Skrækprognose: Humaniora-optag kan blive halveret

De humanistiske fakulteter kan se ind i en fremtid, hvor hver anden studerende er forsvundet. Det viser en prognose, der fremskriver optaget på humanistiske uddannelser på baggrund af tendensen fra de seneste otte år.

Ifølge prognosen kan optaget i værste fald være halveret i løbet af 13-14 år sammenlignet med årets optag og nede på en tredjedel af optaget, da det i 2013 toppede for HUM-uddannelserne.

Det er DM, der har udarbejdet analysen, der sammenholder tidligere optagstendenser med de fremtidige ungdomsårgange, som kommer til at krympe.

“Faktisk har gruppen af 18-29-årige været stigende det seneste årti. Det har man bare ikke kunnet se på humaniora, hvor optaget alligevel er faldet. Hvis ikke årgangene var blevet større, havde optaget på HUM formentlig været endnu lavere”, siger cheføkonom Martin Ærbo Vesterbæk.

I de kommende år vil antallet af 18-29-årige imidlertid falde, og det kan altså accelerere den negative tendens, viser DM’s beregninger.
Prognosen viser to scenarier – et mindre fald, der alene bygger på den demografiske udvikling, og et meget alvorligt fald, der forudsætter, at de sidste otte års negative tendens vil fortsætte.

Martin Ærbo Vesterbæk vurderer, at det sandsynlige scenarium ligger et sted i midten.

“Søgningen har jo historisk faldet meget, og der har de senere år været mange negative faktorer som dimensioneringer og negativ omtale af HUM-området. Et realistisk bud er nok, at det fortsætter, om end i lidt mildere grad”, siger han.

Dekan: Det får konsekvenser

En fortsat negativ udvikling, som prognosen viser, vil ikke kunne undgå at få alvorlige konsekvenser for økonomien på de humanistiske fakulteter, vurderer Johnny Laursen, dekan på AU Arts.

“Det er klart, at en langsigtet halvering af optaget vil påvirke indtægtsgrundlaget. For det første mister du taxameterindtægten fra uddannelserne. Men dertil kommer, at grundtilskuddet til uddannelse også med lidt forsinkelse vil falde på de fakulteter, der har haft nedgang i optaget”, fortæller han.

Men her stopper den onde spiral ikke. Basismidlerne fordeles nemlig delvist på baggrund af uddannelsesaktivitet, så også her vil en negativ effekt slå igennem.

“Mens økonomien på de humanistiske fakulteter skrumper, så vokser økonomien på de naturvidenskabelige fakulteter, der både optager flere og henter flere eksterne midler. Og så vil fordelingen af basismidler ændre sig til fordel for STEM-fagene. Der bliver altså tale om en trippleeffekt – først en kraftig, og så to hug mere”, siger Johnny Laursen.

Dermed bliver konsekvenserne af HUM-optaget ikke blot et spørgsmål om omfanget af humanistiske kandidater. Det vil resultere i mindre humanistisk forskning.

“Forskningen er jo afhængig af basismidler, og hvis de kommer til at skrumpe, så skrumper grundlaget for fastansættelse af forskere. Så kan man sige, at humaniora må blive bedre til at søge eksterne fondsmidler. Men her er spillepladen bare ikke helt jævn, for fondene uddeler i langt overvejende grad til STEM-forskning”, siger han.

Halvering af optag på seks år

Bacheloroptaget på danske universiteter har generelt taget et dyk i forhold til de seneste års optag, der har været præget af Covid-situationen. For HUM-fagene har det blot taget et ekstra stort dyk.

Dykket er dog ikke jævnt fordelt. Mens AU og KU har haft en relativt begrænset tilbagegang på humaniora, har den været markant på de mindre universiteter. Særligt SDU har haft et kraftigt fald i HUM-optaget i forhold til sidste år på omkring tyve procent. En nedgang, der har ramt fagene bredt. Eksempelvis har danskstudiet, som for nogle år siden typisk optog mellem 80 og 100, i år kun optaget 36. I forhold til 2016, hvor det samlede HUM-optag på SDU var over 1.600, er tallet i år mere end halveret.

“Der har været et fald i søgningen på 23 procent, og andelen af ansøgere med førsteprioritet er faldet fra 21 til 16. Faldet har været størst i Kolding og Slagelse. Det er svært at sige, hvad der er årsagen. Men ingen tvivl om, at coronaen har spillet en rolle. Folk tager et ekstra sabbatår, fordi muligheden er der nu i forhold til sidste år”, siger Simon Møberg Torp, dekan for Det Humanistiske Fakultet på SDU.

Han konstaterer også, at mens politikerne pålægger universiteterne at flytte uddannelser ud af storbyerne, fortsætter de unge med at søge den modsatte vej. SDU har større optagsfald end AU og KU, og på SDU er det filialerne, der går mest tilbage.

“Vi kan se, at Kolding og Slagelse er udfordrede. Kolding er ellers en fantastisk by, og kommunen har gjort meget for at skabe gode rammer. Slagelse er også på mange måder en fed campus med stor opbakning fra kommunen. Så i forhold til regionaliseringsdagsordenen tror jeg, politikerne har fået en … oplevelse. Det viser, hvor svær en kunst social ingeniørvidenskab er”, siger han.

Samfundet kan mangle HUM-kandidater

På den korte bane kommer udviklingen ikke til at få betydning for medarbejderne på Det Humanistiske Fakultet på SDU.

“Vi har løbende tilpasset vores økonomi, og optagsfaldet er ikke overraskende. Men det er klart – oplever vi sådan et fald flere gange, er vi nødt til at forholde os til situationen igen”, siger Simon Møberg Torp.

Han er en anelse mere fortrøstningsfuld end Johnny Laursen i forhold til at kompensere nogle af de faldende uddannelsesindtægter med fondsbevillinger.

“Jeg mener klart, at der ligger et potentiale og en spændende opgave for humaniora i at have viljen og modet på at gå forrest omkring nogle af de store samfundsmæssige udfordringer. Ud over at vi skal bringe os i spil i forhold til andre dygtige aktører, så skal vi prøve, om vi ikke kan sætte os selv i førersædet”, siger han og nævner klimaforskningen som et eksempel, hvor HUM-forskningen i højere grad kan spille ind.

Men en ting er fakulteternes og fagenes egen økonomi. Et andet er konsekvensen for samfundet som helhed. Her tror Simon Møberg Torp også, at effekten af et faldende HUM-optag med tiden vil kunne mærkes.

“Hvis den her tendens fortsætter med uformindsket styrke, så forestiller jeg mig, at der på længere sigt finder en underproduktion sted på en række humanistiske uddannelser. Der er nogle gymnasielærerstillinger, der skal besættes, ikke bare i de store byer, men også ude i landet”.

Den vurdering deler Johnny Laursen.

“Det er værd at bemærke, at omkring halvdelen af alle humanister får privat beskæftigelse, så de er et vigtigt supplement og med til at afhjælpe flaskehalse og skabe innovation. Så ja – jeg tror, det vil komme til at påvirke arbejdsmarkedet, for udbuddet af humanistiske kandidater vil blive meget begrænset”, siger han.

Gymnasieformand: Uholdbar situation

Et område, hvor underproduktionen af humanistiske kandidater er blevet tydelig for enhver, er sproguddannelserne. Her er problemet kritisk, fortæller Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.

“Vi kan allerede mærke, når vi har stillingsopslag i fremmedsprogene, at det er svært at rekruttere. I de store universitetsbyer er det nemmere, men ude i landet er det svært. Der er allerede ved at opstå mangelsituationer, og det bliver kun voldsomt meget værre. For ser vi på det antal studiepladser, der er nu, så er det alt, alt for lidt. Det er en uholdbar situation”, siger han.

Inden for andre gymnasiefag er der i øjeblikket ikke problemer med rekruttering. Men ifølge Henrik Nevers findes der ikke analyser, der fremskriver behovet for lærerkræfter på fagene generelt.

“Lige i øjeblikket er det fremmedsprogene, der overskygger som vores store udfordring. På de andre fag får vi stadig mange ansøgninger. Men jeg ved faktisk ikke på længere sigt, for vi har ikke arbejdsmarkedsanalyser på andre fag som for eksempel historie og dansk. Men hvis vi taler om mindre gymnasiefag som religion og oldtidskundskab, så er det nogle fine balancer, og man skal ikke ændre meget, før balancen vælter”.

Mangler HUM-arbejdsmarkedsprognoser

Også HUM-dekanerne efterlyser en analyse af fremtidens kandidatbehov på gymnasielærerområdet.

“Vi mangler et klart billede af, hvilke gymnasiekombinationer der bliver brug for i fremtiden. Vi har en stor gruppe gymnasielærere med en vis alder og en god pensionsopsparing. Så vi kan hurtigt komme i den situation, at vi mangler visse gymnasiekombinationer. Og problemet er, at når manglen opstår, tager det 6-7 år at uddanne dem. Vi burde have et bedre beredskab”, siger Johnny Laursen.

Simon Møberg Torp peger på, at uddannelserne bliver vurderet – og dimensioneret – bagudrettet. Det er ikke ideelt.

“På humaniora er vi typisk blevet straffet for en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Men i stedet for hele tiden at forholde sig retrospektivt, så prøv at kigge frem og se: Hvad er det for et behov, der vil være i fremtiden for humanistiske kandidater? Hvad bliver behovet på gymnasieskoler i hele vores land, hvis man sammenholder det med søgemønstre, kandidatmobilitet og så videre? Det kunne være interessant”.

I foreningen Danske Universiteter er der igangsat et arbejde, der skal komme med bud på, hvordan man kan styrke humaniora og vende den negative udvikling, området er inde i. Der er nedsat et udvalg med SDU-rektor Jens Ringsmose som formand, men da udvalget kun har haft et enkelt møde, ønsker Jens Ringsmose endnu ikke at udtale sig om arbejdet.