Danske universiteter følger EU’s krav om at forebygge ubevidst kønsbias. Det er imidlertid ikke et stort problem i Norden, og tiltagene har typisk ingen positiv effekt, siger den norske kønsforsker Liza Reisel, der har sammenlignet ligestillingstiltag på universiteter i Norge, Sverige og Finland.
AU-forskeren bag Nature-artiklen, der blev trukket tilbage, er frikendt for tvivlsom videnskabelig praksis. Flere peger dog på passager i afgørelsen, der trækker i modsat retning, mens advokat ikke finder passagerne retssikkerhedsmæssigt i orden.
Ansatte og aftagere på kandidatuddannelsen i socialt arbejde kritiserer også Aalborg Universitets beslutning om at lukke alle humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i København.
Lukningen af samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i København får den italienske professor Stefania Serafin til at mene, at rektoratet på Aalborg Universitet har en forældet teknologiopfattelse.
I et forsøg over tre år vil Novo Nordisk Fonden bruge lodtrækning til at udvælge en del af de forskningsprojekter, der får støtte. “Jeg oplever en vis tendens til konservatisme, når man uddeler midler”, forklarer Lene Oddershede fra fonden.
En undersøgelse gennemført af fagforeningen DM og Pand – PhD Association Network of Denmark – viser, at mange ph.d.-studerende har som karrieremål at blive fastansat på universiteterne, selvom der er alt for få stillinger. Bedre karrierevejledning om jobmulighederne i erhvervslivet er en del af løsningen, mener AU og KU.
Byurakn Ishkhanyan har skiftet humanistisk universitetsforskning ud med et job som statistiker hos den danske medicinalgigant Novo Nordisk, men de faglige forskelle er faktisk ikke så store, som det måske lyder til, siger hun.
Lektorernes andel af det videnskabelige personale er næsten blevet halveret de sidste 20 år. De er fanget i en udvikling, hvor den stigende mængde eksterne ressourcer går til forskningseliten og et stort lag af løstansatte. Men konsekvensen af færre lektorer er dårligere undervisningskvalitet og mindre diversitet i forskningen.
Et velformuleret problem kan være en scene, der åbner sig for skabelsen af ny viden. I et videnskabsteoretisk ph.d.-projekt tager Anna Cornelia Ploug afsæt i Hegel og fransk filosofisk tradition med henblik på at fremstille en dialektisk problemmetode.
Ved hjælp af et digitalt værktøj kan man supplere sine skriftlige kommentarer med stemmebeskeder, og det giver feedbacken en ny dimension, konstaterer AU-forskere.