forskere som følge af omstændighederne i forbindelse med corona­pandemien har været tvunget til at gå fra at være rent faglige eksperter til at være faglige eksperter med en mening i medierne.

“Forskerne har stået i en vanskelig situation, fordi corona er en ny sygdom, der mangler viden om. De har skullet beslutte, om de vil sige noget i medierne, selvom det ikke er undersøgt. Hvis de ikke havde villet sige noget som helst, havde vi som samfund stået i en umulig situation”, siger hun.

Gitte Gravengaards bedste råd til forskere er altid at overveje grundigt, inden de begynder at tale med journalister, hvilken type de vil være, og klart sige, hvad der er faglig viden, og hvad der er et kvalificeret gæt.

 

}