71 procent af Forskerforums læsere er “tilfredse” eller “meget tilfredse” med bladet, viser en læserundersøgelse. “Man synes, det er et vigtigt og væsentligt blad, der sætter vigtige spørgsmål på dagsordenen”, konstaterer DM Universitets formand.
Reformkommissionen foreslår national øvre adgangskvotient på 9 og herefter adgangsprøver. To rektorer vil hellere trække lod om pladserne, mens studielederne foretrækker det nuværende system.
Mere end 100 vidnesbyrd fra unge forskere fortæller om “gratis” medforfatterskaber, manglende kreditering og decideret tyveri. Og det ser ud til, at ledelserne systematisk ser gennem fingrene med det, fortæller kampagnens initiativtager.
Troels ville ikke dele gratis medforfatterskaber ud til seniorforskerne. Det
gav ham problemer og var i sidste ende medvirkende til, at han blev fyret.
Alina Korobeinyk kom til Danmark som den første af de ”forsker-flygtninge” fra Ukraine, som AU har tilbudt et halvt års forskningsophold. Fra den ene dag til den anden forsvandt forskningen ud af hendes liv, der blev reduceret til enkelt mål: overlevelse.
På få dage lykkedes det AIAS at stable et program på benene, der giver forskere i Ukraine mulighed for at slippe ud af krigen. Og pludselig var de faglige hensyn sekundære, når der skulle udvælges blandt de mange ansøgere.
Lars Qvortrup, forhenværende dekan og nu professor på DPU på Aarhus Universitet, har skrevet til Folketinget og gjort opmærksom på, at det er et problem, at ansøgerne ikke har mulighed for at klage over åbenlyse fejl i lektorbedømmelser.
Flere forskere står frem og fortæller, at de oplever, hvad de kalder systematisk chikane fra højreorienterede debattører og politikere, der afviser anklagerne. De mener, at de blot bruger deres ytringsfrihed til at kritisere, at det, de kalder “pseudoforskning”, finansieres af offentlige midler.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige vil tvinge regeringen til at oprette et nationalt forskningsnævn, der skal tage sig af alle klager om tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed. De mener ikke, at universiteterne objektivt kan bedømme, om deres egne forskere har forbrudt sig mod reglerne.
Et billede af potentiel smerte – et netværk af nervebaner med grøntlysende antistoffer – kan være et vigtigt skridt til at hjælpe kemoterapipatienter mod smertefulde bivirkninger.
Isabella Nymann Westensee forsker i at skabe kunstige celler, der vil kunne have en lægende effekt ved leversygdomme. En øvelse med mange blindgyder. “Du er bare nødt til at acceptere, at du nogle gange har brugt 1-2 uger på noget, der ikke virker”.
Hvem har tid til ordet “forudfattethed”, når man kan sige “bias”? Det er kort, det er engelsk, det er smart. Men pas på. Uden for universitetet er der stadig mange, som ikke kan kende forskel på bias og et lysbillede.