Dansk Magisterforening

Otte partier vil have regeringen til at droppe forkortelse af kandidatuddannelser

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) siger nu, at det ikke er et ultimativt krav, at op til halvdelen af kandidatuddannelserne skal forkortes. © Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Alle oppositionspartier med undtagelse af Danmarksdemokraterne har i et åbent brev opfordret regeringen til at droppe at beskære halvdelen af kandidatuddannelserne med et år - SF og Konservative foreslår at starte med fem procent som et forsøg. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) erklærer sig villig til at forhandle om spørgsmålet.

Efter massiv kritik og bunkevis af gode argumenter og advarsler mod regeringens plan om at beskære op mod halvdelen af kandidatuddannelserne på landets universiteter fra to til et år, er forhandlingerne om en kandidatreform gået i gang.

Reformen skal skaffe et arbejdsudbud svarende til 6.000 fuldtidsbeskæftigede, men hvordan det sker, har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) åbnet op for at forhandle om, efter otte oppositionspartier den 29. marts sendte et åbent brev til hende, hvor de opfordrer ministeren til ikke at lægge sig fast på kortere kandidatuddannelser som løsningen på problemet med at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft.

Partierne skriver bl.a., at universiteter, økonomer og aftagere har påpeget, at det risikerer at forringe kandidaternes faglige niveau, universiteternes mulighed for at gøre sig gældende på europæisk og internationalt plan og Danmarks produktivitet. De berørte studerende vil også få vanskeligt ved at prioritere et studiejob og praktikforløb, og de otte partier er bekymrede for at skabe et A- og et B-hold blandt de studerende og for at skabe et unødigt bureaukratisk optagesystem mellem bachelor- og kandidatuddannelse.

Christina Egelund har i et interview i Politiken svaret, at det ikke er ultimativt krav fra regeringen side at halvere op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser på landets universiteter.

”Jeg står ikke ved indgangen til forhandlingslokalet og beder dem om at aflægge et troskabsløfte over for regeringens udspil en til en – det er jo derfor, vi inviterer til politiske forhandlinger. Det er jo faktisk for at forhandle. Og derfor vil jeg se med fuldstændig åbent sind på, hvad de måtte have af konkrete forslag”, sagde ministeren til Politiken.

Udspil fra SF og Konservative

SF og Konservative er kommet med hver deres alternative udspil til regeringens plan, der ifølge partiernes egne beregninger vil give have stort set den samme effekt.

SFs udspil vil give et øget arbejdsudbud på 6.000 og et provenu på ca. 870 mio. kr. Partiet foreslår at forkorte 5 pct. af uddannelserne som forsøg, men det kan evt. øges til 10 pct., hvis det bliver en succes. Desuden vil SF gradvist begrænse optaget på de akademiske bacheloruddannelser med 5 pct., så der er samlet optages 24.000 på universiteterne i 2030. Andre punkter er bedre mulighed for merit, en smartere dimensionering og obligatorisk praktik.

”Det er især idéen om, at man vil gøre det med hver anden kandidatstuderende, som vi er meget imod. Vi mener ikke, at der skal eksperimenteres med unge menneskers fremtid. Vi synes, at det er et virkelig voldsomt indgreb”, udtaler SFs ordfører Sofie Lippert i en pressemeddelelse.

Konservatives forslag vil øge arbejdsudbuddet med ca. 5.700 personer og give et provenu på 2,2 mia. kr., skriver partiet. Det skal bl.a. ske ved at reducere optaget på universiteterne med 10 pct. på en række studier med for høj ledighed, ved at øge antallet af internationale studerende på områder, hvor der mangler arbejdskraft, og ved at gøre erhvervskandidaten mere fleksibel, så flere unge kommer tættere på arbejdsmarkedet under studiet.

En sejr for regeringen

Lars Trier Mogensen skriver i en analyse i Information, at de to modudspil i virkeligheden er en sejr for regeringen, fordi de oppositionspartier nu køber ind på den finanspolitiske præmis bag reformen, nemlig at flere unge skal være hurtigere færdige med studierne og ud på arbejdsmarkedet, så der bliver et øget arbejdsudbud svarende til 6.000 fuldtidsbeskæftigede.

Dermed står SVM-regeringen i en gunstig position i forbindelse med forhandlingerne, da regeringen har sit eget flertal at falde tilbage på samtidig med at de to mest nærliggende oppositionspartier, som den kan indgå et forlig med, har accepteret, at det grundlæggende er en arbejdsmarkedsreform forhandlingerne handler om.

Lars Trier Mogensen forudser, at det kan ende med et bredt forlig inden sommer, da det ikke længere er et spørgsmål om kandidatuddannelser skal skæres ned, men udelukkende om hvor meget og hvor mange.

Han gættede ved redaktionens slutning på, at det formentligt ender med et kompromis, hvor ca. en tredjedel af kandidatuddannelserne forkortes suppleret med andre tiltag som lettere adgang til merit, som SF har foreslået.

}