Dansk Magisterforening

Byurakn skiftede KU ud med Novo

© Foto: Sona Margaryansh

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Byurakn Ishkhanyan har skiftet humanistisk universitetsforskning ud med et job som statistiker hos den danske medicinalgigant Novo Nordisk, men de faglige forskelle er faktisk ikke så store, som det måske lyder til, siger hun.

Byurakn Ishkhanyan drømte oprindeligt om en karriere som universitetsforsker. Hun valgte at forlade hjemlandet Armenien og drage til København, fordi Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU forskede i netop det, som hun ville skrive sin ph.d.-afhandling om. Hun interesserer sig i sin forskning for sprogbehandling i hjernen med fokus på sproglige mangler ved afasi og skizofreni.

Men efter at ph.d.-titlen var i hus, og hun havde fået en postdocbevilling i to omgange, besluttede hun også at prøve at søge job i erhvervslivet.

Faktisk begyndte hun allerede at målrette sine kompetencer mod en erhvervskarriere, da hun var postdoc, fordi hun godt kunne se, at der var alt for mange ph.d.er og postdocs i forhold til antallet af faste stillinger på universitetet. Hun valgte blandt andet at undervise på et kursus i statistik og benyttede nogle analysemetoder i sin forskning for at forbedre sine programmerings- og dataanalysefærdigheder.

Byurakn Ishkhanyans bedste råd til andre, der står i samme situation, er at gøre jobsøgningen til et projekt og arbejde intensivt og seriøst på det.

“Det tog mig et halvt år at finde mit drømmejob, selvom jeg har nogle store fordele, fordi jeg er uddannet læge, kognitiv videnskab er interdisciplinær, og jeg har været vant til at bruge en masse data i min forskning. I starten kom jeg ikke engang til jobsamtale, så måtte jeg arbejde på mit cv”, siger hun.

Brug for holdningsændring

Ifølge Byurakn Ishkhanyan er det ikke så anderledes set i forhold til hendes forskning at arbejde med statistik hos en international medicinalgigant, som det måske lyder.

“Jeg har været ekstremt heldig, da jeg nu arbejder med noget, jeg virkelig brænder for. Tingene går hurtigere, men jeg arbejdet stadig med data og analyser, og metoderne er nogenlunde ens. På universitetet arbejdede jeg heller ikke med mine egne forskningsideer. Jeg elskede projekterne, men ideerne var ikke mine, da det var en professor, som havde fået bevillingen og bestemte, hvad vi skulle forske i”, siger hun.

Byurakn Ishkhanyan tilføjer, at der er brug for, at vi ændrer vores tankegang i forhold til ph.d.-graden, som i dag af mange bliver opfattet som første trin på den akademiske rangstige, hvor endemålet er at blive professor.

“Vi burde i stedet se det som en akademisk uddannelse, der kan føre til mange forskellige karriereveje. Realiteten er jo, at der ikke er faste stillinger nok i forhold til antallet af ph.d.er, så retorikken må ændres. Personligt var jeg åben over for det private erhvervsliv, men det var alligevel skræmmende at forlade akademia. Det var lidt ligesom at forlade sit land, men jeg har på ingen måde fortrudt”, siger hun.

}