Dansk Magisterforening

Fondsbevilling til to forskere på Institut for Idræt og Ernæring på KU

Del artikel:

Adjunkt Andreas Mæchel Fritzen og lektor Thomas Elbenhardt Jensen fra Institut for Idræt og Ernæring på KU har hver modtaget en Excellence Emerging Investigator-bevilling på knap ti mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.

Adjunkt Andreas Mæchel Fritzen modtager pengene til projektet: ‘Elucidating the molecular mechanisms orchestrating the health beneficial effects of medium-chain fatty acids’, hvor han undersøger såkaldte ’mellemkædede fedtsyrer’, der er tilstede i blandt andet kokosolie og i mindre grad i mælkeprodukter.

Lektor Thomas Elbenhardt Jensen har modtaget midlerne til projektet ’Exploring Mechanistic Determinants of Striated Muscle Insulin-sensitivity across the Health-Disease Spectrum’ (SIDETRAC), hvor han tester en hypotese om, at insulinresistens blandt andet skyldes, at GLUT4 – et transportprotein som stimuleres af insulin efter måltider og tillader at muskelceller optager glukose – flyttes uden for insulinsignalets rækkevidde.

Thomas Elbenhardt Jensen

En Excellence Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden gives til spirende, talentfulde forskere typisk på senior postdoc-eller adjunkt niveau, der er parate til at starte egen selvstændig forskningsgruppe, eller eksisterende gruppeledere i den tidlige fase af at starte deres gruppe.

Novo Nordisk Fonden uddeler hvert år blot fire Excellence Emerging Investigator- og tre Ascending Investigator-bevillinger i hele Norden.

}