Dansk Magisterforening

Kirsten Busch Nielsen fortsætter som dekan på HUM-KU

© Foto: Privat

Del artikel:

Efter ca. otte måneder som konstitueret dekan for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er Kirsten Busch Nielsen blevet ansat fast i stillingen for de kommende fem år.

Rektor Henrik C. Wegener begrunder bl.a. ansættelsen med, at hun igennem en årrække har formået at samle folk om gode og holdbare løsninger i mangfoldige universitetsmiljøer.

Selvom coronarestriktionerne har gjort det vanskeligt praktisk at komme rundt til fagmiljøerne på fakultetet, har Kirsten Busch Nielsen som konstitueret leder blandt andet indgået nye aftaler om fakultetets strategi, arbejdstidsnormer og samarbejde mellem ledelse og studerende.

Hun har tidligere være med til at løse politisk udfordrende opgaver. Som formand for Københavns Universitets Personalepolitiske Udvalg spillede hun bl.a. en central rolle i revisionen af retningslinjerne for krænkende adfærd, der forinden havde medført en heftig debat i medierne.

Kirsten Busch Nielsen har en fortid på Det Teologiske Fakultet på KU, hvor hun blev ansat i 1995 som adjunkt og senere lektor og professor i dogmatik med økumenisk teologi. Hun var dekan på Teologi fra 2013, indtil hun blev konstitueret som dekan på Humaniora.

}