Dansk Magisterforening

Regionale optag på SDU får rektor til at slå alarm: “Betydelig risiko for, at vi må lukke uddannelser”

Rektor Jens Ringsmose har forgæves forsøgt at forklare politikerne, at uddannelser på mindre campusser er dyrere at drive og kræver højere tilskud. Her viser han statsminister Mette Frederiksen rundt på SDU’s campus i Esbjerg i april. © Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Uddannelser bliver dyrere, når man flytter dem ud på mindre campusser, men der følger ikke det nødvendige tilskud med, for at det kan løbe rundt. På SDU er kombinationen af udflytning og dårlige optagstal blevet en giftig cocktail, der kan føre til uddannelseslukninger.

Universitetsuddannelser uden for de store byer er en dyr fornøjelse. Og efter årets dårlige studenteroptag er det blevet rigtig dyrt. For dyrt, siger SDU’s rektor, Jens Ringsmose.

“Der er en betydelig risiko for, at vi må lukke uddannelser”, tweetede Jens Ringsmose i slutningen af oktober og kritiserede, at politikerne ikke følger deres ønske om regionale uddannelser op med bedre finansiering.

SDU er suverænt det universitet, der har flest studerende uden for sin hovedcampus. Det har været en vigtig del af SDU’s profil, men samtidig en økonomisk belastning på grund af færre stordriftsfordele. Sådan har det været længe, men to nye faktorer har gjort situationen værre: et ekstraordinært dårligt optag og udflytningsaftalens krav om at rykke endnu flere uddannelser ud af Odense.

“Jeg kan ikke være meget specifik om, hvilke uddannelser der er i fare. Men vi har haft vigende optag i særdeleshed i Esbjerg, Kolding og Slagelse. En markant nedgang. Og det betyder, at vi på nogle uddannelser nærmer os smertegrænsen for, hvad der er økonomisk bæredygtigt”, siger Jens Ringsmose til Forskerforum.

Optaget af bachelorstuderende tog i år et dyk på alle universiteter, men særligt tre universiteter blev markant hårdere ramt: RUC, AAU og SDU. Og på SDU var optagsfaldet på campusserne i Slagelse, Esbjerg og Kolding i høj grad med til at trække gennemsnittet ned.

“Hele den regionaliseringsøvelse var i virkeligheden et selvmål. Med den blev alle gymnasieelever gjort opmærksomme på, at det allerbedste, man kunne opnå, var at komme til København eller Aarhus.

Torben Munk Damgaard, leder af Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi

Politisk selvmål

Efter nogle år med høje coronaoptag kom det ikke bag på nogen, af optaget i år ville falde. Men for SDU har faldet været større end frygtet.

“Det er desværre en tendens, der har stået på siden i hvert fald 2019, og det hænger nok sammen med flere ting, men i særdeleshed, at vi har en demografi i vores region, hvor der bliver færre unge. Men den tilbagegang, vi har haft, er større, end demografien tilsiger, og det skyldes formentlig, at de største byer har en stor tiltrækningskraft på de unge”.

Udviklingen står i skærende kontrast til det politiske ønske om flere regionale uddannelser, som blev udtrykt med udflytningsaftalen, der tvang universiteter til at rykke uddannelser ud af de store byer eller – som mange valgte – at lukke dem.

Og måske har udflytningsaftalen ligefrem haft en forstærkende effekt på unges ønske om at studere i København og Aarhus. Det tror Torben Munk Damgaard, leder af Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi, der har til huse i Esbjerg.

“Hele den regionaliseringsøvelse var i virkeligheden et selvmål. Med den blev alle gymnasieelever gjort opmærksomme på, at det allerbedste, man kunne opnå, var at komme til København eller Aarhus. Så jeg tror, det har virket stik modsat, og det er også sådan, det ser ud på vores tal”.

Sociologi mere end halveret

Optaget på instituttets to bacheloruddannelser i Esbjerg faldt i år fra 93 til 60. For nogle år siden lå det stabilt mellem 160 og 170. Særlig markant var optaget for uddannelsen sociologi og kulturanalyse, der faldt fra 51 til 23. Og det er ingen hemmelighed, at det er uddannelser som denne, der er et økonomisk problem.

“Vi har haft så stort fald, at vi er gået fra, at det løber rundt, til at det giver underskud. Optaget er næsten faldet til en tredjedel på tre-fire år, og det er klart, at det er et problem. Så længe vi kan have et godt studiemiljø, kan vi flytte ressourcer og gøre mange ting, men hvis studiemiljøet ikke er der, så kan vi ingenting”, siger Torben Munk Damgaard.

Lave optag og små hold er den ene side er problemet. Den anden er, at SDU samlet set også er presset. På to år er optagstallet gået ned med 22,5 procent. Og så er der mindre rum til at absorbere udsving på enkelte uddannelser.

“Jeg var institutleder et andet sted fra 2005 til 2012, og dengang blev vi bare flere og flere, og så var det ikke et problem at håndtere, at nogle campusser var lidt dyrere i drift. Men når årgangene bliver mindre, og økonomien generelt strammer til, så begynder vi at mærke, at det faktisk er et problem med områder, der giver underskud”.

Ingen rabat

SDU er med sine fire campusser uden for Odense landets mest “regionaliserede” universitet. Derfor havde Jens Ringsmose til det sidste håbet, at SDU ville få en rabat fra kravet om at reducere optaget i Odense med fem-ti procent. Det skete ikke. Det betyder en reduktion på 665 studiepladser, som skal ske i to etaper – den første ved at udflytte lidt over 300 studiepladser til de mindre campusser.

“SDU leverer i forvejen 20 procent af optaget uden for de største byer. Så hvorfor vi skal bidrage til den her fest, som vi i forvejen har bidraget til i mange år, har jeg svært ved at forstå”, siger Jens Ringsmose.

I brander jer jo som regionalt universitet og bliver fremhævet som eksempel på, at det godt kan lade sig gøre. Har du været for dårlig til at forklare politikerne de ulemper, der er ved regionale uddannelser?

“Vi er ikke tilhængere af den her regionaliseringsplan. Det har vi gjort meget ud af at gøre opmærksom på både offentligt og bag linjerne. Desværre er vores indsigelser ikke blevet hørt. Og eftersom det blev politisk besluttet, har vi forsøgt at se konstruktivt på, hvordan vi så kan bidrage”.

Udflytning gør det dyrere

Når man flytter uddannelser fra hovedcampus, gør man dem dyrere at drive. Og det ekstra STÅ-tilskud på syv procent rækker på ingen måde til de ekstra omkostninger, vurderer han.

“Det er helt grundlæggende dyrere at have uddannelser med små hold end med store hold. Så hvis man politisk ønsker at have uddannelser på steder, hvor holdene er små, må man tilbyde nogle andre rammevilkår. Ellers kan det ikke løbe rundt. Det kan oplagt være gennem STÅ-taksten, der bør være dobbelt så høj uden for de største byer. En anden ting, man kan gøre, er at tillade internationale studerende. En tredje måde er at skrue markant op for de tilskud, man får til decentrale campusområder. Og endelig kan man vælge at give SDU en større basisforskningsbevilling”, siger SDU-rektoren.

Også Torben Munk Damgaard peger på den paradoksale økonomiske situation, som udflytningen skaber.

“Man tvinger universiteterne til at gøre noget bestemt, og samtidig ved man, at de universiteter, der gør det, får større økonomiske problemer end dem, der ikke gør det. Politikerne siger, de vil have regionalisering, og det er fint. Men i stedet for at gøre det attraktivt at have uddannelser uden for de store byer gør man det gennem tvang”.

SDU advarede: Jura i Esbjerg vil give underskud

Til efteråret starter SDU en ny jurauddannelse i Esbjerg. Men det sker med bekymring, siger SDU’s rektor, Jens Ringsmose.

I SDU’s første ansøgning om en prækvalificering af uddannelsen advarede man om, at det medfølgende etableringstilskud på 10 millioner vil kunne række frem til 2026, “men herefter må det forventes, at udbuddet vil generere et underskud, såfremt det alene skal baseres på STÅ-indtægter”, hed det i ansøgningen.

Over for Forskerforum forklarede lederen af Juridisk Institut på SDU, Hanne Birkmose, yderligere, at en uddannelse er afhængig af et aktivt miljø af forskere i Esbjerg.

“Alternativet er, at vi “flyver” forskere ind. Det skaber ikke et godt studiemiljø og understøtter heller ikke de juridiske virksomheder i Esbjerg”, sagde hun.

Den ansøgning fik SDU tilbage fra RUVU (Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser) med besked om at sende en ny, hvor man redegør for, hvordan man så vil håndtere de udfordringer.

“Vi har genansøgt og fået uddannelsen godkendt. Så vi regner med at have vores første optag i september 2023. Men vi har i prækvalifikationen peget på, at der vil være vanskeligheder med at få det til at hænge sammen økonomisk. I forbindelse med regionaliseringsaftalen har det været ambitionen for politikerne at sikre uddannelser uden for de store byer. Det gælder også jurauddannelsen i Esbjerg, som vi, trods de økonomiske vilkår, vil arbejde hårdt på at gøre til en succes”, siger Jens Ringsmose, der tror på, at man vil kunne få uddannelsen til at løbe rundt økonomisk.

}