Dansk Magisterforening

Robotterne vil forandre universiteterne – alle fag skal gentænkes

© Illustration: Simon Bodh Nielsen/Illustra

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Det handler ikke kun om at konstruere eksamener, hvor studerende ikke kan snyde med hjælp fra kunstig intelligens. Det er samtlige universitetsfag, der skal gentænkes i lyset af den nye teknologi, og alle undervisere må spørge sig selv: Hvad kan jeg, som ChatGPT ikke kan lige så godt? Fire forskere sætter perspektiv på AI’s betydning.

Det bliver sammenlignet med opfindelsen af lommeregneren, internettet … ja, sågar skriftsproget. AI-chatbotten ChatGPT har i løbet af få måneder sat brand i det meste af undervisningssektoren. For hvordan håndterer man et værktøj, der kan løse elevers og studerendes opgaver, uden at de behøver hverken at læse eller forstå stoffet?

Men konsekvenserne af chatbotter og kunstig intelligens er langt større end blot at skulle udvikle nye eksamensformer, hvor man ikke kan snyde. Teknologien lægger op til en gentænkning af alle universitetsfag – ja, af akademisk faglighed i sin grundessens.

“Det er ikke bare en eller anden ting, der snyder os eller hjælper de studerende med at snyde. Det er en ting, der kommer til at ændre nogle fagligheder relativt meget og relativt fundamentalt. Derfor vil det også påvirke vores undervisning og prøvning af de studerende”.

Sådan siger Tom Gislev Kjærsgaard, udviklingskonsulent på AU.

På AU’s pædagogiske center, hvor han arbejder med digital udvikling, er man i fuld gang med at indsamle viden og eksempler på, at chatbotter kan bruges og integreres i undervisningen. Men samtidig med det foregår der i stort set alle faglige miljøer overvejelser om, hvad den nye teknologi vil ændre. 

“Mange siger, at det her kommer til at ændre vores fag. Vi ved ikke, præcis hvordan det kommer til at blive, men det arbejder vi på. Så det er meget diffust lige nu. Og der er ikke rigtig nogen fag, der går fri, som det ser ud lige nu. Det lyder måske negativt, men jeg oplever egentlig, at underviserne er relativt åbne omkring det”.

Lad robotten skrive første udkast

Som eksempel på en underviser, der har valgt at integrere ChatGPT’en som redskab i den faglige opgaveløsning, nævner han Helle Strandgaard Jensen, der er lektor i samtidshistorie på AU.

Hun lærer sine studerende at bruge chatbotten til at lave et udkast, hvis de skal løse en tekstopgave. Princippet bygger på en skriveteknisk metode – “the shitty first draft” – der går ud på at starte med en ringe tekst, som man så gradvist optimerer.

“Man bruger det som en tekstgenerator, der hjælper med det første udkast. Det vil aldrig kunne bestå en eksamen, men det hjælper til at komme over den første hurdle og få produceret et eller andet, som man så kan arbejde videre med. Den akademiske proces er jo, at man skriver om igen og igen. Det synes jeg er en fin måde at understrege over for de studerende på, at selv om den her robot kan fantastiske ting, kan den ikke producere tekster på niveau med det, en kandidatstuderende skal producere”, siger Tom Gislev Kjærsgaard.

Det store spørgsmål, som alle prøver at besvare lige nu: Kommer det her til at betyde, at vi alle sammen får mere tid til at plante gulerødder og læse avis, eller hvordan kommer det til at påvirke verden?

Anders Søgaard, professor i maskinlæring ved KU

Men eksemplet illustrerer også, hvordan spørgsmålet om kernefaglige kompetencer pludselig bliver bragt i fokus. I dette tilfælde evnen til at disponere og forfatte en skriftlig fremstilling fra A til Z.

“Som jeg startede med at sige: Stort set alle forskere, jeg har talt med på AU, siger, at det her kommer til at påvirke deres felt. Det kommer til at påvirke måden, vi arbejder med historie på. Det kommer til at påvirke måden, vi arbejder med medicin på. Det kommer til at påvirke måden, vi arbejder med management på. Og fordi det bliver en del af faglighederne, bliver det også en del af undervisningen”.

Forbud kan ikke håndhæves

Den offentlige diskussion om brugen af ChatGPT på uddannelserne har især handlet om eksamener. Her har flere universiteter i første omgang reageret ved at forbyde brugen. DTU er gået så langt, at man på visse fag har indført krav om håndskrevne eksamensbesvarelser. AU forbød ved årsskiftet brugen i alle eksamener. Det samme gjorde KU – om end lidt mere underspillet, fortæller Morten Misfeldt, professor og leder af Center for Digital Education på KU.

“Nogle af de andre universiteter var ude at fortælle, at nu havde de taget hånd om det og forbudt det. På KU kom det lidt mere hemmeligt. Der kom nogle regler, der kan findes et sted langt inde på vores intranet. Men alle ved jo godt, at det ikke på sigt kan lade sig gøre at forbyde AI, for vi kan ikke håndhæve det. Og der er også en risiko for, at man bryder sådan et forbud uden at vide det”, siger han.

Men også i forhold til undervisningen, uddannelsernes indhold og sågar undervisernes betydning er der opstået store, ubesvarede spørgsmål.

300 millioner job kan erstattes af AI

I en analyse anslår økonomer i Goldman Sachs, at 18 procent af alt lønarbejde vil kunne erstattes af kunstig intelligens, svarende til 300 millioner fuldtidsjob. De fleste af disse job findes i højt udviklede lande.
Øverst på listen over brancher, hvor arbejdspladserne er mest eksponeret for automatisering, ligger “administration” med 46 procent. Men fjerdehøjest ligger “life, physical and social sciences” – altså natur- og samfundsvidenskab – med 36 procent. I den anden ende af skalaen er det bygge- og produktionsindustrien, der ser ud til at gå ram forbi.

“Hvad skal vi så med lærerne?”

“Det er jo ret dramatisk et eller andet sted. Der er nogle kæmpe muligheder inden for digital læring, som godt kunne udfordre, hvordan vi plejer at lave undervisning på universitetet. Måske kan man i nogle tilfælde få bedre og mere målrettet undervisning med AI. Men så er der også spørgsmålet om underviserens rolle. Hvis interaktionerne i høj grad er computerbaserede, hvad skal vi så med lærerne? Så der er noget utryghed om mulighederne for eksamination, men også for automatisering af professionen. Der kan ske store forandringer”, siger Morten Misfeldt.

Opgaven er ikke ny, men nu er den bare endnu mere påtrængende: at få integreret teknologiforståelse som grundpræmis og en del af den faglige diskussion på alle områder.

“Vi er nødt til at have en form for data literacy eller AI literacy som en del af almendannelsen, også på universitetet, for det har rigtig meget at gøre med faglighed – altså at man i sit fag arbejder med de bedste teknologiske metoder og ser på teknologi som dybt integreret i faget. Vi kan ikke lade være med at forholde os til det, og derfor kan jeg ikke lade være med at sparke den lidt nedad i skolesystemet, fordi det gælder os alle sammen – ikke kun universitetsstuderende. Vi er nødt til at vide, hvordan teknologi har indflydelse på fag, i samfundet, i hele verden”.

De behøver næsten ikke at læse noget, fordi ChatGPT hjælper dem med at forstå materialet. Så der er en stor gruppe studerende, som føler sig ladt i stikken.

Christian Hendriksen, adjunkt ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS

80 procent havde brugt ChatGPT

En anden, der har valgt at gøre ChatGPT til en del af undervisningsstoffet, er Christian Hendriksen, adjunkt ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS. Han har skrevet en 146 sider lang guide til praktisk brug af ChatGPT og Bing, som han deler gennem Twitter. Guiden indeholder råd til både studerende, undervisere og forskere om, hvordan de kan bruge chatbotterne til deres arbejde.

“For et par uger siden kørte jeg et par forelæsninger i videnskabsteori på bachelorniveau. I starten af en af forelæsningerne ville jeg bare lige høre, hvor mange af de her førsteårsstuderende der har brugt ChatGPT. Det var omkring 80 procent, der rakte hånden op”, fortæller han.

Hvis man kigger nærmere, er det dog meget forskelligt, hvor meget og hvordan studerende bruger de teknologiske muligheder. Christian Hendriksen oplever, at der groft sagt er tre grupper: Dem, der kører derudad og aggressivt forsøger at udnytte de teknologiske muligheder; dem i den modsatte boldgade, der dårligt nok har åbnet en ChatGPT; og endelig en gruppe i midten, der har prøvet chatbotterne, men som er meget ængstelige ved at bruge dem, fordi de er bange for at gøre noget forkert i forhold til etik eller formelle regler.

“Nogle af de studerende føler sig lidt til grin, fordi nogle af deres medstuderende jo så bare kører derudad og bruger ChatGPT hele tiden. De behøver næsten ikke at læse noget, fordi ChatGPT hjælper dem med at forstå materialet. Så der er en stor gruppe studerende, som føler sig ladt i stikken”, fortæller Christian Hendriksen.

Elon Musk og forskere advarer mod AI

Udviklingen af kunstig intelligens bliver nu forsøgt bremset fra uventet kant. Milliardæren Elon Musk, der ellers er kendt for at skubbe udviklingens grænser foran sig med elbilen Tesla og forsøg med rumfartsturisme, er medunderskriver af et åbent brev, der opfordrer til, at man sætter AI-udviklingen på pause i seks måneder – tid, der blandt andet skal bruges på at udvikle internationale sikkerhedsprotokoller for teknologien.
Blandt underskriverne er også Hans Hüttel, lektor i datalogi på KU og AAU. Han forklarer over for DR.dk, at kunstig intelligens kan føre til så store samfundsmæssige forandringer, at der er behov for en større diskussion af konsekvenserne.

Vigtigt at snakke åbent om brug

Hans konklusion er, at det er nødvendigt at skabe en åben snak på universitetet om, hvordan man kan, bør og ikke bør bruge chatbotterne.

“Det er en helt central opgave at demokratisere brugen af AI. Hvis ikke vores studerende forstår, hvordan man bruger det, så kan de ikke være med til at definere den samfundsmæssige samtale om brugen”.

I sin guide forklarer han eksempelvis, hvordan man som studerende kan bruge ChatGPT til kreativ ideudvikling eller til at forfine den sproglige fremstilling. Til gengæld advarer han imod at bruge den til informationssøgning – medmindre man er villig til at dobbelttjekke oplysningerne. Bing anbefaler han til litteratursøgning, forklaringer af koncepter og forslag til analytiske tilgange, om end man også skal være varsom og tjekke oplysninger fra Bing.

Men guiden henvender sig som nævnt også til undervisere med forslag til, hvordan chatbotter kan understøtte ens forberedelse – både med kreative input og de mere kedelige opgaver.

“Du kan gøre ting meget nemmere. Du kan generere cases ekstremt hurtigt. Du kan lave eksamener. Og du kan også bruge kunstig intelligens til at lave simuleringer for studerende, som førhen ville være alt for arbejdstungt. Det går allerede ret hurtigt på det område, fordi mange undervisere deler ud af deres erfaringer”.

Det kommer til at påvirke måden, vi arbejder med historie på. Det kommer til at påvirke måden, vi arbejder med medicin på. Det kommer til at påvirke måden, vi arbejder med management på. Og fordi det bliver en del af faglighederne, bliver det også en del af undervisningen.

Tom Gislev Kjærsgaard, udviklingskonsulent på AU.

Hæver indlæringsniveauet

Samtidig kan han reelt overlade nogle af sine traditionelle underviseropgaver til chatrobotterne – for eksempel i forhold til begrebsforklaring. Det kan han springe lettere hen over og bruge undervisningstiden på at arbejde med begreberne.

“For eksempel har jeg en workshop for vores studerende i forelæsningerne om videnskabsteori, hvor jeg – selvfølgelig – har fået AI’en til at lave en lille case for mig, hvor vi har en lille virksomhed. Og det tog vitterligt 5-10 minutter for mig at lave den case, hvor det i gamle dage ville tage 3-4 timer. Så beder jeg de studerende om at gå til den case med to forskellige videnskabsteoriers perspektiver. Jeg ved så fra tidligere, at jeg plejer at få rigtig mange spørgsmål om lige at forklare ontologi eller epistemologi eller positivisme igen. Men nu ved jeg, at de nemt kan få svar på de spørgsmål, så de kan hoppe direkte ind og begynde at analysere casen på den måde. Og det hæver indlæringsniveauet for mig at se”, siger Christian Hendriksen.

Udlicitering af mentalt arbejde

Det store spørgsmål – og bekymringen – set ud fra et undervisningsperspektiv er naturligvis, om brugen af AI-værktøjer understøtter læringen eller måske ligefrem gør det modsatte. Svaret er både-og, mener Anders Søgaard, professor i maskinlæring ved KU.

“Der er et sted i litteraturen, hvor Platon brokker sig over, at de studerende tager skriftsproget til sig. For, siger han, hvis vi gør det, bliver vi dummere. Og det er jo rigtigt. Tænk på dengang, vi skulle huske alt i hovedet – hvor meget mental træning det krævede hele tiden. På samme måde er der studier, der viser, at taxachauffører, der bruger GPS, har større risiko for at blive demente. Skriftsproget er en måde at udlicitere noget af vores mentale arbejde på, men det er også en måde at øge vores produktivitet og mulighederne for, hvad vi kan”.

I forhold til undervisningen peger han på at flytte fokus fra discipliner som redegørelse og analyse til perspektivering.

“Det giver mening at flytte den barre, så vi kan koncentrere os om mere interessante ting. Når det er sagt, så er der bare også det her deskilling-fænomen. Hvis vi holder op med at gøre de her ting, hvis vi holder op med at lave redegørelser, så bliver vi også dårligere til det, og vi får brugt vores hjerner lidt mindre”.

Lægger vi fremtiden i kommercielle hænder?

Men der er andre overvejelser om brugen af chatbotter. For eksempel spørgsmålet om, hvem der ejer platformen, og hvilke interesser der ligger bag.

“ChatGPT ligger i hænderne på en tidligere nonprofitorganisation, som nu bedst kan betegnes som en kommerciel virksomhed. Og den har fuldstændig kontrol over det her produkt. Så spørgsmålet er, om vi skal udlicitere den slags, og om vi i givet fald skal udlicitere til nogle spillere med kommercielle interesser? De diskussioner bør man have, hvis man bruger sådan noget teknologi og bygger ovenpå”, siger Anders Søgaard.

Hvis interaktionerne i høj grad er computerbaserede, hvad skal vi så med lærerne? Så der er noget utryghed om mulighederne for eksamination, men også for automatisering af professionen. Der kan ske store forandringer.

Morten Misfeldt, professor og leder af Center for Digital Education på KU.

Han køber ikke argumentet om, at udviklingen ikke kan bremses, og at brugen af AI ikke kan reguleres.

“Selvfølgelig kan man regulere det. Der er allerede en masse lovgivning, som ikke bliver håndhævet i dag. For eksempel EU’s AI-regulativ, der siger en masse ting om transparens og privatliv, også i forhold til chatbotter. Der er ikke så mange politikere, der blander sig i den her debat i dag, men det håber jeg meget kommer. Det er klart, at der er en masse demokratiseringspotentiale i de her teknologier, men spørgsmålet er også, hvem det kommer til at hjælpe. I første omgang bliver det jo de dygtige, der forstår at kapitalisere på dem”.

I konkurrence med AI

Chatbotterne er på sin vis blot seneste skridt i den accelererende vidensdeling, der har stået på, så længe internettet har eksisteret. I de senere år har studerende for eksempel vænnet sig til, at man kan få forklaret faglige koncepter af kvalificerede undervisere i videoer på YouTube. Udviklingen skaber muligheder, men stiller også et skærpet krav til såvel undervisere som forskere.

For man er i princippet i konkurrence med hele verden på én gang, siger Anders Søgaard.

“Hvis jeg skriver en artikel, så bliver den nødt til at være bedre end ChatGPT. Hvis jeg underviser, så bliver det nødt til at være bedre end den undervisning, der ligger på YouTube. Så det sætter bare sådan en baseline, og det tror jeg sådan set kan være meget sundt. For hvis ikke jeg har noget at tilføje, så kan jeg jo lige så godt gå i haven og plante gulerødder. Og det er jo det store spørgsmål, som alle prøver at besvare lige nu: Kommer det her til at betyde, at vi alle sammen får mere tid til at plante gulerødder og læse avis, eller hvordan kommer det til at påvirke verden?”

© Stefani Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
}