Dansk Magisterforening

ITU skal uddanne data science-kandidater

© Foto: ITU

Del artikel:

Danske virksomheder og offentlige organisationer efterspørger i høj grad højtuddannede specialister, der kan indsamle store datamængder og omsætte dem til viden, der fører til nye indsigter eller produkter.

Derfor lancerer ITU fra næste sommer en kandidatuddannelse i data science.

Den nye kandidatuddannelse bygger oven på ITU’s data science-bacheloruddannelse, som har været udbudt siden 2017. Bachelorer herfra får automatisk adgang til kandidatuddannelsen, men også studerende med data science-relaterede bachelorgrader fra andre universiteter kan søge om optagelse.
ITU bliver det første universitet i Danmark, hvor man kan tage en sammenhængende, 5-årig uddannelse i data science.

Data science-kandidaten åbner dørene for de første studerende i august 2021, og ansøgningsfristen er 1. marts 2021.

}