Gå til sidens indhold
Studiestart på biologi på Aarhus Universitet, hvor de studerende blev budt velkommen i aulaen af dekanen for fakultetet Science and Technology. Det er dog langt fra alle, der siger ja tak til deres studieplads, viser nye tal.
Studiestart på biologi på Aarhus Universitet, hvor de studerende blev budt velkommen i aulaen af dekanen for fakultetet Science and Technology. Det er dog langtfra alle, der siger ja tak til deres studieplads, viser nye tal.
Foto: Dalhoff Casper/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Månedens tal

Flere takker nej til deres studieplads

Et stigende antal unge siger nej tak til deres studieplads. På Aarhus Universitet sagde 13 procent nej ved årets optag mod 10 procent i 2020. Tendensen undrer, men skyldes formentlig gode muligheder for at finde et job.

Emneord:

Man skulle tro, at det var forbundet med vild jubel og euforisk glæde at blive optaget på en universitetsuddannelse, men sådan er det langtfra for alle.

Faktisk oplever flere universiteter, at et stigende antal unge vender tommelfingeren nedad til studielivet og siger nej tak til pladsen.

Ifølge Anna Bak Maigaard, vicedirektør for uddannelse på Aarhus Universitet, blev 7.115 ansøgere tilbudt en studieplads på AU ved årets optag, og heraf sagde 915 nej tak til at starte på den uddannelse, de selv havde søgt ind på. Det svarer til 13 procent. I 2021 var nej tak-andelen ligeledes 13 procent, og i 2020 var den 10 procent.

“Vi har oplevet en stigende tendens over det seneste par år, og vi hører det samme fra flere andre universiteter. Der er formentlig mange forklaringer på tendensen, men vi har ikke undersøgt årsagerne nærmere”, siger Anna Bak Maigaard.

1 ud af 10 siger nej

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, som er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger, vil dog godt komme med et bud på, hvad stigningen kan skyldes.

Han mener, at forklaringen skal søges i den lave ledighed, der gør det let at finde beskæftigelse. I en sådan situation trækker et tilbud om en fast lønindtægt mere end fem år på SU.

“Jeg har hørt lignende tendenser på erhvervsakademiområdet. Mit bud er, at det er konjunkturen – folk sidder i job og bliver der frem for at studere”, siger han.

En analyse gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bekræfter delvist Mads Eriksen Storms teori.

EVA-undersøgelsen af 2018-optaget viser, at 10 procent af de 64.937 personer, der blev tilbudt en studieplads, takkede nej, men der var stor forskel mellem typerne af videregående uddannelse. 14 procent af de optagne på erhvervsakademiuddannelserne startede aldrig, 10 procent af de optagne startede ikke på professionsbachelor­uddannelserne, og på universitets­bacheloruddannelserne var det 7 procent, som ikke ville have deres plads alligevel.

Vil hellere have et job

I EVA-undersøgelsen angiver respondenterne økonomi, drømmen om en anden uddannelsesplads eller tilbud om et job som de vægtigste grunde til, at de sagde nej tak til den studieplads, de blev tilbudt.

51 procent angiver som grund, at de alligevel ikke ønsker at starte på uddannelsen nu. 34 procent forventede at starte på en anden uddannelse, og 31 procent foretrak et job frem for at studere.

Der var dog et betydeligt overlap mellem begrundelserne. Fx angiver knap to ud af tre (64 procent) af dem, der har svaret, at de alligevel ikke ønsker at starte på en uddannelse nu, at de foretrækker et job i stedet.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf, konstitueret områdechef i EVA, vurderer, at begrundelserne for at takke nej til studiepladsen sagtens kan have forskubbet sig siden 2018, så flere siger nej, fordi beskæftigelsesmulighederne er særligt gode i øjeblikket.

Vil du opdateres på, hvad der sker?