Bekymring for udviklingen i publikationer: Citationsindikatorernes rolle

For nylig blev danske forskningsmiljøer og politikere mindet om en tid, hvor dansk forskning blev betegnet som et “dansk mirakel”.
I en periode fra 1990 til 2010 oplevede Danmark en usædvanlig stigning i antallet af citationer per forskningsartikel sammenlignet med 39 andre lande. Men som nyere undersøgelser viser, har denne enestående stigning været efterfulgt af et fald siden 2010, som har fået nogle til at sætte spørgsmålstegn ved forskningens tilstand i Danmark.

Udviklingen i citationseffekten er et centralt samtaleemne i akademiske kredse. Citationer betragtes ofte som en indikator for forskningens “impact” eller kvalitet. Men er citationer den bedste målestok for forskningskvalitet?
Den nyligt udgivne rapport “The scientific impact of Danish research 1980-2020” af Jesper Wiborg Schneider og Maria-Theresa Norn påpeger den komplekse og multidimensionelle karakter af forskningskvalitet, som citationer ikke nødvendigvis kan indfange i sin helhed.

Citationer giver os en ide om, hvor synlig en given forskning er, og hvor meget den anvendes af det videnskabelige samfund. Men det er afgørende at huske, at størstedelen af citater er koncentreret omkring et lille antal artikler, hvilket indikerer, at synlighed og anerkendelse i videnskaben er meget skæv.

Mens den danske forskning tidligere har oplevet perioder med høj forskningsimpact, peger de seneste data på et faldende mønster, som ikke kun er begrænset til Danmark, men også observeres i andre lande, vi ofte sammenligner os med. Dette rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal forstå og måle forskningskvalitet, og hvordan vi skal reagere på disse skiftende tendenser.

Men lad os træde et skridt tilbage. Mens citationer er vigtige, skal vi være opmærksomme på ikke at forenkle vores forståelse af forskningens “impact” ved udelukkende at basere det på citationstal. I stedet bør vi se på en bredere vifte af indikatorer, der kan give os en mere holistisk forståelse af forskningens bidrag til samfundet. Måske er det tid til at revurdere, hvordan vi vurderer og belønner kvalitetsforskning. Der er igennem flere år rejst berettiget tvivl om bibliometriske analyser som værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans. Og så er det vigtigt med et forbehold over for citationer som metode til at evaluere forskning på tværs af forskningsfelter. Forskningsproduktion og afrapportering – det at skrive en artikel eller bog – gøres så forskelligt i fx de humanistiske fag og sundhedsvidenskab, at citationssammenligning på tværs af forskningsfelter ikke giver mening. Behovet for forenklede forskningsindikatorer som politisk styringsredskab har desværre skabt uhensigtsmæssige strukturelle udfordringer for universiteter og forskere.

Derudover er det vigtigt at forstå, at forskningslandskabet konstant ændrer sig. De bagvedliggende årsager til de svingende citattrends kan være mange, lige fra politiske beslutninger og finansieringsstrukturer til ændringer i det globale forskningssystem. Hvad der er vigtigere, er, hvordan vi reagerer
på disse ændringer og sikrer, at dansk forskning forbliver robust, relevant og på forkant med global innovation.

Samtidig bør vi adressere de strukturelle udfordringer, som forskere står over for. For mange forskere, især de yngre, arbejder i tidsbegrænsede stillinger finansieret af eksterne kilder. Dette kan påvirke forskningsretningen og risikovilligheden. En mulig løsning kunne være at etablere en mere fast karrierevej for forskere, hvor flere tilbydes permanente positioner. Det forudsætter, at universiteternes basisbevillinger øges, så det er muligt at fastansætte flere forskere.

Måske er det tid til en ny omfattende analyse, ligesom Forskningskommissionen gjorde det i 2001, for at lægge en ny grundsten for fremtiden.

I sidste ende er målet ikke blot at øge antallet af citationer, men at sikre, at dansk forskning fortsætter med at gøre en meningsfuld forskel både nationalt og globalt.