Dansk Magisterforening

Et grønt håb i Nordsøen

© Foto: CIP

Lasse Højsgaard
Del artikel:

BrintØ – en kunstig ø på Doggerbanke – vil kunne dække en stor del af EU’s forbrug af grøn brint. Et kapitalforvaltningsselskab har pengene klar.

Tiden begynder at rinde ud for de indsatser, der skal sikre, at klimaforandringerne ikke løber løbsk.

Men samtidig er de teknologiske løsninger så småt begyndt at tikke ind.

Forleden havde Esbjerg Havn fint besøg af Tysklands kansler, Olaf Scholz, og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen. På mødet i Esbjerg erklærede de europæiske topledere, at havvindkapaciteten i Nordsøen skal tidobles til minimum 150 gigawatt inden 2050.

Og få dage efter offentliggjorde kapitalforvaltningsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) et konkret forslag til, hvordan vi kan omsætte havvindsenergien til samfundets behov.

CIP vil bygge BrintØ, en kunstig ø på Doggerbanke – den 20.000 km2 store sandbanke i Nordsøen – som skal rumme store elektrolyseanlæg, der med strøm fra de omkringliggende havvindmøller kan omdanne ferskvand til brint.

Ifølge CIP vil øen kunne stå klar i 2030, og med fuldt udbygget kapacitet vil den med en strømforsyning på 10 gigawatt kunne producere omkring 1 million tons grøn brint årligt, hvilket svarer til ca. 7 procent af EU’s forventede brintforbrug i 2030. At placere produktionen i selve Nordsøen vil være mere effektivt end at transportere strømmen til et anlæg på fastlandet.

Der er allerede taget beslutning om en anden kunstig ø i Nordsøen. Sidste år besluttede politikerne anlæggelse af en energiø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindmølleparker. Et anlægsprojekt, der forventes at koste 210 milliarder kroner, og som bliver danmarkshistoriens største.

Til forskel er CIP’s forslag om BrintØ fuldstændig privat. Investorerne står klar, og teknologien er også til stede, lyder det fra selskabet. Klima- og energiminister Dan Jørgensen har endnu ikke udtalt sig om projektet.

Den grønne brint forventes at få en helt central rolle som brændstof. Ikke mindst i forhold til flytrafikken. Blandt de forskere, der arbejder på at finde grønne løsninger til luftfartssektoren, er en gruppe forskere ved Institut for Grøn Teknologi på SDU. Projektet Take-Off har modtaget 37 millioner kroner fra EU til at udvikle bæredygtigt flybrændstof – en halv liter, som professor Morten Birkved selv har præciseret – ved hjælp af brint og CO2.

Fordelen ved denne løsning er, at brændstoffet vil kunne bruges i de fly, der findes i dag.

“Hvis det lykkes at producere flybrændstoffer ved hjælp af denne metode, vurderer jeg, at det meget vel kan vise sig at være den mest bæredygtige, men også billigste metode, fordi den ikke kræver nye fly eller motorer. Det kræver blot, at vi får de særlige katalysatorer op at køre”, forklarer Morten Birkved med henvisning til en ny type katalysatorer udviklet af forskningsinstituttet

TNO i Holland, som skal fremstille brændstoffet af brint og CO2.
Hvis det projekt skrider frem som håbet, forventer Morten Birkved, at de første fly vil kunne blive tanket op med grønt brændstof i 2030 – altså samtidig med at CIP forventer, at BrintØ vil kunne stå færdig.

}