Vil du holde dig opdateret?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering, og vi sender en mail, når der er nyt om forskning og uddannelse.
Totalt biased forskerlingo
Nydelig ung dame eller gammel kone? Den gamle historie om “øjnene, der ser” og måske en smule bias hos betragteren. © Illustration: William Ely Hill
Hvem har tid til ordet “forudfattethed”, når man kan sige “bias”? Det er kort, det er engelsk, det er smart. Men pas på. Uden for universitetet er der stadig mange, som ikke kan kende forskel på bias og et lysbillede.
Som teenageforælder kan man godt blive lidt bekymret for det danske sprogs fremtid, når ens børn har nemmere ved at sige tingene med engelske begreber end på dansk.
Det er imidlertid ikke kun de unge, den er gal med. De kloge – forskerne – kan også have det lidt stramt med at skulle oversætte.
Et begreb, vi tit udsættes for på nærværende publikation, er låneordet bias. Bias er en hyppigt brugt term i forskning, hvor det er en relevant metodisk overvejelse, om der er forhold, der forstyrrer forskningsresultatet. Ydermere er begrebet blevet aktuelt i forbindelse med ligestillingsindsatsen, hvor kønsbias ofte fremhæves som problem, og i forbindelse med politiske diskussioner om tendentiøs forskning.
Ordet har i den grad taget bo i forskersproget og ikke kun som akademisk indforståethed. Jævnligt hører man formidling om at være “biased” af den ene eller anden grund.
Spørgsmålet er dog, om hr. og fru Danmark, Maren i kæret, Arne og alle de andre er med på biaserne.
“Bias” er så udbredt, at det er med i ordbøger, der kun dækker almensproget, men jeg vil stadig vurdere, at der vil være en del, som ikke forstår ordet. Jeg opfatter det nok stadig som et fagudtryk”, siger seniorforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn.
Kort, engelsk og smart
Slår man op på ordnet.dk, finder man “bias” som navneord, men ikke som tillægsord. Ifølge Marianne Rathje er tillægsordet “biased” dog med i ordbogen “Nye ord i dansk” siden 2020 og således helt korrekt at bruge.
“Jeg bruger aldrig ordene “bias” eller “biased”. Jeg klarer mig med danske begreber”, tilføjer hun dog.
Og hvad er så det? Ordbøgerne kommer op med ord som “forudindtagethed”, “skævhed”, “fordom” og “slagside”. Det samme gør lektor Henrik Gottlieb fra KU, der i efteråret forsvarede sin doktorafhandling om engelske låneord i dansk.
“Jeg oplever, at ordet omfatter to begreber: en “forudfattethed” eller “forudindtagethed”, som kan resultere i en “slagside”. Så det vil man med fordel kunne bruge. Den eneste oplagte danske konkurrent til, at noget er “biased”, er nok det mindre præcise “skævt””, siger Henrik Gottlieb.
Han forudser dog ikke, at “bias”-feberen vil slippe de danske forskere foreløbig.
“Ordet er nærmest blevet skamredet i de senere år, men det peger jo på noget væsentligt, ikke mindst i politisk og videnskabelig sammenhæng. Og så er “bias” dejlig kort, og engelsk er jo stadig smart – så jeg tror, ordet fortsat vil være populært hos mange”.
