Gå til sidens indhold
Aalborg Universitet i København
AAU i København skal være STEM-campus, mener ledelsen.
Foto: AAU

Protester mod uddannelseslukninger på AAU spreder sig

Ansatte og aftagere på kandidatuddannelsen i socialt arbejde kritiserer også Aalborg Universitets beslutning om at lukke alle humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i København.

Emneord:

Flere tillidsrepræsentanter og undervisere på Aalborg Universitet har allerede kritiseret ledelsens beslutning om at lukke samtlige 18 humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i København uden at informere eller inddrage medarbejderne. Beslutningen blev derfor truffet på et fejlagtigt grundlag og uden at have tilstrækkeligt overblik over konsekvenserne, mener de.

Nu melder endnu flere sig i koret af kritikere. Blandt andet har 23 forskningsledere og undervisere på kandidatuddannelsen i socialt arbejde skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor de argumenterer for, at lukningen af uddannelsen vil skade det sociale arbejde, bl.a. fordi uddannelsen er den eneste af sin slags i Danmark, og fordi der kommer til at mangle nyuddannede kandidater, specielt på Sjælland og Fyn.

De færdiguddannede bliver typisk ansat som ledere, planlæggere, udviklere og undervisere af kommende socialrådgivere og sygeplejersker. Desuden bliver det vanskeligere at få flere til at søge ind på professionshøjskolerne, når kandidaten i socialt arbejde bliver nedlagt, fordi en vigtig karrierevej for professionsbachelorerne dermed forsvinder.

 

Vi ved ikke, hvad ledelsen tænker, når hele processen bliver kørt så lukket, men vi hører rygter ude i byen, og der er en masse løse ender, som jeg tror, de i ledelsen slet ikke har overvejet.

Maja Lundemark Andersen, lektor og studienævnsformand

Dansk Socialrådgiverforening har også afholdt et webinar den 8. februar, og flere organisationer har i fællesskab stillet et borgerforslag med krav om, at de politiske partier skal genforhandle aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, fordi effekten af den nuværende aftaleramme er, at der bliver færre og værre uddannelsesmuligheder.

Maja Lundemark Andersen, der er lektor og studienævnsformand på uddannelsen, siger, at det ikke giver mening at nedlægge to ud af tre pladser på kandidatuddannelsen, som har en betydelig lavere dimittendledighed end andre samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser på AAU. Ledigheden er ni procent beregnet i 4.-7. kvartal efter dimissionen. Ti år efter endt uddannelse er ledigheden 2 procent ifølge uddannelseszoom.dk.

Uddannelsen bliver bevaret, men dog i stærkt dimensioneret form på hovedcampus i Aalborg, så der ved seneste optag var 150 ansøgere til de 50 pladser. Når alle 90 pladser forsvinder i København, er det fuldstændig urealistisk, at efterspørgslen kan tilfredsstilles, mener Maja Lundemark Andersen.

Beslutning virker uigennemtænkt

Hun siger, at uddannelsen har flere ansøgere, der er lidt oppe i 20’erne eller 30’erne, fordi en relevant professionsbachelor giver adgang til at søge ind. Mange har derfor været ude på arbejdsmarkedet nogle år, de har stiftet familie og er forankret i et lokalområde, hvor de også ser muligheder for, at de med kandidatgraden kan få et nyt job, eksempelvis i en NGO. De rykker derfor heller ikke to år ud af deres liv og flytter familien til Aalborg.

“Vi ved ikke, hvad ledelsen tænker, når hele processen bliver kørt så lukket, men vi hører rygter ude i byen, og der er en masse løse ender, som jeg tror, de i ledelsen slet ikke har overvejet. Jeg gætter på, at vi er røget med i slipstrømmen, fordi de har truffet en strategisk beslutning om, at samfundsvidenskab og humaniora skal ud af København”, siger hun.

Maja Lundemark Andersen tilføjer, at de har fået at vide, at forskningsmiljøet vil blive bevaret, men de ansatte har svært ved at se, hvordan økonomien skal hænge sammen, når instituttet mister uddannelsesindtægter på ca. 4,2 mio. kr., når optaget stopper. De tænker også, at der er en grænse for, hvor mange ansatte der skal bruges til at undervise 50 studerende.

“Problemet er, at der skal hentes virkelig mange eksterne forskningsmidler – selvom der også lægges op til, at de skal undervise bredt på instituttet. Vi er dog nervøse for den totale udvanding af et særligt forskningsmiljø for socialt arbejde, og der er risiko for, at kun den populære del af forskningen kan skaffe penge og vil overleve. Vi har svært ved at forestille os, hvad der skal ske, men pointen er, at vi var begyndt at arbejde på at finde løsninger, hvis vi var blevet inddraget tidligere, og den mulighed har vi ikke haft”, siger Maja Lundemark Andersen.

Vi lever i en tid, hvor der mangler forskningsbaseret viden om sociale indsatser, og så vælger man at ødelægge det eneste forskningsmiljø for socialt arbejde i Danmark.

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Ødelægger unikt forskningsmiljø

AAU skriver om uddannelsen på sin hjemmeside, at den er den eneste af sin slags i Danmark, der beskæftiger sig med arbejde med sociale problemer, fx børn og unges mistrivsel, ældre og handicappedes sociale problemer, misbrug, kultursammenstød, psykiske problemer og langtidsarbejdsløshed.
Kandidaterne opnår faglige og erhvervsrelevante kompetencer som evnen til teoretisk at analysere og implementere komplekse sociale programmer i forskellige strukturer, herunder yde konsulentbistand og udvikle det sociale arbejde i den offentlige, den private og den frivillige sektor.

De får desuden fagkompetence til at planlægge og udføre socialfaglig undervisning og kompetence til at evaluere sociale programmer med særlig fokus på brugerinddragelse og kvalitetsudvikling i det sociale arbejde, skriver AAU.

Dimittenderne bliver ansat i styrelser, ministerier, forskningsenheder, kommuner, regioner, konsulenthuse, erhvervsakademier, professionshøjskoler og NGO’er. De har funktioner som ledere, planlæggere, udviklere og undervisere i socialt arbejde.

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, siger, at uddannelsen for socialrådgivere både er en mulighed for at dygtiggøre sig og en karrierevej, da de nyuddannede kandidater står stærkt på arbejdsmarkedet, fordi de kan arbejde både akademisk og praksisorienteret og dermed udfylder et hul.

Han mener, at lukningen i København ikke giver mening, da uddannelsen er efterspurgt, eftersom der er langt flere ansøgere, end der er pladser, og aftagerne for en stor dels vedkommende befinder sig i hovedstadsområdet.

“Politikerne efterspørger viden om børneanbringelser, adoption efter fødslen, social kontrol i indvandrermiljøer og nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, men vi lever i en tid, hvor der mangler forskningsbaseret viden om sociale indsatser, og så vælger man at ødelægge det eneste forskningsmiljø for socialt arbejde i Danmark. Det er dybt bekymrende, da Danmark mister viden og kompetencer, og om få år kommer vi til at mangle uddannede kandidater, da man ikke kan honorere efterspørgslen, når optaget bliver skåret med to tredjedele”, siger Mads Bilstrup.

Aftager: Kandidater er dygtige

Birgitte Schjær Jensen har selv taget uddannelsen og driver i dag sin egen konsulentvirksomhed. Hun har også været medlem af aftagerpanelet, der bl.a. har til opgave at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, og hun oplever, at arbejdsgiverne gerne vil have fingre i de nyuddannede.

Hun siger, at kandidaterne kan noget unikt, fordi uddannelsen giver faglig indsigt og overblik samt redskaberne og begreberne til at forstå velfærdssystemer.

“Det er dygtige folk, og der er utrolig meget brug for dem. Personligt trækker jeg hver eneste dag på det, jeg har lært, og jeg vil gerne ansætte dem i min konsulentvirksomhed. Desuden er uddannelsen er karrierevej for kvinder inden for velfærdsområdet, der gerne vil have en lederstilling, så ud fra et ligestillingsperspektiv er det også en helt forkert beslutning at lukke uddannelsen i København”, siger Birgitte Schjær Jensen.

Prorektor: Det handler om geografi

Ledelsen på AAU har ikke svaret på Forskerforums henvendelse, men prorektor Anne Marie Kanstrup har i februarnummeret af Forskerforum udtalt, at ledelsen har valgt at køre processen om udflytningsplanen i fortrolighed for ikke at skabe usikkerhed i organisationen.

Alle hovedområder har på ledelsesniveau kommet med detailinput til, hvordan de kan udflytte eller reducere optaget.

For ledelsen har det været afgørende at bevare en stærk hovedcampus i Aalborg, og så har man også set på, om der bliver udbudt tilsvarende uddannelser i geografisk nærhed af de uddannelser, som AAU vil nedlægge.

“De unge i Aalborg kan ikke gå andre steder hen, hvis de vil have en uddannelse, mens de unge i København har alternativer”, sagde hun.

Vil du opdateres på, hvad der sker?