Gå til sidens indhold
Morten Meldal
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Rundt om Morten

For første gang i 25 år har Danmark vundet en Nobelpris. En strålende Morten Meldal kunne lade sig hylde af kollegerne, i medierne og nu til sidst også af den svenske konge og hele tabernaklet ved nobelprisfesten. Men hvad er det for en forsker og kollega, der gemmer sig bag succeshistorien? Forskerforum giver ordet til en stribe af de fagfæller, der i forskellige perioder har været tæt på Morten Meldal.

Emneord:

Klaus Bock

Tidl. professor og leder af Kemisk Afdeling på Carlsberg Laboratorium samt direktør for forskning på Carlsberg

På KU fejres Nobelprisen til Morten Meldal naturligvis som en stor sejr for universitetet.

Man kan dog også argumentere for, at det er Carlsberg, der kan skrive Nobelprisen på sin meritliste. Det var nemlig under sin ansættelse på Carlsberg Laboratorium, at Morten Meldal opdagede klik-reaktionen.

“Det tæller i KU’s kreditværdighed, men arbejdet skete på Carlsberg og var en del af det grundforskningscenter, Morten fik bevilget i 1997. Så Grundforskningsfonden har også en del af den ære”, siger Klaus Bock, der som nyudnævnt leder hentede Morten Meldal til Carlsberg Laboratorium i 1988.

Men deres historie går endnu længere tilbage. Klaus Bock blev specialevejleder for Morten Meldal på DTH i 1980 og senere ph.d.-vejleder, og han var fra starten imponeret, særligt over den ihærdighed, hans studerende lagde for dagen.

“Han var fantastisk dedikeret til sin indsats. De tre år, han var ph.d.-studerende, boede han med sin kone i et kollektiv i Annisse. Det krævede tre busser, for at han kunne komme til DTH. Og han kom hver eneste dag”.

Klaus Bock var derfor ikke et sekund i tvivl om, at han ville have Morten Meldal, der siden var blevet ansat på KU, til Carlsberg.

“Morten er en af de mest originalt tænkende forskere, jeg nogen sinde har mødt. Og samtidig er han fantastisk god til at designe og udvikle instrumenter og apparatur, han kan bruge i sin forskning, og skrive programmer til de apparater. Så i realiteten kunne han lave en masse ting, ingen andre kunne”, fortæller han.

Carlsberg Laboratorium blev grundlagt af J.C. Jacobsen i 1875 med henblik på at forske i øllets kemi, men også anden naturvidenskabelig forskning. Det var frie rammer, og de blev endnu mere frie, da Morten Meldal i 1997 fik en grundforskningsbevilling til Solid-Phase Organic Combinatorial Chemistry Center. Dengang var det kun anden gang, sådan en bevilling gik til en privat institution.

“Det er ingen hemmelighed, at vi var et godt team, hvor jeg tog mig af det bureaukratiske, og Morten tog sig af at få de geniale ideer”, siger Klaus Bock.

Imidlertid udløb bevillingen i 2007, og Carlsberg besluttede et par år senere at sadle om og fokusere på forskning, der havde mere kommerciel interesse for bryggeriet. De følgende år blev en svær tid for Morten Meldal, og skiftet til KU i 2011 havde også sine udfordringer, vurderer Klaus Bock. Morten Meldal blev gjort til leder af Nano-Science Center, men stoppede som leder efter to år.

“KU blev en anden verden for Morten. Og mens han har været der, har det ikke altid været lige nemt for ham at skaffe bevillinger. Han tænker fantastisk originalt, men ikke alle kan se, hvor originalt det er. På Carlsberg var det nemmere, for der havde vi pengene selv”.

At de penge blev givet godt ud, er nu klart for alle. Ikke mindst for den Carlsberg-direktør, der for 25 år siden gik med til at hæve budgettet til Carlsberg Laboratorium – med krav om tilbagebetaling.

“I 1997 gik jeg til direktionen og sagde, at nu syntes jeg godt, de kunne hæve budgetterne på baggrund af Grundforskningscentret og en tilsvarende bevilling til et nationalt instrumentcenter. Det skabte noget diskussion og endte med, at den tekniske direktør vendte tilbage og sagde o.k., men så måtte jeg også love dem en Nobelpris. Så forleden kunne jeg ringe til den direktør, der for længst er pensioneret, og fortælle, at nu, efter 25 år, havde vi leveret varen”.

Mikael Bols

Professor, tidligere leder af Kemisk Institut, KU

En af de karakteristika, der er blevet fremhævet ved Morten Meldal, er hans fokus på undervisning. Morgenen efter nyheden om Nobelprisen stod han som planlagt ved undervisningen af et hold kemistuderende. Og selv har han flere gange fremhævet undervisningen som meget vigtig.

Hans undervisning har dog ikke altid ramt lige plet, fortæller Mikael Bols, der som institutleder var chef for Morten Meldal frem til 2020.
“Han kom til Kemisk Institut efter mange år på Carlsberg, hvor han ikke rigtigt havde undervist. Og i starten var hans undervisning simpelthen for ambitiøs. Jeg var jo egentlig tilfreds med det høje ambitionsniveau, men han fik dårlige evalueringer. Så han måtte lære at tilpasse det”.

Da Mikael Bols blev leder af Kemisk Institut i 2007, fik han ret hurtigt ideen om at rekruttere Morten Meldal.

“Jeg kendte ham tilbage fra dengang, vi begge var på DTH, og allerede dengang var han en, som de ældre forskere var imponerede over. Da jeg blev ansat som leder, fik jeg til opgave at genopbygge Kemisk Institut. På det tidspunkt var Morten på Carlsberg, men han udsendte nogle signaler om, at han ikke var tilfreds der. Jeg havde fulgt Morten og kunne se, hvor dygtig en forsker han var. Og jeg mødte allerede folk i udlandet, der sagde: Ham Morten, tror du ikke, han får Nobelprisen en dag? Så det lå lige til højrebenet at ansætte ham, hvis jeg fik muligheden”, fortæller Mikael Bols.

Morten Meldal fik jobbet som ny leder af Nano-Science Center efter Thomas Bjørnholm og blev præsenteret som “et fagligt fyrtårn”.
Det job var dog ikke en nem opgave.

“Det viste sig, at de ikke var meget for at blive ledet dernede. Det tror jeg skabte nogle gnidninger. Det var folk fra både fysik og kemi, og Morten forsøgte at få dem til at arbejde mere sammen, hvilket man vist ikke var så indstillet på. Og sådan en opgave er ikke nem for nogen”.

Selv om Mikael Bols genkender, at Morten Meldal er en meget selvstændig forsker, synes han ikke, han har været svær at være chef for.

“For mig som leder har han været nem i forhold til mange andre, for Morten var en, der greb opgaverne. For eksempel var han viceinstitutleder for undervisning – en opgave, mange andre ville have løbet skrigende væk fra. På et universitet er det utrolig vigtigt, at man gider undervise og synes, det er sjovt, og det syntes Morten”.

Mikael Bols karakteriserer Morten Meldal som en meget bred forsker. Og selv om han nu for altid vil være kendt for klik-kemien, har han andre store forskningsmæssige opdagelser bag sig.

“Morten er meget kendt for fastfasepeptidsyntese, som man bruger til at fremstille peptider kunstigt. Han har udviklet mange teknikker på det her område og er meget kendt inden for peptidfeltet. Klik-kemien er i virkeligheden noget, Morten har lavet i en relativt kort periode. Men det er simpelthen voldsomt, som det er blevet brugt. Derfor får han Nobelprisen”.

Christian Wenzel Tornøe

Seniorforsker ved Novo Nordisk.
Tidligere speciale- og ph.d.-studerende hos Morten Meldal

Den opdagelse, som har skaffet Morten Meldal Nobelprisen, blev strengt taget ikke gjort af Morten Meldal selv. Det var hans daværende ph.d.-studerende Christian Wenzel Tornøe, der i et fejlslagent forsøg skabte den dengang ukendte reaktion.

Men det er helt på sin plads, at Morten Meldal nu hyldes for opdagelsen, siger Christian Wenzel Tornøe.

“Morten ledte mig på sporet, og havde det ikke været for ham, havde vi aldrig opdaget den klik-reaktion”, siger han.

Forhistorien til klik-reaktionen går tilbage til Christian Wenzel Tornøes speciale. Han studerede kemi på KU, men da han gerne ville ud at snuse til det private arbejdsmarked, søgte han om at få Morten Meldal på Carlsberg Laboratorium som specialevejleder. Her satte Morten Meldal ham til at arbejde med stoffet azid, som specialet kom til at handle om.

Efterfølgende blev Christian Wenzel Tornøe hos Morten Meldal som ph.d.-studerende, hvor han valgte at fokusere på alkyn og kobber.

“Da jeg havde azid liggende, tænkte jeg: Det hælder jeg med ned. Ikke for at lave klik, men en anden reaktion. Det lykkedes desværre ikke, men heldigvis blev vi enige om, at vi hellere måtte undersøge, hvad det så var, der skete i stedet”, fortæller han.

Kort fortalt var det, der skete, at kobber var blevet katalysator for klik-molekylerne alkyn og azid.

“Jeg kan huske, at jeg skrev i min ph.d.-afhandling, at der var et potentiale. Men at potentialet var så stort, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig”, siger Christian Wenzel Tornøe, der efter ph.d.en blev tilbudt en stilling af Morten Meldal, men foretrak at følge sin oprindelige drøm om at arbejde med lægemidler.

Han husker Morten Meldal som en vejleder, der gav store frihedsgrader til sine studerende – hvilket måske også afspejlede Morten Meldals eget temperament og ideal. For Christian Wenzel Tornøe var det et godt match.

“Han var en travl mand og lidt distræt, men altid interesseret i detaljerne i det, man arbejdede med.
Ledelsesmæssigt var det meget op til den enkelte at få gjort sine ting. Jeg var meget selvdrevet, og der er ingen tvivl om, at vi passede ret godt sammen, men der var også andre af mine medstuderende, som det ikke passede så godt”.

Selv om det er Morten Meldal, der i disse uger er på alles læber, har oplevelsen næsten været lige så stor for Christian Wenzel Tornøe.

“Jeg har fået utrolig meget anerkendelse fra Morten, som er sød til at nævne mig i sine mange interview. Det sjove er, at klik-kemi er noget, vi har brugt her på Novo Nordisk i mange år. Folk har godt vidst, at jeg har været med til at opdage det, men nu har den anerkendelse taget et nyt trin. Så jeg er bare så super glad og stolt”.

Knud Jørgen Jensen

Professor ved Kemisk Institut, KU

Hvem havde spået, at Morten Meldal en dag skulle vinde Nobelprisen? Mange vil formentlig hævde, at de havde set det komme. Men en, som har vidner på sin forudsigelse, er Morten Meldals professorkollega på Kemisk Institut Knud Jørgen Jensen.

“Op til nobelprisuddelingerne har vi noget på instituttet, vi kalder “Nobel Crystal Board”. Og i 2014 nævnte jeg, at Morten kunne være en mulighed, simpelthen baseret på en citationsanalyse og en vurdering af, hvor udbredt brugen af den reaktion var. På det tidspunkt var det tydeligt, at reaktionen blev brugt bredt inden for kemi, men også biokemi og andre områder. Jeg morede mig også med at sammenligne citeringerne af Mortens artikler og Barry Sharpless’ første nobelprisartikler, hvor Morten allerede var foran”.

Morten Meldal var glad for den sammenligning. Men måske ikke så forbavset, som man kunne tro.

“Han går jo ikke rundt og fortæller, at han synes, han skulle have prisen. På den anden side er han ikke overdreven beskeden. Og det skal han jo heller ikke være”.

Knud Jørgen Jensen havde i sin tid Morten Meldal som specialevejleder og blev senere en af Morten Meldals første ph.d.-studerende. Flere årtier senere ville skæbnen, at han blev sektionsleder for Morten Meldal på Kemisk Institut, hvor han blandt andet havde som opgave at holde MUS-samtaler.

“Vi havde flere samtaler, men det lykkedes mig aldrig at have en formel MUS-samtale med Morten. Den slags ligger ikke til ham. Han er en fri sjæl”, siger Knud Jørgen Jensen.

Han beskriver Morten Meldal som en dygtig eksperimentalkemiker med et usædvanligt talent for at bygge apparater. Og så fremhæver han ham også som et stærkt forbillede på en forsker, der får succes uden en stor forskningsgruppe.

“Man har jo ofte et billede af, hvordan en succesrig forsker er. Der er nogle, der er gode til at tiltrække mange forskningsmidler og opbygge store imperier omkring sig. Men så er der også den der mere nørdede forsker, der er mere snævert fokuseret og går ned i detaljerne”.

Nobelprisen er en stor sejr for Morten Meldal. Men det er også en sejr for alle andre på instituttet.

“Prisen giver også synlighed for vores institut og kemisk forskning i Danmark. Jeg har flere gange sagt til mine studerende: Tillykke – I er på et institut, hvor der er en nobelpristager”.

Frederik Diness

Lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC

En pris for faglighed, kreativitet og ihærdighed. Sådan beskrives Morten Meldals Nobelpris af hans formentlig tætteste samarbejdspartner og medforfatter, lektor Frederik Diness.

“Morten er fagmand frem for alt, hvilket skal forstås i modsætning til folk, der udmærker sig som administratorer, som konsortiebyggere eller ved at deltage i den offentlige debat. Han er en forsker af den gamle skole, hvis man skal være lidt firkantet. Han elsker at gå i laboratoriet, og han vil gerne selv gå og lave tingene”, siger Frederik Diness.

Han glæder sig over, at fagligheden bliver belønnet i en tid, hvor det i høj grad også er andre egenskaber, der skal til for at skabe en flot akademisk karriere.

“Jeg synes personligt, at forskning er blevet gjort til en sport, hvor det handler om at komme først og sælge sig selv og sine projekter mest muligt. Og når det handler om at komme først, så bliver der klippet hjørner, og så bliver det ikke så grundigt. Jeg beundrer Morten for, at han aldrig har gået op i at være noget ved musikken. Han vil bare det faglige og være i laboratoriet”.

Morten Meldal var ph.d.-vejleder for Frederik Diness på Carlsberg Laboratorium og ved oprettelsen af Center for Evolutionær Kemisk Biologi i 2013 genoptog de samarbejdet. Morten Meldal var faglig leder, mens Frederik Diness ved siden af sin forskning fik rollen som centeradministrator. Den administrative og organisatoriske del af forskning har aldrig været Morten Meldals store interesse, mener Frederik Diness, og det har været en fordel for Morten Meldal, at han i mange år var på Carlsberg Laboratorium, hvor han i høj grad så kunne koncentrere sig om det faglige. Til gengæld var den sidste tid på Carlsberg Laboratorium en udfordrende tid.

“Carlsberg Laboratorium lukkede mere eller mindre ned for den grundvidenskabelige forskning, der ikke var direkte relateret til ølbrygning, og dermed mange af hans forskningsprojekter. Det var han og mange af de øvrige forskere meget frustrerede over”.

Frederik Diness har kendt Morten Meldal i 20 år som en utrolig dygtig kemiker, men også som en god ven.

“Morten er virkelig et dejligt menneske. Han er lige ud af posen – uprætentiøs og ikke nogen opstillet facade. Han er et socialt menneske, der gerne deltager i arrangementer og selv har lagt have til årlige grillfester i sit hus ved Utterslev Mose. Han er enormt engageret og har knoklet hver dag i alle år. Og nu, hvor han fuldt fortjent har fået Nobelprisen, er han stadig den samme – super glad på en rar og hjertelig måde”.

Daniel Madsen

Senior scientist hos Vipergen

En fremragende vejleder. Sådan lyder skudsmålet fra Daniel Madsen, der var ph.d.-studerende hos Morten Meldal fra 2015 til 2018.

“Da jeg var ansat, havde vi en stor gruppe. Men på trods af det var han altid på sin pind, altid med døren åben og klar til en diskussion. Det kunne være om kemi, projekter eller hvad som helst, og det var ikke bare de ph.d.-studerende og postdocerne, der kom”, fortæller Daniel Madsen.

Det med at Morten Meldal altid var til stede, skal også forstås bogstaveligt.

“Han var der altid. Også i weekenden, sent om aftenen, mellem jul og nytår er jeg også stødt på ham. På nogle punkter er han måske lidt utraditionel. Mange professorer på hans niveau sidder meget på kontoret og skriver på ansøgninger og den slags. Men Morten vil med i laboratoriet, have hænderne på, prøve nye ting af. Det var helt klart en drivfaktor for ham selv at være med”.
Flittig, hårdtarbejdende, men uden at det føltes som et pres for medarbejderne, husker Daniel Madsen.

“Der var kolleger, der arbejdede fra 8 til 16, og nogle, der arbejdede fra 8 til 8. Begge dele var fint. Jeg tror, han kunne fornemme, hvor meget tid man kunne lægge i det, og vejledte ud fra det. Og jeg tror, han selv er der så mange timer, fordi han simpelthen nyder at være der”.

Morten Meldals særlige talent for at konstruere instrumenter er også noget, Daniel Madsen selv har haft glæde af i sit projekt.

“Jeg brugte to instrumenter, han havde været med til at udvikle. Det ene var et meget unikt instrument, som kan aflæse bittesmå stregkoder. Der har aldrig været et problem, der er for stort. Det handler bare om at finde den rette løsning”.

Hvis man har fulgt med i pressedækningen af Morten Meldal, ved man sikkert, at han spiller guitar i et rockband og på sit kontor har to meget specielle elektriske guitarer, han selv har bygget. Den musiske interesse er også en af de ting, Daniel Madsen husker.

“Vi spillede meget musik, når vi gik i laboratoriet, og han lyttede med og kom gerne med forslag. Han har meget bred smag og brede interesser, for eksempel kan han godt lide afrikansk musik. Engang kom han og gav mig en cd med elektrisk didgeridoo. Og det er godt nok ikke særlig tit, man får en anbefaling til sådan et instrument”.

Vil du opdateres på, hvad der sker?