Universiteter advarer mod regeringens udspil til et nyt optagelsessystem

En sundere læringskultur, et mere balanceret karakterfokus og et bedre match mellem ansøgere og uddannelser. Større social mobilitet og flere, mere gennemsigtige veje ind på en videregående uddannelse.

Sådan beskriver S-regeringen de politiske målsætninger med sit udspil til et nyt og forbedret optagelsessystem til de videregående uddannelser, men om der i virkeligheden er tale om en forbedring, er der dyb uenighed om.

Konkret foreslår regeringen at indføre en maksimal adgangskvotient på 10 på kvote 1 kombineret med en individuel, fagspecifik vurdering på uddannelser med et snit over 10.

På kvote 2 vil partiet have en ny national optagelsesprøve for alle ansøgere, og minimum 25 pct. af pladserne på alle uddannelser skal udbydes i kvote 2. Samtidig skal faglærte og ansøgere med relevant erhvervserfaring have bedre mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse.

Desuden skal adgangskravene gøres mere ensartede og gennemskuelige ved at rydde op i socialt skæve udvælgelseskriterier og ved at oprette et nyt nationalt optagelseskatalog, som uddannelsesinstitutioner kan vælge fra.

“Et vigtigt værktøj til at skabe mere lige muligheder er uddannelse. Derfor skal vi arbejde for reel lige adgang til de videregående uddannelser for alle unge, der kan og vil. Vi skal sikre, at en dårlig karakter eller en erhvervsfaglig uddannelse ikke smækker universitetsdøren i. Vi har brug for alle skarpe hjerner og dygtige hænder nu og i fremtiden til at løfte og udvikle et dygtigere, grønnere og tryggere Danmark”, udtaler uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i en pressemeddelelse fra ministeriet, hvori han også skriver, at udspillet kan blive et vigtigt bidrag til trivslen hos de unge.

“En sund læringskultur har ikke et enøjet karakterfokus. Den har fokus på at lære mere og udfordre sig selv, og at man anspores til at være selvstændig og tør bevæge sig ind i faglige diskussioner uden at kende svaret på forhånd”, udtaler ministeren.

Julie skal op til 16 prøver

På Københavns Universitet mener ledelsen, at regeringens udspil meget vel kan få den modsatte effekt end tilsigtet, hvis det bliver realiseret.

“Regeringen vil med et nyt optagelsessystem gøre op med stress og præstationskultur, men resultatet bliver testræs for dem, der klarer sig bedst i gymnasiet”, skriver Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse på KU, på Twitter. I stedet foreslår han, at man lægger mere vægt på karaktererne i de fag, der er ekstra vigtige for den uddannelse, man søger ind på. Fx matematik og biologi, hvis man søger ind på medicin.

Som illustration på problemet med de mange kommende test har KU opdigtet den fiktive, men repræsentative studerende Julie, der går i 3.g.

Hun er flittig og dygtig og vil gerne læse medicin, så hun søger ind på studiet i København, Aarhus, Odense eller Aalborg på såvel kvote 2 som kvote 1. Hun skal derfor til en ny national kvote 2-prøve i april. Hvis hun består, skal hun også til “individuel fagspecifik kvote 2-udvælgelse” i maj på de fire universiteter. Da hun formodes at have et gennemsnit på minimum 10, skal hun også til “individuel fagspecifik kvote 1-udvælgelse” på de fire universiteter, der formentlig vil ligge fra april til juni.

Da Julie i samme periode også skal til studentereksamen i typisk 7-8 fag, vil hun samlet skulle til 16 prøver i løbet af foråret, og det er, hvis hun kun søger ind på én uddannelse.

Frygter testkaos

Rie Snekkerup, vicedirektør for Uddannelser og Studerende på KU, vil stå med det praktiske ansvar for at implementere det nye optagelsessystem, hvis det bliver realiseret. Hun frygter, at det kan ende med et rent testkaos, og at det bliver meget mere uigennemskueligt for ansøgerne, hvad det kræver at blive optaget.

Hun siger, at regeringens udspil indeholder positive elementer, men KU er modstander af at indføre en kvotient på maksimalt 10 på alle uddannelser og modstander af at indføre individuelle fagspecifikke vurderinger på uddannelserne. Det vil gøre det vanskeligere at navigere for ansøgerne, gøre det mindre transparent, hvad det kræver at komme ind, det kan ramme socialt skævt og øge stressniveauet hos de unge, fordi de skal til endnu flere prøver.

“Gymnasiekaraktererne er noget af det bedste til at vurdere, hvor studieegnet en ansøger er, og hvis vi ikke kan bruge karaktererne, må vi sortere på en anden måde, og det vil sandsynligvis blive ved en prøve og ved at vurdere fagrelevante karakterer for uddannelsen. Der bliver ikke flere pladser ved at ændre optagelsessystemet, men flere unge får mulighed for at søge de uddannelser, der i dag kræver mere end 10 i snit, så der bliver sandsynligvis mere kamp om pladerne, hvilket vil føre til mere stress”, siger Rie Snekkerup.

Karaktergennemsnit det mindst socialt skæve

Ydermere forudser KU, at udspillet vil have en social slagside, stik mod hvad der er regeringens mål, fordi ressourcestærke forældre vil kunne betale for, at deres børn får professionel hjælp til at forberede sig til optagelsesprøverne.

“Vi ser allerede i dag, at firmaer tilbyder at skrive motiverede ansøgninger for de unge mod betaling, så vi kan godt frygte, at der vil opstå en hel prøveindustri”, siger hun.
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2016 bekræfter, at optagelse på kvote 1 på baggrund af karaktergennemsnit fra de gymnasiale uddannelser er den optagelsesmetode, som har mindst social slagside.

“Jo mere du motiverer via optagelsesprøver, des større fordel er det for ansøgere med en mere socialt privilegeret baggrund”, sige Mads Meier Jæger, professor i social ulighed ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til Dagbladet Information.

Jens-Peter Thomsen, der forsker i social ulighed på VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, siger ligeledes til Information, at både standardiserede test, optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger vil være en fordel for unge fra akademikerhjem, og den eneste måde at gøre optaget mindre skævt på er ved lodtrækning eller positiv særbehandling.

Universiteter enige om kritik

Også AU-rektor Brian Bech Nielsen skriver i en nyhed på universitetets hjemmeside, at han er bekymret for, at udspillet ikke vil have den ønskede effekt:

“Man vil meget sympatisk lette presset på de unge, men lægger op til et system, hvor mange ansøgere vil skulle igennem flere trin end i det nuværende system. For uddannelser med høje adgangskrav vil det i kvote 1 ikke længere være tilstrækkeligt at have høje karakterer – man skal igennem endnu en selektionsproces. I kvote 2 vil ansøgeren kunne risikere at skulle gennemgå hele tre processer: ansøgning, en national test og en individuel fagspecifik vurdering”.

Set fra ansøgernes side bliver optagelsessystemet ikke enklere, konkluderer AU’s prorektor, Berit Eika, i samme nyhed, hvor hun også skriver, at det er “nødvendigt at erkende, at det er en kæmpe udfordring at finde mekanismer, som er mere socialt neutrale end karaktersnittet, som anvendes i det nuværende system”.

Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU og afgående formand for Danske Universiteter, og Per Michael Johansen, rektor på AAU og næstformand for Danske Universiteter, udtrykker i et debatindlæg i Altinget tilsvarende bekymringer for, at optagelsessystemet bliver mere uigennemskueligt, at presset på de unge, som gerne vil ind på de mest eftertragtede uddannelser, ikke bliver mindre, men blot bliver rykket fra gymnasierne og til perioden med optagelsesprøver.

Systemet vil også blive mindre effektivt, idet der skal bruges tid og flere penge på at fordele ansøgerne på uddannelserne, og Danske Universiteter ser også en risiko for, at et karakterloft kan betyde, at flere unge vil søge mod de mest populære uddannelser, fordi uddannelserne vil være inden for rækkevidde for alle med et karaktergennemsnit på 10 eller derover.