DTU styrer med trecifret millionunderskud – afskedigelser kan ikke undgås

En ekstraregning på ca. 200 mio. kr. for energi og yderligere 200 mio. kr. i udgifter for at rydde op på en ø gør, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står over for, hvad en tillidsrepræsentant kalder den største fyringsrunde i DTU’s historie.

Omkring 390 mio. kr. i minus ender 2022 med, og i 2023 forventer ledelsen et nyt underskud på ca. 260 mio. kr., hvis man ikke gør noget for at spare yderligere på energiudgifterne, men det er vanskeligt, da universitetets avancerede forskningsinfrastruktur kræver meget energi at drive.

Ifølge universitetsdirektør Claus Nielsen har de allerede igangsat en række initiativer for at spare på energien, vedligeholdelsesopgaver bliver reduceret, og planlagte nybyggerier og investeringer udskydes, og der er også allerede indført ansættelsesstop. Det er dog langtfra tilstrækkeligt til at komme det store underskud til livs, så inden jul fik samtlige ansatte mulighed for at melde sig som interesserede i at indgå en aftale om frivillig fratrædelse.

70 meldte sig som interesserede, og heraf har 63 medarbejdere fået en aftale, mens yderligere en enkelt afventer endelig afklaring, men det er ikke tilstrækkeligt til at få styr på underskuddet, fortæller Claus Nielsen.

Han tilføjer, at det desværre betyder, at tilpasningerne af økonomien også vil omfatte afskedigelser af medarbejdere. Da en afskedigelse ifølge forvaltningsloven er en afgørelse, får de berørte medarbejdere udleveret høringsbrevene om påtænkt afskedigelse 1. marts, og så har de indtil den 13. marts til at gøre indsigelse, hvorefter ledelsen vil træffe den endelige afgørelse om afskedigelserne i slutningen af marts.

“Afskedigelserne kommer til at berøre mange enheder på DTU, så i samarbejde med HSU (Hovedsamarbejdsudvalget) er det besluttet, at de kommende afskedigelser skal ske med samme vilkår og på samme tid på hele DTU”, siger Claus Nielsen.

”Det er en decentral beslutning ude på institutterne, hvordan de vil håndtere sparekravet. Et sted kan de måske skære i driftsbudgettet, et andet kan de forsøge at øge indtjeningen og et tredje må de skære i lønudgifterne. Det bliver forskellige kombinationer af tiltag på hvert institut, men vi forventer, at yderligere personaletilpasninger bliver nødvendige”, siger Claus Nielsen.

Uforstående medarbejdere

Susanne Mossin, lektor ved DTU Kemi, fortæller, at HSU løbende er blevet orienteret af ledelsen om årsager til budgetunderskuddet, og der har kørt en dialog om nogle af tiltagene i forbindelse med sparerunden og nødvendigheden af afskedigelser. Processen har været diskuteret igennem på et ekstraordinært HSU-møde.

Hun oplever, at medarbejderne generelt er noget uforstående over for, at det er endt med et så stort underskud, og de er overraskede over, at sagen med øen Lindholm har resulteret i en så stor regning, at det nu er en medvirkende årsag til, at DTU ser sig nødsaget til at skride til fratrædelser for at mindske budget­underskuddet for 2023 og komme i balance fremover.

“Generelt set føler DTU-medarbejderne sig presset fra flere sider; udefrakommende ting som inflation og øgede elpriser rammer hårdt på det tekniske område, og forskningen påvirkes. Samtidig er der taget en række politiske beslutninger på uddannelsesområdet, som presser medarbejdere primært beskæftiget med uddannelse”, siger Susanne Mossin.

Annette Frøhling, fællestillidsrepræsentant for HK Kontor og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på DTU, gætter på, at yderligere ca. 70 må afskediges ud over dem, har taget imod en frivillig fratrædelse.

“Der har før været fyringer på 3-4-5 institutter samtidig, men aldrig før på hele DTU på en gang. Det er, så vidt jeg ved, den største fyringsrunde på DTU nogensinde, så det er ret voldsomt”, siger Annette Frøhling, der oplever, at nogle kolleger holder sig mere for sig selv og arbejder hjemme, i det omfang de kan, så situationen påvirker arbejdsklimaet.
Hun tilføjer, at hun ikke kan se, hvor de kan spare yderligere.

“Jeg ser ikke kolleger, der sidder og laver intet. Vi har alle meget travlt, har alt for mange opgaver, og vi fråser ikke på nogen måde, da vi godt ved, at vi er offentligt ansatte. På mit eget institut sparer vi frugtordningen væk, men det giver kun et halvt årsværk, og vi render rundt i mørke, fordi vi slukker lyset for at spare”, siger hun.

Lønforhandlinger udskydes

Ifølge Annette Frøhling forventes processen omkring afskedigelsesrunden at blive så omfattende, at det vil trække så store veksler på både HR-medarbejderne og de tillidsvalgte, at det ikke vil være muligt samtidig at gennemføre lønforhandlingsrunden i år.

“Der skal holdes samarbejdsudvalgsmøder på hvert institut, den store prikkedag skal forberedes, TR’erne skal snakke med de berørte osv., så vi vurderer, at det er urealistisk at køre to store processer samtidig. Derfor har vi i HSU sagt ja til at udskyde lønforhandlingsrunden til 2024, men med fuld kompensation. Det må ikke blive en spareøvelse, så vi har sagt, at indsatsen i 2022 også skal tælle med, men detaljerne er ikke forhandlet på plads”, siger hun.

Skal skære, men ikke for dybt

Universitetsdirektør Claus Nielsen forklarer, at situationen er vanskelig, fordi det er umuligt at vide, om de højere energipriser er kommet for at blive, eller om de vil falde igen og hvornår. De øgede energiomkostninger står alene for 180 mio. kr. af det forventede underskud i 2023, så “det er det, der vælter læsset”.

“Hvis de høje priser er en varig tilstand, må universiteterne tilpasse sig den nye virkelighed og skære så dybt nogle steder, at vi er inde at røre ved kerneværdierne. Det er en balance mellem at reagere og ikke overreagere på underskuddet, fordi det tager få sekunder at smadre et forskningsmiljø, men mange år – måske årtier – at bygge det op igen. Derfor vil det være ønskeligt, at politikerne brugte en del af forskningsreserven til at give universiteterne et midlertidigt tilskud til at betale energiregningerne i år og måske næste år, hvis der er udsigt til, at energipriserne falder igen om et par år”, siger Claus Nielsen.

Hænger på regningen for ø

Det ekstraordinært store underskud i 2022 skyldes ud over energipriserne, at DTU skal betale regningen på ca. 200 mio. kr. for oprydningen på den sydsjællandske ø Lindholm, hvor DTU har forsket i virussygdomme.

Øen er blevet renset, efter at DTU forlod øen, og spørgsmålet om, hvorvidt universitetet eller staten repræsenteret ved Bygningsstyrelsen skulle betale, er blevet afgjort af en voldgift, der har besluttet, at DTU hænger på millionregningen.

Claus Nielsen er uforstående over for voldgiftsafgørelsen, men den står ikke til at ændre. Desuden har voldgiftsretten ikke forholdt sig til det bevillingsretlige.

“Vi har hverken bevillings- eller hjemmelsmæssig mulighed for at dække udgiften med uddannelses- og forskningsmidler, og derfor vil vi rette henvendelse til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Uanset hvad er det penge, vi kommer til at mangle i den sidste ende, så selvfølgelig har det konsekvenser. Det svarer jo til ca. 300 forskerårsværk”, siger Claus Nielsen.